Religiøse foreninger får stadig ulovlige afslag

Tre år efter at kommunerne fik besked på ikke at forskelsbehandle religiøse foreninger, oplever disse stadig problemer med at få tilskud, de har ret til. Kommunerne er blinde for, at religiøse foreninger kan være folkeoplysende, siger ekspert

Trods de religiøse foreningers stridigheder med kommunerne vil kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) ikke foretage sig yderligere.
Trods de religiøse foreningers stridigheder med kommunerne vil kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) ikke foretage sig yderligere. Foto: Jakob Jørgensen/ritzau.

Der var glæde i kirkelige kredse, da daværende kultur- og kirkeminister Marianne Jelved (R) for tre år siden gav en opsang til kommunerne: Det er ulovligt at forskelsbehandle religiøse foreninger, skrev hun i et hyrdebrev, der blev udsendt i efteråret 2014.

Beskeden til kommunerne kom, efter at Kristeligt Dagblad i en række artikler havde beskrevet, hvordan religiøse foreninger i flere tilfælde fik uberettiget afslag på kommunale tilskud.

Men tre år efter viser det sig, at de religiøse foreninger stadig kæmper med at få de tilskud til eksempelvis arrangementer, som de er berettiget til ifølge folkeoplysningsloven. Kun tilskud til forkyndelse kan nægtes støtte. Og selv hvis der synges en salme eller læses op af Bibelen, imens der laves andre aktiviteter som at lave lejrbål eller binde knob, kan der ikke nægtes tilskud til aktiviteten.

En rundspørge, som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har foretaget, viser, at 4 ud af 20 af de religiøse foreninger under DUF’s paraply har haft udfordringer med at få tilskud siden 2014, selvom der var tale om kulturelle aktiviteter.

Det gælder Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Apostolsk Kirkes Børn og Unge, Missionsforbundets Børn og Unge samt Landsforeningen for Kristne Ungdomsforeninger. Dertil kunne Kristeligt Dagblad i begyndelsen af september fortælle, at Brovst Baptistkirkes Ungdomsforening havde samme kvaler.

Efter inddragelse af jurister og forhandlinger får de religiøse ungdomsforeninger som regel tilskud. Men fra eksempelvis Landsforeningen for Kristne Ungdomsforeninger er meldingen, at nogle lokalforeninger har svært ved at overskue kampen.

”Vi har nogle lokalforeninger, der har været i kontakt med deres kommune og efterfølgende opgivet at søge,” fortæller Verner Lundbak fra Landsforeningen for Kristne Ungdomsforeninger.

Hos Dansk Ungdoms Fællesråd ser man tilbagemeldingerne fra de religiøse foreninger som udtryk for, at der er et generelt problem.

”Det viser jo, at det ikke er et enkeltstående tilfælde, at kommunerne sætter spørgsmålstegn ved disse foreningers adgang til tilskud fra folkeoplysningsloven. Dermed må vi også bare konstatere, at problemet fra 2014 ikke er løst. Der er fortsat brug for, at politikerne fra Christiansborg sætter fokus på området,” siger formand Kasper Sand Kjær, hvis organisation har fået lavet et juridisk notat for at få problemstillingen for de religiøse foreninger belyst over for kommunerne.

Indre Mission føjer sig til den række af religiøse foreninger, der har haft besvær med kommunerne. Her har de i månedsvis kæmpet med Herning Kommune for at få lov til at låne lokaler til et ungdomsarrangement. Først blev de afvist med begrundelsen, at der indgik forkyndelse som en del af arrangementet, men efter at Indre Mission inddrog en advokat i processen, vendte kommunen pludselig på en tallerken.

”Det bør jo ikke være sådan, at der sker en ændring, hvis blot man tramper nok i gulvet for at fastholde dansk lovgivning. Det er jo ikke alle foreninger, som har en sådan volumen, at de kan få en advokat på banen,” siger generalsekretær Jens Medom Madsen.

TV 2’s afsløringer af, at muslimske foreninger i flere tilfælde har snydt sig til kommunale tilskud, fik i efteråret 2016 politikerne til at skærpe netop folkeoplysningsloven. Og det kan ifølge professor Bjarne Ibsen, der forsker i ungdomsforeningers samarbejde med kommuner, forklare, hvorfor religiøse foreninger har så svært ved at opnå de retmæssige tilskud.

”Hver gang kommunerne hører om religion, ser de muslimer for sig. Man er simpelthen mere på vagt, fordi man i kommunerne straks tænker på moskéer og misbrug af midler. Og det har betydet, at man ser noget odiøst i alle andre religiøse foreninger. Man er simpelthen blind for, at religiøse foreninger også kan være folkeoplysende,” siger Bjarne Ibsen.

Trods de religiøse foreningers stridigheder med kommunerne vil kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) ikke foretage sig yderligere:

”Hvis de (religiøse foreninger, red.) lever op til de formelle krav i folkeoplysningsloven, skal de have præcis de samme muligheder for at få kommunal støtte som alle andre ansøgere. Den del har ikke ændret sig siden min forgængers hyrdebrev fra 2014. Det er stadig kommunerne, der konkret skal vurdere, om de enkelte foreninger lever op til folkeoplysningslovens krav. Jeg har fuld tiltro til, at kommunerne kan løfte den opgave. Det skal vi ikke blande os i fra Christiansborg,” skriver hun i en mail til Kristeligt Dagblad.