Religiøse konflikter får central plads i ny islam-uddannelse

En ny kandidatuddannelse i interreligiøse islamstudier kommer til at fokusere på mødet mellem islam, kristendom og jødedom. Her kommer religiøse konflikter til at spille en stor rolle, fortalte underviserne under en paneldebat

Universitetets forventning er, at kandidater fra uddannelsen kan arbejde inden for forskning, diplomati, integration, journalistik, undervisning, rådgivning, politik, i en ngo-virksomhed eller i statslige og private organisationer. (Arkivfoto).
Universitetets forventning er, at kandidater fra uddannelsen kan arbejde inden for forskning, diplomati, integration, journalistik, undervisning, rådgivning, politik, i en ngo-virksomhed eller i statslige og private organisationer. (Arkivfoto). Foto: Mohammed Salem/Reuters/Ritzau Scanpix.

Efter sommerferien slår Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet dørene op for en ny kandidatuddannelse i Interreligiøse Islamstudier, også kaldet IRIS.

Ifølge universitetet kommer de studerende til at beskæftige sig med islams oprindelse og udvikling til en verdensreligion, med et særligt fokus på forholdet til de to andre abrahamiske religioner, jødedommen og kristendommen. Det forklarede Thomas Hoffmann, professor i koran- og islamstudier, og leder for den nye uddannelse, da han indledte en online debat om den nye uddannelse i torsdags:

”De studerende kommer til at beskæftige sig kritisk med islam, dens religiøse og juridiske grundtekster og islamforskningens egen historie – især i forhold til de to andre religioner. Og så skal de studerende beskæftige sig med spørgsmål om sameksistens, konflikt og konfliktløsning. Her kommer vi til at arbejde med de nyeste teorier inden for konfliktforskning, ” sagde Thomas Hoffmann.

Under debatten understregede Thomas Hoffmann vigtigheden af at fokusere på netop konflikterne:

”Men hvis man tager en klassisk religionssociologisk, videnskabelig tilgang, så har der været en stærk tradition for at se religioner som ordenskonstituterende, altså at de stræber efter fred, samarbejde og sammenhængskraft. Men problemet med den tilgang er, at man glemmer, at religioner altid forholder sig til ’de andre’. Og i den her sammenligning mellem sig selv og andre kan der opstå opstå både konkurrence og frustration, det kan også skabe nye identiteter, revision af dogmer og nye forståelser,” sagde Thomas Hoffmann, der slår fast, at uddannelsen ikke kun fokuserer på konflikt, men også på sameksistens, samarbejde og udveksling.

Professor i islamisk jura Ebrahim Afsah, som kommer til at undervise på uddannelsen, mente også, at historiske og nutidige konflikter bliver et oplagt fokus:

”Konflikter sætter dybe spor i samfund. For eksempel er man i Wien, hvor jeg bor, stadig påvirket af osmannernes belejring af byen for 500 år siden. Det er blevet en del af byens hukommelse og påvirker folks omgang med islam,” sagde han og tilføjede:

”Men vi skal ikke kun se på konflikter som et religiøst problem. Mange af konflikterne er også psykologiske, demografiske og sociale problemer. Og vi får til opgave, at studere disse konfliktelementer.”

I panelet sad også professor i islamstudier Jakob Skovgaard-Petersen. Han understregede, at det var vigtigt ikke kun at kigge på interreligiøse konflikter:

”Vi har tidligere haft kurser om islamisme og jihadisme ovre på det humanistiske fakultet. Så konfliktstof er ikke noget nyt. Men det, vi kan gøre nu, er at sammenligne de interne konflikter, for eksempel konflikterne i kristendom med konflikterne i islam,” sagde Jakob Skovgaard-Petersen.

En fjerde paneldeltager, ekstern lektor fra RUC og dr.theol. Joshua Sabih, var enig:

”Historien om de ambrahamiske religioner er også historien om forvaltningen af konflikter, både mellem dem og internt. Konflikt er selvfølgelig ikke det eneste karaktertræk ved religionerne, men det har været gennemgående,” sagde Joshua Sabih.

Universitetets forventning er, at kandidater fra uddannelsen kan arbejde inden for forskning, diplomati, integration, journalistik, undervisning, rådgivning, politik, i en ngo-virksomhed eller i statslige og private organisationer.