Prøv avisen

Religiøse ledere kritiserer forstærket pres på troende

Den allestedsnærværende debat om tro og religionsfrihed har udviklet sig uheldigt, mener biskopper og religiøse minoriteter. På billedet den multireligiøse legeplads i Fredericia der, består af tre legehuse - en kirke, en moske og et hindutempel. Legepladsen blev dette forår erstattet af andre legeinitiativer. Foto: Jesper Kristensen

Presset på retten til drengeomskæring og en omdiskuteret imamaftale får religiøse ledere til at kritisere politikerne. Men religionsfriheden er stadig intakt, siger DF’er

Det er svært ikke at sige værdipolitik uden at nævne religion. Men den allestedsnærværende debat om tro og religionsfrihed har udviklet sig uheldigt, mener biskopper og religiøse minoriteter.

Senest har politikere over en bred kam rettet et angreb mod retten til drengeomskæring, og politikernes indgreb mod imamer og øvrige religiøse forkyndere er stadig aktuelt.

Flere biskopper langer nu ud efter regeringens manglende hensyntagen til religion. Blandt dem er Marianne Christiansen, biskop i Haderslev Stift:

”Jeg synes, at forslaget til en aftale om religiøse forkyndere viser noget om vores måde at se på tro og religion i dag. Det ses ikke længere som en ressource, men som en niche, der skal begrænses. Det er virkelig sørgeligt,” siger Marianne Christiansen, der uddyber i en kronik i dagens udgave af Kristeligt Dagblad.

Både Elof Westergaard, biskop over Ribe Stift, og Roskilde-biskop Peter Fischer-Møller har læst Marianne Christiansens kronik og erklærer sig enige i indholdet.

Peter Fischer-Møller mener desuden, at den danske debat fokuserer for lidt på religionens og religiøse aktørers positive bidrag til civilsamfundet, men snarere ser religion som en potentiel trussel.

Han nævner som eksempel specifikt regeringens nye udviklingspolitiske strategi, der blev præsenteret af udenrigsminister Kristian Jensen (V) forleden.

”I den kan man se, at religion og religiøse aktører ikke i samme grad fremstår som positive samarbejdspartnere i forhold til en politisk indsats, som man ellers ser det i lande som England, Tyskland og andre sammenlignelige lande,” siger Peter Fischer-Møller.

Religion er et emne med stor politisk bevågenhed i øjeblikket. Senest har udenrigsminister Kristian Jensen mødt kras kritik, da regeringen ifølge Metroxpress i morgen underskriver et brev, hvor det pointeres, at det er en menneskeret, at forældre må omskære drengebørn. I samme brev lover regeringen angiveligt at undlade at ”indføre et forbud eller en aldersgrænse for omskæring af drenge”.

Den massive politiske modstand mod drengeomskæring, der ellers ikke er forbudt i hverken Danmark eller andre lande, er bekymrende, mener Dan Rosenberg Asmussen, formand for Det Jødiske Samfund i Danmark.

”Jeg kan ikke vide, om der er en sammenhæng, men det er svært ikke at bemærke det intense fokus, der nu er på lovligheden af det jødiske dåbsritual. Set fra Det Jødiske Samfund er det meget positivt, at regeringen vælger at fastholde opbakningen til de grundlæggende religionsfrihedsrettigheder, men den øvrige politiske modstand er påfaldende, og det er tydeligt, at der er særligt pres mod religiøse minoritetsgrupper i øjeblikket,” siger Dan Rosenberg Asmussen.

Tarek Hussein, muslim, debattør og foredragsholder, er enig.

”Det virker, som om politikerne ikke kun har et problem med islam, men også med kristne, jøder og troende generelt. Måske fordi der konstant opstilles en modsætning mellem det at være moderne medborger og religiøs. Men jeg synes, det er kammet over på det seneste med indreb mod forkyndere og kritik af omskæring. Det kan blive en farlig udvikling, fordi vi ender med at begrænse folks ret til at udøve deres religion,” siger Tarek Hussein.

Dansk Folkeparti er både med i aftalen om religiøse forkyndere, og partiets sundhedsordfører, Liselott Blixt, har for nylig markeret sig med en kritik af retten til drengeomskæring. En ret, som fremtrædende DF-medlemmer tidligere har forsvaret.

Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, ser dog ikke, at man fra politisk hold er begyndt at udskamme troende. Han mener, at det var helt nødvendigt at lave indgreb over for religiøse forkyndere efter afsløringer af imamers opfordringer til ulovligheder.

”Når der opstår et problem, må man politisk tage stilling til det. Nu jeg ved ikke, hvilken verden biskopperne og Marianne Christiansen lever i, men hvis man som imam opfordrer til at bryde straffeloven, må vi slå ned på det. Og så mener jeg, at det er en skærpende omstændighed, at man er religiøs forkynder. Jeg betragter også mig selv som skrifttro teolog, og når jeg læser aftalepapiret, så mener jeg stadig, at religionsfriheden er bevaret,” siger Christian Langballe, der også er sognepræst.