Fokus bliver ikke på politiske uenigheder, når tibetanske Dalai Lama i næste uge ankommer til Danmark. Heller ikke på kampen i Tibet for kulturel frihed.
Derimod vil fokus være på almene menneskelige værdier gennem et universelt budskab om fred og medfølelse. Den åndelige leder Dalai Lama har i de seneste år engageret sig i det, der af arrangørerne af hans besøg i Danmark bliver beskrevet som en sekulær etik. Den er ikke baseret på religion, men på almene menneskelige værdier, hvilket gør hans budskaber brugbare for alle - både troende og ikke troende, lyder det.
Flere peger på, at man med den vestlige udgave af buddhismen står tilbage med de universelle værdier, som kan passe ind i en hverdag i Vesten. Lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Jørn Borup forklarer:
”På den ene side understreger Dalai Lama, at han er buddhistisk munk, lama, og at han lever et traditionelt liv. Men det politiske, kulturelle og traditionelle er blevet mindre tydeligt de seneste 15 år. Han har fået sine budskaber til at harmonere med det, vi kan kalde universelle værdier, men som dybest set måske mest er vestlige værdier. Nogle, som passer til den moderne verden, hvor religion er individbaseret. Der må gerne være spiritualitet, men helst ikke afgrænsende religion,” siger Jørn Borup og fortsætter:
”Jeg har hørt Dalai Lama sige, at hvis religion bliver for afgrænsende i betydningen, at man sætter tydelige skel mellem religioner, så kan det skabe splid. Men hvis man kalder det sekulære menneskerettigheder, så går man - ifølge ham - mere på tværs af religioner, og det bliver mere ufarligt og også tilgængeligt for alle.”
Det er den form for buddhisme, som mange møder især i Vesten, påpeger han:
”Det er en decideret modsætning til islam. Det er den runde og smilende Dalai Lama over for en sur imam. Den frie religion over for den frihedsberøvende islam. Men det er også en konstrueret buddhisme,” som ifølge Jørn Borup er ”en vestliggjort og i høj grad medialiseret religion”.
”Der er opstået et bestemt narrativ om buddhismen, som medierne helst ikke vil pille for meget ved, for så kommer der en forvrænget historie, som ofte ikke passer ind i skabelonen med den rare og oplyste mester Dalai Lama. Det er en romantiserende historie, som sætter buddhismen i selvsving, for den har en selvforstærkende virkning,” siger han og tilføjer, at medierne ofte bare leverer det, som befolkningen ønsker, både når det gælder film fra Hollywood og den daglige nyhedsdækning.
Når sognepræst ved Hasseris Kirke i Aalborg Jens Dammeyer, der har boet i Asien og studeret buddhismen, skal forklare religionens og særligt den vestlige opfattelse af den, henviser han til udsagnet: Efter postmodernismen kommer buddhismen. Det tilskriver han Johannes Aagaard, grundlæggeren af det nu lukkede Dialogcentret i Aarhus, som beskæftigede sig kritisk med alternativ religiøsitet.
”Alle de store idelogier og troen på de store religioner er faldet væk efter postmodernismen. Tilbage er virkeligheden selv, og den er forgængelig. Alt er forgængeligt. Og der kommer buddhismen ind,” siger Jens Dammeyer og henviser blandt andet til, at terapi, psykologi og meditation med virkelighedens forgængelighed som centrum har meget stor indflydelse. Et eksempel er ifølge ham mindfulness og øvelsen i at være til stede i nuet.
Han har tidligere argumenteret for, at postmodernismens relativisme har fundet sin religion i buddhismen. For når alt er forgængeligt, findes der ingen sandheder i religion, argumenterer han:
”Hvis alt er forgængeligt, som buddhismen siger, findes der ikke modstandere. Det, man er imod, findes ikke. På det 'ultimative plan' findes der ingen forskel på godt eller ondt - det handler kun om uvidenhed i forhold til virkeligheden. Forskellen på liv eller død er også relativ. Ligeså min egen og min næstes lidelse. Det findes alt sammen kun 'på det relative og forgængelige plan'. Det lyder godt, men der står meget på spil.”
Det er også derfor, Jens Dammeyer mener, at det bestemt ikke er ligegyldigt, at danskere og andre i Vesten lader sig inspirere af spiritualiteten i buddhismen og tilslutter sig det, han kalder ”en buddhisme, der er afklædt den asiatiske religiøsitet”.
”Det er stadig et verdensbillede og ikke bare en terapi. Det må man være klar over. Selvfølgelig skal folk have lov til at have det verdensbillede, de vil. Men de skal være klar over, hvad de gør,” siger han og tilføjer:
”Jeg tror, folk har svært ved at forstå, at når Dalai Lama taler engelsk, som er et kristent sprog, under konferencer i Danmark, så ligger der buddhistiske koder bagved, som fører tilbage til, at alt er forgængeligt.”
Selv har Jens Dammeyer i sammenlagt syv år undervist ved den kinesiske lutherske præsteskole China Lutheran Seminary i Taiwan og har i midten af 1980'erne mødt Dalai Lama.
”Jeg måtte dengang acceptere, at buddhismen var spændende. Hvis en kristen mødte en kirke, som ikke gav vedkommende noget, men man desperat søgte efter at få verden til at hænge sammen, så kan jeg godt forstå, man bliver buddhist. Derfor var jeg nødt til at finde ud af, hvad buddhismen går ud på. Det nytter ikke, at jeg siger, at jeg tror på Jesus som sandheden, hvis jeg ikke kan sige hvorfor i forhold til buddhismen,” siger han.
