Regeringsstrid om asyl og øde øer er spil for galleriet

Regeringen holder nok, men Det Radikale Venstre har brug for at få markeret sin selvstændighed, inden partitoppen i weekenden møder baglandet på sit landsmøde på Nyborg Strand. Her er vreden over indenrigsminister Karen Jespersens (S) kraftige udmeldinger om stramninger i asyl- og integrationspolitikken velegnet. Lige så velegnet, fristes man til at tilføje, som Karen Jespersens udmelding var det for Socialdemokratiet forud for deres kongres i Aalborg. Forskellen er, at hvor udlændingedebatten går tværs gennem Socialdemokratiet, der samler den flertallet i Det Radikale Venstre. Problemstillingen afspejler sig, når der i Socialdemokratiets forslag til det nye arbejdsprogram, der skal vedtages på kongressen, er formuleringer, som klart lægger op til en strammere kurs i integrationspolitikken. Det hedder således direkte, at »vi accepterer ikke religiøse traditioner og holdninger, der strider mod de grundlæggende værdier i det danske samfund, hvor alle mennesker har umistelige rettigheder. Mænd og kvinder skal behandles lige«. På samme måde ventes det, at den socialdemokratiske kongres tilslutter sig, at modersmålsundervisningen skal begrænses. Børn, der fødes her i landet som anden- eller tredjegenerations indvandrere, skal ikke have modersmålsundervisning, selv om den ene af forældrene ved familiesammenføring er hentet i bedste- eller oldeforældrenes land. Det Radikale Venstre har straks vendt sig mod et sådant forslag. Der er ingen tvivl om, at her er tale om en klar modsætning, men også den er mere til indvortes brug. Der skal markeres forskel og radikal selvstændighed i regeringssamarbejdet. Forklaringen skal nemlig findes et helt andet sted. Det Radikale Venstre har gennem årene som juniorpartner i regeringen haft en meget stærk position, ikke mindst når det gælder den økonomiske politik, hvor Mogens Lykketoft og Marianne Jelved spiller fint sammen. Men i partiet breder der sig en stadig større frustration, fordi partiet ikke får kredit herfor hos vælgerne. Krav om frigørelse Det Radikale Venstre har lige siden valget stået med meningsmålinger, der spår uændret mandattal efter næste valg, og det er ikke godt nok. Marianne Jelveds dygtighed som partileder anerkendes, men med den for et politisk parti problematiske tilføjelse, at hun ikke sælger billetter. Kritikken er ikke mindst blevet formuleret i det radikale Skive Folkeblad. Men også hos en række yngre radikale er der utilfredshed og krav om en politik, der frigør sig fra Socialdemokratiet og går mere udogmatisk til værks over for nye strømninger i samfundsudviklingen. Det gælder f.eks. nogle for Socialdemokratiet så ømme problemer som udlicitering og efterløn. Den debat kan blive problematisk på det radikale landsmøde. Så hellere samle kritikken mod regeringspartneren omkring asyl- og integrationspolitikken. Her følte de radikale, at de allerede i foråret strakte sig meget vidt for at følge Socialdemokratiets opstramninger i integrationspolitikken. Og indenrigsministerens udmeldinger om placering af kriminelle asylsøgere på en øde ø synes en oplagt sag til at markere forskellen til det store regeringsparti. På det punkt har Karen Jespersen jo allerede givet sig. På to møder i denne uge har hun fastholdt, at de kriminelle asylsøgere skal isoleres, men ikke på en øde ø. Og hos Det Radikale Venstre kan krav om hurtigere asylbehandling og andre modtræk mod kriminelle asylansøgere naturligvis accepteres, samtidig med at hele sagen udlægges som en heroisk indsats mod socialdemokratiske forsøg på at svigte humanitet og menneskeret. Baglands-dilemmaer Der er således en klar forskel mellem de to partiers problemstilling. På kongressen i Aalborg har Poul Nyrup Rasmussen og måske især Socialdemokratiets hovedbestyrelse brug for at fremtræde med en fast og konsekvent holdning til de problemer, som ikke mindst partiets kommunale bagland med en række stærke borgmestre i spidsen kræver løst. Hos de radikale har partitoppen brug for at markere en forskel til Socialdemokratiet, men til gengæld ikke problemer med baglandet omkring flygtninge- og indvandrerpolitikken. Men begge partier ved godt, at det er spil for galleriet.