Rektor: Kirkemusikerne er andet og mere end spillerobotter

Kirkemusikerne i folkekirken udfører et stort arbejde. Men en del af musikerne mangler viden om den kirkelige ramme, de arbejder inden for, siger rektor for kirkemusikskole

Det bekymrer mig, at der i dag bliver ansat mange kirkemusikere, som ikke har nogen kirkemusikalsk uddannelse og måske heller ikke nogen kirkelig baggrund, og som derfor mangler en grundviden om den folkekirkelige ramme, siger Tine Fenger-Thomsen, der er rektor for Vestervig Kirkemusikskole. – Foto: René Schütze.

Organister og kirkemusikere bliver ofte opfattet som en slags ”spillerobotter”, der får løn for at spille i et nøje afmålt antal timer ved gudstjenester, kirkelige handlinger og eventuelt koncerter og andre arrangementer, men som ikke har nogen særlige rolle i tilrettelæggelsen af aktiviteterne i sognet. Men i realiteten løser mange kirkemusikere i folkekirken et væld af forskellige opgaver, som har stor betydning for hele kirkens liv og for forholdet mellem folk og kirke. Derfor bør kirkemusikerne rustes bedre til arbejdet. Det mener Tine Fenger Thomsen, der er rektor for Kirkemusikskolen i Vestervig, en af tre kirkemusikskoler i landet, der uddanner kirkemusikere.

Artiklen fortsætter under annoncen