Prøv avisen

Regeringsrokade mødt med vanlig skepsis

Oppositionen kritiserer regeringsrokaden, mens organisationerne er mere forsigtige

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen gennemførte i går en længe ventet regeringsrokade, hvor tre ministre fik nye arbejdsområder, mens to ministre blev skiftet helt ud. Rokaden blev mødt med en nærmest rituel nedslagtning fra oppositionen på begge sider af regeringen, mens erhvervsorganisationer udtalte sig forsigtigt om de nye ministre, og fagbevægelsen traditionen tro roste rokaden. Den største overraskelse var, at tidligere EU-kommissær Ritt Bjerregaard blev kaldt ind til posten som fødevareminister - mindre end et år efter, at statsministeren havde kasseret hende som kommissær i EU. Straks ved sin tiltrædelse bebudede Ritt Bjerregaard, at hun ville gå mere aktivt ind i kampen for økologiske fødevarer end sin forgænger, den populære Henrik Dam Kristensen, der nu er blevet socialminister. Repræsentanter for landbrug og fiskeri undlod at udtale sig kritisk om den nye fødevareminister og nøjedes med at skamrose den afgående. Den tidligere socialminister Karen Jespersen har overtaget Indenrigsministeriet efter Thorkild Simonsen, som selv har bedt statsministeren om at komme på pension efter det store arbejde med regeringens nye integrations- og flygtningeudspil. Thorkild Simonsens afgang blev beklaget af Kommunernes Landsforening, som i den tidligere mangeårige Århus-borgmester har haft en minister med stor indsigt i kommunale forhold. Der lød også beklagelse fra sundhedsverdenen over, at Carsten Koch kun skulle have et år og elleve måneder som sundhedsminister, men han blev i går afløst af den tidligere trafikminister, Sonja Mikkelsen. »Øretævernes holdeplads«, Trafikministeriet blev overtaget af Socialdemokratiets politiske ordfører Jacob Buksti. Fra Folketingets borgerlige side sagde Venstres leder, Anders Fogh Rasmussen, at »hvad hjælper det at skifte et par strygere ud i symfoniorkestret, når den er gal med musikken, og dirigenten i øvrigt er den forkerte?« Anders Fogh Rasmussen antydede i øvrigt, at statsministeren valgte at gennemføre sin rokade i går for at aflede opmærksomheden fra Østrigs-fax-sagen, hvilket statsministeren dog pure afviste. Også Dansk Folkeparti havde fat i billedsproget, og partiets formand, Pia Kjærsgaard, betegnede rokaden som »ny maling på et gammelt, nedslidt hus«. De konservatives Bendt Bendtsen mente, at rokaden udstiller regeringens træthed og totale mangel på visioner og ideer. Lidt blidere toner lød fra CD, der kaldte det en »klog rokade«, mens Kristeligt Folkeparti og Enhedslisten ikke mente, at den ville ændre noget for regeringen. SF udtrykte bekymring over udskiftningen på socialministerposten. Partiet frygter, at finansminister Mogens Lykketoft vil møde mindre modstand fra Henrik Dam Kristensen, end han har gjort fra Karen Jespersen. Lektor i statskundskab ved Københavns Universitet Lars Bille vurderer over for Ritzau, at netop udnævnelsen af Karen Jespersen til indenrigsminister er den vigtigste ændring. - Socialdemokratiets største problem er konkurrencen fra Dansk Folkeparti. Og i den konkurrence har den tidligere socialminister slået på, at folk både har rettigheder og pligter, samtidig med at hun er kendt for at have hjertet på rette sted. Så hun har afgjort en chance for at få fat i nogle af de vælgere, som står og svinger mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, siger Lars Bille. Han er derimod skeptisk over for, om Ritt Bjerregaards tilbagevenden til dansk politik kan få positiv indflydelse på den kommende folkeafstemning om ØMU'en. Side 2 og 3 Kristeligt Dagblad mener »Normalt ville en regeringsrokade, der finder sted to år før næste valg, indeholde tydelige elementer, som peger fremad og ind i næste valgperiode. Men det er svært at se her. Den politiske vision bag er til at overskue. Ministerrokaden er defensiv og skaber ikke den fornyelse, der kunne have givet Nyrup-regeringen handlekraft og bibragt den noget af den tabte folkelige opbakning. Rokaden lader ane, at regeringen er træt og statsministerens ambition først og fremmest er at holde ud til næste valg. Derfor skal rokaden først og fremmest ses som et internt socialdemokratisk træk med flere ærinder. « Leder på bagsiden