Prøv avisen
Interview

Religiøs rådgiver i Danmark: Kritik af Erdogan er racisme

Tyrkiets præsident Erdogan har fået international kritik, fordi han har fængslet tusindvis af politiske modstandere. Billedet viser ham på en plakat op til den tyrkiske afstemning om udvidelse af præsident-beføjelserne, og i baggrunden ses en af Istanbuls moskéer. – Foto: AP/Ritzau Foto

Vesten er fordomsfuld i kritikken af Tyrkiets præsident Erdogan, mener Adnan Bülent Baloğlu, religiøs rådgiver ved den tyrkiske ambassade i Danmark med ansvar for de tyrkiske religiøse anliggender. Han forsvarer indsamling af oplysninger om regeringskritiske dansk-tyrkere og skoler

Professor og religiøs rådgiver Adnan Bülent Baloğlu, efter kupforsøget sidste sommer informerede Diyanet, ministeriet for religiøse anliggender, i Tyrkiet, den tyrkiske regering om, at tyrkiske ambassader i vestlige lande havde indsamlet information om gülenister i vestlige lande – også i Danmark. Hvorfor skete det?

Hvis du mener, at det er en form for spionage, så må jeg sige, at spionage er en anden ting. Hvis det er spionage, så skriver man ikke ting, som alle ved. Alle informationer her er informationer, som er klare for alle. Disse informationer har været kendt for alle.

Denne indsamling af information er en stats refleks på et forfærdeligt kupforsøg, hvor folk er blevet brutalt dræbt. Hvis de mennesker render rundt blandt os, må vi vide det. Vi har ikke gået rundt blandt folk og sagt, at det er den og den, der støtter Gülen. Dette er noget andet. Disse informationer kommer fra allerede kendte oplysninger. Det er noget, alle ved.

Men for dem, hvis navne er nævnt i papiret og dermed er blevet angivet til de tyrkiske myndigheder, er det vel et problem?

Deres navne er ikke hemmelige. Mit navn er ikke hemmeligt. Det er i Kuzey (dansk-tyrkisk medie, red.). Alle ved, at jeg skriver der. Er der nogle af disse mennesker, der er kommet til skade efter indsamlingen af oplysninger? Disse folk fra den anden side, de passer deres arbejde. De shopper måske. Det er det. Vi vil sørge for, at enhver provokation i vores moskeer forhindres. Hvis du har lagt mærke til det, så har der ikke været nogen former for provokation i vores moskeer. Hvis de, der støtter Gülen, vil komme til bøn i moskeen, vil vi ikke forhindre dem. Men kommer de der for at propagandere, siger vi nej. Vi er her for at vise respekt, for at gøre vores arbejde, for at sørge for, at folk kan bede dagligt.

Hvordan er disse informationer blevet indsamlet?

Jeg ved det ikke. Jeg var her ikke. Jeg har kun været her i to en halv måned. Men lad mig fortælle, at de tyrkiske imamer i Danmark på ingen måde har deltaget i indsamling af informationer. De er ikke blevet bedt om at indsamle oplysninger, og det kan på ingen måde komme på tale.

I den tyrkiske avis Hürriyet skriver man, at det var imamer i Danmark, der indsamlede informationer.

Nej, nej. Disse informationer er informationer, som enhver person herhjemme i Danmark ved om. Jeg tror ikke, at der er nogle hemmeligheder omkring dette. Ting, som alle ved, er ingen hemmelighed. Det er ikke mit job. Vi har ikke sagt noget til vores imamer om det. Vi har ikke nogle officielle dokumenter om den slags. Disse informationer, som alle ved, kan findes i ambassaden som officielle informationer, lige såvel som de kan findes på de andre landes ambassader.

Til en svensk avis fortalte den tyrkiske ambassadør i Sverige, at han fandt det i orden, at ambassaden i Sverige havde indsamlet oplysninger om Gülen-tilhængere i Sverige. Svenskerne ville gøre det samme, hvis de vidste, at der var tilhængere fra Islamisk Stat i Sverige. Er du enig med ham?

Det er en statslig refleks. Disse oplysninger, som ambassaderne har indsamlet, er ikke hemmelige. Havde de været hemmelige informationer, ville de være sendt krypteret. Den tyrkiske stat har overfladiske informationer om disse folk, men vores imamer har ikke givet informationer. Det er ikke deres job. Vi giver på ingen måde oplysninger om herboende tyrkere. Det er ikke vores job at gøre det. Den tyrkiske ambassade har de informationer, og det har ingen taget skade af, og det er det vigtigste. Årsagen er, at den tyrkiske stat vil undgå terrorgrupper.

