Prøv avisen

Religiøs protestmarch mod Trump blotlægger splittelse i amerikanske trossamfund

Imam Nadim Ali fra Georgia (i midten med rød kjortel) undrer sig over, at det kun er sorte imamer som ham selv, der er dukket op til fællesbønnen foran justitsministeriet. – Foto: Stine Kromann Dragsted

Præster, imamer og rabbinere demonstrerer imod had og intolerance i USA’s hovedstad. På årsdagen for Martin Luther Kings berømte protestmarch advarer de om en moralsk krise i USA, hvis ikke alle religiøse ledere fordømmer racisme og antisemitisme

Der er kors og kalotter, præstekjoler og turbaner. Tusindvis af sorte og hvide religiøse ledere er denne mandag taget til Washington D.C. for at kræve retfærdighed og moralsk lederskab.

Rabbiner Bruce Kahn fra Maryland mener, at dagens religiøse sammenhold er affødt af et svigt i politisk lederskab i USA under præsident Donald Trump, som rammer på tværs af trossamfund og kulturel baggrund.

”Vi er en meget forskelligartet flok samlet i dag, og der er meget, vi er uenige om. Det, der forener os, er kampen imod den moralske svækkelse, vi oplever under Trumps embedsførelse. En svækkelse, som rammer troende, uanset om vi er jøder, sorte eller homoseksuelle,” siger han.

Hans rabbinerkollega John Franken er ikke overrasket over, at såvel progressive som konservative jødiske ledere er mødt frem til en protest, der får ekstra opmærksomhed, efter at hvid ekstremisme og vold blev stillet til skue i Charlottesville for to uger siden.

”Intolerance og had rammer os ekstra hårdt, fordi vi som jøder ved, at hvis der er én gruppe, som ikke føler sig sikker, så er alles rettigheder truet. Så ingen religiøse ledere kan sidde med hænderne i skødet nu.”

54 år efter at baptistpræsten Martin Luther King satte ord på sin amerikanske drøm om lighed og frihed for alle, er det igen presserende, at religiøse ledere tager et standpunkt i kampen for retfærdighed, mener den sorte, kvindelige præst Leslie Copeland Tune, der leder et fælleskirkeligt fattigdomsprojekt i Washington.

”Jeg er baptist, og jeg forstår ikke, hvordan evangelikale ledere kan sige, at de følger Bibelen og Guds ord uden at kræve, at præsident Trump tager specifikt afstand fra hvide nationalister,” siger hun og opfordrer hvide evangelikale ledere, der stadig bakker op om præsidenten, til at foretage en alvorlig selvransagelse.

”Jeg vil gerne udfordre de af mine kolleger, der endnu ikke har meldt klart ud, til at kigge dybt i deres hjerte og undersøge, om de har erstattet profetens stemme med deres egen selviske ambition. Den her krise er ikke politisk, den er teologisk. Vi kan ikke have Guds navn skandaliseret ved at påstå, at Gud er ligeglad med, om folk udspyr had.”

Også blandt muslimske deltagere i marchen er der opfordringer til selvkritik. Imam Nadim Ali fra Georgia undrer sig over, at kun sorte imamer som han selv er til stede.

”Det skyldes dels, at imamer, der ikke har afroamerikansk baggrund, er bange for at blive sendt ud af landet, hvis de tager bladet fra munden. Derudover er der et problem med racisme blandt amerikanske muslimer, der ikke er sorte. Så jeg marcherer også for at fortælle mit eget trossamfund, at vi bliver svækket, hvis hvide og sorte muslimer ikke formår at stå sammen, når vi hver især bliver brugt som syndebukke i et politisk magtspil,” siger imamen.

På trods af stigende mistro og vrede vendt imod amerikanske muslimer under Trumps præsidentskab er imam Nadim Ali overbevist om, at et flertal af hvide, kristne amerikanere har et solidt moralsk kompas.

”Jeg tror ikke, de reelt ønsker et samfund, hvor religion, hudfarve, seksualitet eller køn påvirker, hvordan vi amerikanere behandler hinanden.”

Det er et moralsk kompas, som præsten Craig Wiley prøver at styrke blandt sine presbyterianske kirkegængere i landsbyen Atglen i Pennsylvania.

”Min menighed er udelukkende hvid, og mange medlemmer af kirken støtter præsident Trump. Ligesom utallige andre protestantiske forkyndere er det en balancegang for mig at tale til folks moralske samvittighed, når det gælder race og hvide privilegier. Man kan hurtigt blive afskrevet som politisk korrekt og venstreorienteret af kirkens medlemmer, hvoraf mange selv kæmper med arbejdsløshed og anden modgang, og hvis tro på en bedre fremtid er smuldret,” siger præsten, som ikke desto mindre deltager i protestmarchen, fordi han mener, at Trump opildner til splittelsen mellem hvide konservative kristne og andre troende, som længe har ligget og simret lige under overfladen i USA.

”Det er let, men farligt, at præsidenten hele tiden bebrejder ’de andre’. Derfor er det afgørende, at vi som hvide, kristne ledere tør tale magthaverne imod og konfrontere vores egne sognebørn med den racisme, som gennem historien har gennemsyret mange hvide, kristne strukturer,” siger Craig Wiley.

Men han indrømmer, at der er lang vej at gå udover at marchere for Martin Luther Kings drøm.

”Mine egne forgængere i Penningtonville Presbyterian-kirken nægtede sorte adgang. I dag står døren åben for alle hudfarver, men hver søndag er de fleste amerikanere de facto segregeret på kirkebænken, akkurat som Martin Luther King advarede imod. Som religiøse ledere må vi derfor gribe i egen barm og skubbe os selv ud af vores komfortzone.”

Al Sharpton og Martin Luther King III marcherede sent i mandags dansk tid med andre religiøse ledere for retfærdighed fra Martin Luther Kings mindesmærke til det amerikanske justitsministerium i forbundshovedstaden, Washington. – Foto: Stine Kromann Dragsted