Det skorter ikke på initiativer i folkekirken. Der findes alt fra babysalmesang til spaghettigudstjenester, hvor unge får serveret en halv times prædiken efterfulgt af aftensmad.
Alligevel oplever virkelystne præster nogle gange, at de bliver stoppet, når de ønsker at føre en ny aktivitet ud i livet. Men hvad sker der mere konkret? Hvad stopper dem?
Sognepræst i Sydhavn Sogn i København Helene Ferslev har været med til at søsætte gravidsamtaler, hvor vordende mødre mødes i mindre grupper som forberedelse til forælderrollen. Hun mener, at menighedsråd ofte holder præster tilbage.
”Det er oftest menighedsråd, der sætter en stopper for initiativer. Jeg oplever det ikke personligt i mit sogn, tværtimod, men jeg har hørt om uvilje mod nye forslag, som dels skyldtes økonomi, dels generel forsigtighed.”
Hun mener dog, at der er kommet en større velvilje over for at prøve nye ting af. Det skyldes hjælp fra en uventet kant.
”Det er vigtigt, at folkekirken markerer sig. Særligt når den oplever direkte angreb som kampagnen fra Ateistisk Selskab. Jeg tror, de mange udmeldelser fra folkekirken fik menighedsråd og præster til at tænke over, hvordan kirken viser sin relevans for befolkningen.”
På Nørrebro i København har præst ved Kingos Kirke Arne Gørtz Kappelgaard iværksat forskellige aktiviteter for at bygge bro mellem muslimer og etniske danskere i årevis. Det er nemlig et område, hvor kirken kan vise sin relevans for samfundet, lyder det fra Kappelgaard.
Arne Gørtz Kappelgaard har dog oplevet, at rigide regler og bureaukrati kan være en hård modstander i det daglige arbejde.
”Indvandrerområdet er jo mit hjertebarn, og i vores initiativ med indvandrermenigheden Greater Love er det et stort problem, at vi kun har én form for præsteembede i Danmark. Der er så tårnhøje krav uddannelsesmæssigt, at det er meget svært at lade en person med en anden uddannelsesmæssig baggrund afholde gudstjeneste i en migrantmenighed. Her ville det gavne, hvis man i visse tilfælde kunne afvige fra regelsættet.”
Mens den stigende åbenhed over for nye og skæve tiltag hilses velkommen fra flere kanter, møder den skepsis hos Nana Hauge, valgmenighedspræst i Høve og Havrebjerg valgmenigheder.
Hun mener, at folkekirkens fokus på skæve og opsigtsvækkende tiltag fjerner fokus fra kirkens egentlige formål.
”Der er initiativer i gang hele tiden i folkekirken. De sker i form af gudstjenester, begravelser og hjemmebesøg. Men den slags hører vi blot ikke om, fordi det ikke er opsigtsvækkende nok. Det er et problem, for når kravet er, at der konstant skal finde fornyelse sted, er der ikke plads til det, der er kirkens vigtigste opgaver: forkyndelse, diakoni og sjælesorg.”
Ifølge hende risikerer et for stort fokus på innovation, at kirken udhuler sit eget fundament.
”Kirken skal spille den samme rolle, som den har spillet i mere end 1000 år. Og den skal være stolt af det. Vi skal ikke forsøge at være noget, vi ikke er, ligesom biblioteker uden bøger. Hvis vi alle forsøger at være som alt det andet, så mister institutionerne deres værdi.”