Jens Dammeyer mener, at buddhismen er en af de største udfordringer for den globale kristendom. Hvis ikke den største. Netop fordi tankegangen om, at alt er relativt og forgængeligt, er så udbredt i samfundet generelt og dermed harmonerer med buddhismen.
Derfor er det ifølge ham vigtigt, at kristendommen holder fast i sandheden i bestemt form.
”Vi må ikke give køb på, at Jesus stod op fra de døde. Opstandelsen er den kristne tros 'ultimative virkelighed'. Hvis ikke, har vi intet at komme med i forhold til buddhismen, og så passer et buddhistisk verdensbillede bedre til det postmodernistiske verdensbillede, hvor man ikke holder fast i noget længere og dermed tolererer alt,” siger han.
Ifølge religionssociolog Ina Rosen, som har skrevet ph.d.-afhandling om danskeres forhold til tro og religion, gælder det i buddhismen og i mange andre religioner, at mennesker i dag tilvælger ”de pæne og menneskelige elementer” af troen.
”Derfor fæstner man sig ikke ved konsekvenserne og leveregler i troen. I kristendommen ser folk for eksempel nogle gange bort fra Helvede. Folk i dag har det meget svært med normativitet. Vi er opfostrede til at være selv-reflekterende og konstruere vores liv, og vi skal hele tiden forholde os kritisk i forhold til autoriteter. De formalistiske dele af religion fortæller, hvad du skal gøre, og det har danskerne ret svært ved,” siger Ina Rosen.
Erik Meier Carlsen, cand.mag. i religionsvidenskab, selv buddhist og forfatter til flere bøger om buddhismen, fortæller, at Dalai Lama for nogle år siden skrev et værk, hvor han lancerede synspunktet om den sekulære etik med udgangspunkt i de centrale buddhistiske begreber om medfølelse og sindsro.
”Her gav han udtryk for, at han er optaget af et fælles etisk grundlag, som ikke behøver være specielt religiøst. Det er en del af hans aktiviteter. Men slet ikke den vigtigste. Heller ikke når han kommer til Danmark, hvor han også skal give meget traditionelle buddhistiske belæringer om for eksempel de former for praksis, vi ofte kalder 'meditation',” siger han og tilføjer:
”Dalai Lama er en meget traditionel praktiserende buddhist. Han får sin enorme styrke og overbevisningskraft fra, at han bruger tre til fire timer hver morgen på at udføre traditionel buddhistisk praksis. Han er fuldstændig funderet i den buddhistiske tradition. Men han har set en mening i en mere almen form for etik, som rammer bredere.”
Den prioritering er Erik Meier Carlsen enig i. Men han ser også en bredere tilgængelighed i udviklingen:
”Uden at det skal lyde respektløst, er det meget generelle betragtninger og gode, sympatiske synspunkter, han kommer med, men også nogle, alle mennesker kan tilslutte sig.”
Er det en opgave for en religiøs leder at komme med sådanne generelle betragtninger?
”Dalai Lama er blevet så respekteret over hele verden, at det er helt rimeligt og relevant, at han også kan yde et bidrag på denne måde,” siger Erik Meier Carlsen.
Han har tidligere kritisk udtalt sig om kulturbuddhismen og ønsket at afgrænse den fra den traditionelle asiatiske buddhisme, men han synes ikke entydigt, at Dalai Lama selv bidrager til udviklingen af den kulturelt inspirerede buddhismen ved at se bort fra religionen og i stedet diskutere sekulær etik, mens han er i Danmark.
”Jeg mener ikke, han støtter kulturbuddhismen, men han afgrænser sig i hvert fald ikke fra den opfattelse af buddhismen. Det mener han åbenbart ikke er hans opgave. Han føler fortsat et stort personligt ansvar for situationen i Tibet og for at sikre tibetanernes muligheder i forhold til det kinesiske styre. Og hvis han med den sekulære etik kan komme i kontakt og få respekt fra mange flere mennesker, så har det i sig selv en betydning for ham. Og så må vi andre tage diskussionen, om buddhismen bliver udvandet af det.”
Erik Meier Carlsen kalder det ”mangel på respekt”, når såkaldte kulturbuddhister tager noget fra buddhismen og eksempelvis blander det med andre religioner.
”Det er et meget broget billede, der er kommet ud af den ganske voldsomt voksende vestlige interesse for buddhismen. Og det er desværre en udvikling, jeg ser inden for mange religioner og også i folkekirken. At folk mixer deres religion. Jeg synes, det er mangel på respekt for traditionen, for det religiøse engagement kommer til at ligne forbrugersamfundets efterspørgselsmønstre, hvor man snupper lidt her og der og ikke engagerer sig,” siger han.
Aktuelt ser Jørn Borup i sin forskning på, hvad der så sker, når et narrativ om en vestlig og medialiseret religion vender tilbage til religionens rødder i Asien.
”Det er sjovt at se, at kinesere, ikke embedsmænd, men unge, nu begynder at synes, at Dalai Lama er cool, fordi han er cool i Vesten. Det siger noget om global religion. Buddhismen for-bindes i Kina med en traditionel og tung institution, men fordi de unge via medier har fået mulighed for at få andre fortællinger om buddhismen, begynder de at synes, at religionen er eksotisk,” forklarer han og understreger:
”Personligt har jeg stor sympati for Dalai Lama og hans virke, og i øvrigt mener jeg, han er den bedst tænkelige repræsentant for en moderne, global buddhisme.”