Som tyrkisk imam i Danmark finansieret af den tyrkiske stat behøver man ikke være loyal over for den tyrkiske regering. Er det rigtigt forstået?

Jeg synes, at det er et forkert spørgsmål. De tyrkiske imamer i Danmark er statsansatte af den tyrkiske republik. I ved også godt, at enhver statsansat ikke handler mod sit eget lands værdier og interesser. I betragtning af dette faktum skal de tyrkiske imamer i Danmark lige såvel respektere de danske værdier og interesser som de tyrkiske. Således passer de tyrkiske imamer deres opgaver, religiøse, sociale og kulturelle behov og hjælper de tyrkiske borgere med at give deres børn en religiøs uddannelse, at holde dem fra gaden, fra radikalisering og stoffer.

Så som tyrkisk imam i Danmark finansieret af den tyrkiske stat må man så gerne være i opposition til regeringens politik?

Som I også ved, er Tyrkiet et demokratisk land. Enhver må have sit eget verdenssyn, må stemme på enhver, vedkommende har lyst til. Det er ens politiske, demokratiske, menneskelige ret. Hans stemme er hans stemme, og ingen bør vide det.

Kan en tyrkisk imam være tilhænger af Gülen-bevægelsen?

Jeg finder dit spørgsmål forkert og fordomsfuldt. I kan godt sige, at det er Gülen-bevægelsen, men denne gruppe, som I nævner, har den 15. juli brugt og forrådt sin egen befolkning med statens egne militære våben. Hvis I har set udsendelserne samme aften, burde I have set det. Efter kupforsøget har 250 mennesker mistet livet, og hundredvis af mennesker er blevet såret. Således er denne bevægelse, FETÖ, en international terrorgruppe ligesom ISIS. Jeg håber, at du har fået svar på dit spørgsmål. Vi er en del af Tyrkiet, og vi er stolte af vores land. Det kan ikke tænkes, at vi er på side med de personer, der angriber vores land, vores befolkning og dets demokratiske værdier. Disse er vores røde linjer. Prøv venligst at tænke på, hvis jeres parlament eller Dronningens slot blev bombarderet, og hvis jeres befolkning blev mast under militærtanks. Hvordan ville I så reagere? Således tror jeg ikke på, at en imam kan være medlem af en terrorgruppe. Lad mig besvare dit spørgsmål tydeligt: En tyrkisk imam kan ikke være medlem af en hvilken som helst terrorgruppe.

Inden for de seneste måneder har der været en hård retorik mellem Erdogan og europæiske statsledere. Erdogan har blandt andet sagt, at han mener, at der er en religionskrig mellem kristne og muslimer. Hvordan ser du på det?

Det er en retorik, der bliver brugt i international sammenhæng. Den retorik bruger Le Pen (nationalkonservativ præsidentkandidat i Frankrig, red.) også. Det er noget, der bliver nævnt på internationale platforme.

Erdogan har også sagt, at tyrkere i Europa skulle få flere børn. Det vil være det bedste svar mod de ”uforskammetheder, fjendtligheder og uretfærdigheder, europæerne har udsat tyrkerne for,” sagde Erdogan. Er du enig i det?

Jeg har kun et barn, men oplever stor frygt for mit barns fremtid i en verden, hvor nuklear krig kan komme på tale. Uanset hvad der bliver sagt, er det familiens beslutning, hvor mange børn de vil have. Nogle gange siger man mange ting i den internationale arena. Læser man dagens aviser, ser man mange forskellige holdninger. Det betyder ikke, at man skal tage dem alle sammen ind. Min holdning er, at et barn er nok. Verden har det ikke godt. Der er sult. Vandkilderne tørrer ud. Jeg har et barn og ønsker, at det skal være et godt menneske over for omverdenen.

Men jeg synes, at det er fordomsfuldt, når præsident Erdogans ord tages ud af en sammenhæng som med en pincet. Men racistiske holdninger og synspunkter er farlige for Europa. For mig er racismen den største fare for menneskeheden. Hvis alle nationer sagde, at deres race var fremherskende, hvor var vi så? Har vi ikke taget ved lære af Adolf Hitler? Det bør vi alle sammen. Denne kritik af præsident Erdogan er racisme over for herboende tyrkere.