De fleste i salen ved folkekirkens digitaliseringskonference i mandags blev født, før internettet blev opfundet. Det lavede Inge Kjær Andersen fra Landsforeningen af Menighedsråd sjov med, da hun med en selvironisk tale åbnede den første konference af sin slags arrangeret af den it-følgegruppe under Kirkeministeriet, som hun er medlem af.
”Jeg husker, at jeg havde maskinskrivning i skolen. Jeg husker fremkomsten af edb, og hvordan jeg lærte at bruge det såkaldte WordArt, der var et meget fascinerende værktøj til at få ord til at slynge sig og få skygger på skærmen. Men meget er sket siden, og i dag er vi fuldstændig afhængige af teknologi. Hvor mange ville for eksempel være nået frem i dag uden hjælp fra jeres ven, Gertrud Petrea Sørensen. Kender I ikke hende? Hun går også under navnet gps,” sagde Inge Kjær Andersen.
Konferencen er blevet til efter en konsulentanalyse af Folkekirkens IT under Kirkeministeriet, der blev afsluttet sidste år. I denne analyse var der 44 anbefalinger til ændringer i it-arbejdet, hvoraf en var at arrangere en årlig digital konference for interesserede med fokus på at finde nye idéer. I år skulle det især handle om tendenser inden for teknologi, og hvordan folkekirken kan anvende kunstig intelligens, robotter, virtual reality og andre værktøjer, der snart vil blive udbredt.
Til det havde it-følgegruppen inviteret radioværten og den digitale analytiker Christiane Vejlø, der begyndte sit oplæg med at tale om foreningen af tro og teknologi.
”Hvad har de to med hinanden at gøre, kan man spørge sig selv. Religion og tro er opstået som et forsøg på at forklare noget, der ikke kan forklares. Og der har man altid brugt teknologi,” sagde analytikeren med en fortid på religionsvidensskabsstudiet og satte en række eksempler op på skærmen.
Først et maleri af Moses med en stentavle. Så Bibelens udbredelse ved hjælp af trykpressen og amerikanske prædikanter i radio og tv og til sidst paven, der kom på Twitter i 2012. Han har i skrivende stund næsten 18 millioner følgere på sin engelsksprogede profil. Eksemplerne viser, at religiøse altid har udnyttet nye medier til at frembringe deres budskaber. Og det vil man også gøre i fremtiden, sagde Christiane Vejlø.
Derfor skulle de over 120 tilmeldte derefter finde på idéer i tre forskellige workshops.
I et af lokalerne undrede en af de fremmødte sig dog over, hvorfor de skulle tale om fremtidsteknologi, når der i forvejen er problemer med den eksisterende teknologi.
Han refererede blandt andet til store frustrationer over folkekirkens nye lønsystem, der blev sat i verden i januar.
”I har listet en masse spændende muligheder op. Det er et godt initiativ, og jeg kan godt se perspektiverne. Men det kunne så sandelig også være oplagt at få set på, hvordan vi får det eksisterende til at fungere. Der har jo været et hav af problemer med it i folkekirken, og det ville da være dejligt, hvis vi kunne få det nuværende til at fungere, inden vi tager endnu mere teknologi i brug,” sagde han.
Kontorchef i Folkekirkens IT Torben Stærgaard tog ordet.
”Jeg er enig i de ting, du siger. Der er ingen tvivl om, at der har været problemer med blandt andet lønsystemet. Men formålet med denne konference er at se ud ad forruden i stedet for bagruden. Der er mange muligheder for at se på de nuværende problemer, men her prøver vi at give det et tvist ved at se fremad,” sagde han.
Deltagerne, der var alt fra embedsmænd i Kirkeministeriet over sognepræster og kordegne til menighedsrådsmedlemmer, skulle nu ved bordene finde på idéer til, hvordan folkekirken kunne udnytte ny teknologi.
Ved det ene bord foreslog kordegnen Jennie Schlüter fra Sct. Mortens Sogn i Randers at gøre brug af kunstig intelligens for at gøre det nemmere at navigere på folkekirkens intranet.
”Jeg er meget fascineret af de der chatbots, man kan spørge om hjælp på en hjemmeside. Mange brugere af intranettet har svært ved at finde det, de skal bruge derinde. Men hvis man havde sådan en chatrobot, ville det være meget nemt bare at spørge den, hvordan man kommer ind til det ene eller det andet,” sagde hun.88