Prøv avisen

Religiøs intolerance stiger i Tyrkiet

Tyrkiets religiøse mindretal er i de senere år blevet mere og mere presset. Overhovedet for landets ortodokse kristne mindretal, patriark Batholomæus I, beskyldte for nylig tyrkiske myndigheder for at forsøge at udslette landets kristne mindretal. – Foto: .

Religiøse mindretal bliver i stigende grad diskrimineret i Tyrkiet, konkluderer rapport fra tyrkisk universitet. Udviklingen skyldes, at nationalister i stigende grad ser minoritetsreligioner, herunder også de sekulære muslimske alevier, som en trussel mod tyrkisk identitet, vurderer ekspert

Tyrkiets religiøse mindretal udsættes i stigende grad for diskrimination og pres for at indordne sig en konservativ islam, der i disse år er på fremmarch i det tyrkiske samfund.

Tendensen gælder både kristne, jøder og de sekulært orienterede muslimske alevier, viser en ny rapport fra Bosporus University i Istanbul og fonden Open Society Institute, der har interviewet over 400 tyrkere i 12 forskellige regioner.

Mens diskrimination af Tyrkiets kristne og jødiske mindretal er en kendt sag, har det overrasket forskerne bag undersøgelsen, at også muslimer i stigende grad føler sig diskrimineret. Ifølge rapporten føler alevier, der udgør op imod 25 procent af Tyrkiets 70 millioner indbyggere, og andre sekulært orienterede muslimer sig i stigende grad presset til at bruge tørklæder, deltage i fredagsbønnen og faste gennem ramadanen, hvis de har ambitioner om en karriere i landets offentlige sektor.

Vi troede ikke, at vi ville stå over for et så foruroligende billede, da vi begyndte undersøgelsen. Selv muslimer skal se ud, som om de er tæt knyttet til regeringen, selvom de indeni føler sig anderledes, siger lederen af undersøgelsen, professor Binnaz Topak til den tyrkiske avis Hürriyet.

Værre ser det dog ud for landets kristne mindretal. Alene det seneste år er en præst blevet skudt, og tre missionærer har fået skåret halsen over. Der kommer løbende rapporter om, at kirker og klostre lukkes i et omfang, der kort før jul fik landets ortodokse patriark, Bartholomæus I, til at beskyldte Tyrkiets myndigheder for at forsøge at udslette landets kristne mindretal.

Ifølge ph.d. Daniella Kuzmanovic fra Københavns Universitet, der forsker i Tyrkiets politiske kultur, er det stigende pres imod de religiøse mindretal dog ikke udtryk for stigende islamisk fundamentalisme i Tyrkiet.

Tyrkerne er ikke blevet mere islamistiske de senere år, men de er blevet mere opmærksomme på deres muslimske baggrund. Udviklingen er snarere et udtryk for, at den nationalisme, der sætter lighedstegn imellem det at være tyrk og muslim, har været på fremmarch igennem de seneste fem til ti år, siger hun.

Tendensen understreges af, at den kristne organisation Christian Solidarity Worldwide for nylig advarede om, at Tyrkiets undervisningsministerium er ved at indføre en ny kontroversiel historiebog til landets folkeskoler. Heri fastslås det nemlig, at kristne missionærer udgør en trussel mod landets enhed, fordi de ødelægger nationale og kulturelle værdier.

Selvom teksten kun handler om missionærer, er det her et budskab, landets kristne ser med skræk på. De ser sig selv som tyrkere, og nu bliver de pludselig isoleret som noget fremmed og udenlandsk, fordi de ikke er muslimer, siger Daniella Kuzmanovic.

revsbech@kristeligt-dagblad.dk