Har religiøse mennesker lettere ved at tilgive?

Tilgivelsens rolle i religion har betydning for, hvor tilbøjelig man er til at tilgive sig selv og andre mennesker. Det konkluderer en række førende amerikanske tilgivelsesforskere

Undersøgelser har vist, at troen på, at Gud tilgiver én for ens synder har en effekt på den troendes tilbøjelighed til at tilgive andre mennesker. Modelfoto
Undersøgelser har vist, at troen på, at Gud tilgiver én for ens synder har en effekt på den troendes tilbøjelighed til at tilgive andre mennesker. Modelfoto.

Hvis man er religiøs, er man mere tilbøjelig til at tilgive. Sådan lyder det fra flere af verdens førende forskere i tilgivelse.

For selvom alle mennesker uanset religiøsitet kan tilgive, har religiøse ofte lettere ved det end ikke-religiøse.

”De fem store religioner fremhæver alle tilgivelse med varierende styrke. Og når religiøse mennesker typisk er mere tilgivende end ikke-religiøse, hænger det sammen med, at tilgivelse ofte er bygget ind i religionen,” siger den amerikanske psykolog og tilgivelsesforsker ved Virginia Commonwealth University Everett Worthington, der har arbejdet med og forsket i tilgivelse i mere end 40 år.

Han bakkes op af sin kollega Frederic Luskin, der er professor i psykologi ved Sofia University i USA:

”At kalde sig selv kristen betyder ikke noget i forhold til tilgivelse. Men at praktisere det at være kristen gør. På den måde er tilgivelse i baghovedet, og hvis noget stort sker, er dybt religiøse mennesker klar til at tilgive,” siger han.

Undersøgelser har vist, at troen på, at Gud tilgiver én for ens synder har en effekt på den troendes tilbøjelighed til at tilgive andre mennesker.

Troen på Guds nåde betyder, at man spejler den nåde i forhold til sine medmennesker.

Det betyder dog ikke, at kristne er særligt disponerede over for tilgivelse.

”I kristendommen er tilgivelse en af grundpillerne, og derfor vil det få en del mere opmærksomhed her end i for eksempel islam, hvor tilgivelse mere er lagt ind som en af dyderne.

Det betyder ikke, at tilgivelse ikke er vigtigt i islam, det bliver bare prioriteret anderledes,” siger Everett Worthington.

Han har lavet en femtrins-model til tilgivelse og skrevet om den i flere af sine mange bøger om tilgivelse.

Religionens indflydelse på tilgivelse har gjort, at han har lavet en sekulær tilgivelsesguide og en kristen version.

”Mange af dem, der eksplicit definerer sig som kristne, vil gerne føle, at deres tro tages alvorligt, så den kristne version af guiden bruger citater fra Bibelen og fra religiøse ledere.

Den sekulære version er fuldstændig parallel, men i stedet for bibelcitater bruges der her for eksempel citater fra en person som Dag Hammarskjöld,” forklarer Everett Worthington, der selv er kristen.

Hans Raun Iversen, teolog og lektor i systematisk teologi ved Københavns Universitet, er enig i konklusionen fra USA.

”Man skal være dårligt religiøst opdraget, hvis ikke man vibrerer positivt i forhold til tilgivelse.

Tilgivelse er ikke et valgfag i kristendom, heller ikke i andre religioner.

Vi er bare dårlige til det i praksis, hvor vi har fundet nogle dårlige undskyldninger, eksempelvis at det kun er Gud, der kan tilgive,” siger han og uddyber:

”Især i nogle former for lutherdom som den danske folkekirke overlader vi tilgivelsen til Gud. Vi skal ikke tro, vi er noget eller kan frelse verden, det er kun Gud, der kan det, tænker vi.”

Helt så enig er Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen ikke. Hun er lektor i teologi og leder af afdeling for systematisk teologi på Københavns Universitet.

For hende er det vanskeligt at konkludere, at religiøse mennesker nemmere tilgiver, fordi man går glip af nogle mellemregninger.

”Det kommer an på, hvad forskerne forstår ved ordet religiøs.

Hvis man som religiøs forstår sig selv som værende ydmyg, begrænset, vil man også være mere tilbøjelig til at anerkende andres begrænsethed, og så kan det sagtens passe, at man vil have nemmere ved at tilgive andre.

Men omvendt kan man også tro, at det at være religiøs betyder, at man har særlig relation til Gud.

Det kan føre til hovmodighed, fordi man synes, man ved bedre, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor er det svært at konkludere noget endeligt, før man har defineret, hvad ordet religiøs dækker over,” siger hun.