Prøv avisen

Religiøse ledere: Derfor skal blasfemiparagraffen bevares

En såret palæstinenser behandles på Nasir hospitalet i Khan Yunis i det sydlige Gaza efter det israelske luftangreb i dag. Foto: Jeppe Bøje Nielsen Denmark

Blasfemiparagraffen sikrer, at vi ikke træder hinanden over tæerne, siger fortalerne for at bevare den. Men den bliver jo ikke brugt, lyder det fra andre religiøse ledere, der gerne ser den afskaffet

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti vil fjerne den danske blasfemiparagraf, der kan give folk op til fire måneders fængsel for at drive spot med eller forhåne en religion.

De bakkes op Institut for Menneskerettigheder, der i deres kommende rapport om menneskerettigheder i Danmark anbefaler at ophæve blasfemiparagraffen.

Men den holdning deler flere religiøse ledere i Danmark ikke.

En kulturkristen majoritet kan ikke bestemme, hvor langt religiøse følelser rækker for en muslimsk minoritet. Det ville være et indgreb overfor religionsfriheden. Hvis man fjerner blasfemiparagraffen, fjerner man muligheden for at bruge det som værktøj mod hadske ytringer mod religion, siger Imran Shah, talsmand for Islamisk Trossamfund.

Som samfund bør vi kunne rumme paragraffen, som sikrer en religiøs minoritetsgruppe som for eksempel muslimerne, mener han. I folkekirken er man heller ikke meget for at ophæve den 146 år gamle paragraf.

Jeg vil gerne bevare den, siger biskop i Aarhus stift, Kjeld Holm, fordi den udsender et signal om, at vi lever i et samfund, hvor vi har en intention om at behandle hinanden ordentlig. Det vil sige, at man ikke træder på noget, som for mange mennesker er forbundet med meget stærke og basale følelser. Det handler om omgangstone. Gud kan sagtens holde til det - det er hensynet til mennesker og symbolværdien, der er vigtig for mig.

Selvom der er ytringsfrihed, understreger blasfemiparagraffen netop, at alt måske ikke skal siges, selvom man kan, mener biskoppen.
|
Hos frikirkerne ser man heller ikke noget behov for at fjerne paragraffen.

I blasfemiparagraffen ligger der også en respekt for, at noget er helligt. Det er meget fjernt for nogle mennesker, men det har været med til at danne vores samfund. Der findes nogle landemærker, og hver gang du fjerner et, går grænsen endnu længere ud, siger Tonny Jacobsen, talsmand for Frikirkenet, der er et netværk af en lang række frikirker fra blandt andet pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke og Baptistkirken.

Hos Mosaisk Trossamfund er blasfemiparagraffen derimod ikke en mærkesag på samme måde.

Vi er sådan forholdsvist kolde overfor blasfemiparagraffen. Det, synes vi ikke, er det mest problematiske. Til gengæld er det meget vigtigt, at vi holder fast i racismeparagraffen. Det vil vi arbejde for, siger overrabiner Bent Lexner.

Blasfemiparagraffen anvendes meget sjældent. Der er ikke rejst tiltale efter paragraffen siden 1971, og man skal helt tilbage til 1938 for at finde en domfældelse i en sag efter blasfemiparagraffen.

Netop den sjældne brug gør, at formand for Indre Mission, Hans-Ole Bækgaard, ikke ser noget problem i at afskaffe paragraffen.

Afskaffelsen er jo ikke en blankocheck til, at man så kan sige, hvad som helst, der er stadig injurieloven og anden jura, der vil gælde. Men i andre lande, særligt muslimske, misbruges blasfemilovgivning ofte til undertrykkelse og forbrydelser mod minoriteter, også kristne, og der vil en ophævelse af blasfemiparagraffen i Danmark være med til at sende et kraftigt signal om disse forhold, siger han og tilføjer:

"Hvis vi ønsker en lovændring i andre lande, må vi selv gå foran og vise vej til et demokratisk samfund i åndsfrihed."

Den holdning deler Islamisk Trossamfund dog ikke:

At en bestemmelse kun har været anvendt i meget få tilfælde, burde ikke være et argument for at afskaffe den. Så skulle man også kigge på mange andre love, siger Imran Shah og understreger, at det ville være et uheldigt signal at sende, hvis man fjernede blasfemiparagraffen for religiøse i Danmark.

"Ethvert samfund bliver målt på deres retfærdighed og på hvordan de behandler deres minoriteter," siger han.

Biskop Kjeld Holm er dog heller ikke helt afvisende for at afskaffe paragraffen på længere sigt, hvis paragraffen fremover vil miste sin betydning:

Der er ingen tvivl om, at vi har rykket os. Men jeg mener stadig at den er nødvendig i et frisindet samfund, som et signal om, hvordan vi skal omgås. Det kan godt være, at jeg om fem år siger: så stryg da blasfemiparagraffen. Men her og nu mener jeg, vi skal bevare den.