Prøv avisen

Religiøse mindretal føler sig presset af myndighederne

”Som religiøst mindretal bliver man ikke inddraget i den offentlige debat, og det er, som om man ikke fortjener en plads i debatten," mener talsmand for Islamisk Samfund. Foto: David Leth Williams

Den sekulære samfundsorden har skubbet religiøse mindretal ud på et sidespor. Det ses i stadig flere lovindgreb mod religiøse mindretal, lyder kritikken

Forbuddet mod rituel slagtning. Politikernes afstandstagen til omskæring. Lovliggørelsen af juridisk kønsskifte.

Religiøse mindretal bliver i stigende grad overtrumfet af politikere og myndigheder, der ikke har forståelse for religionens betydning for mennesker i Danmark. Det er beskeden fra blandt andre tidligere overrabbiner Bent Lexner, der bliver portrætteret i en ny bog, som udkommer på Kristeligt Dagblads forlag i næste uge. Bent Lexner får opbakning til sin kritik fra Islamisk Trossamfund og Indre Mission.

”Jeg kan konstatere, at de danske myndigheder, som tidligere ikke har været så forskrækkede over, at nogle beskæftiger sig med religion, nu er blevet religionsforskrækkede. Myndighederne har ganske enkelt ikke forståelse for, at religion spiller en rolle. Man opfatter religiøse mindretal som nogle, der stiller en masse krav,” siger Bent Lexner, der mener, at det er udtryk for manglende respekt.

Han mener, at myndighederne med forbuddet mod rituel slagtning sidste år endegyldigt satte religionsfriheden under pres.

”Hvis man ser religions-friheden som en mulighed for at udøve sin religion, så vil jeg mene, at det forbud var en indskrænkning af religionsfriheden. Det er blot et udtryk for, at der tidligere har været en langt større velvillighed i forhold til religion, end der er i dag,” siger Bent Lexner.

Han frygter, at den manglende tolerance for jødedommen kan betyde, at jøder flytter fra Danmark og Europa.

”Der er enkelte familier i det jødiske samfund, der har sagt, at de er bekymrede for deres sikkerhed og for, at de ikke kan udøve vores religion. Det vil være en trist fremtid, hvis det jødiske samfund forsvinder fra Europa.”

Imran Shah, talsmand for Islamisk Trossamfund, er enig med Bent Lexner i, at religionsfriheden er under beskydning.

”Jeg får flere og flere meldinger fra unge kvinder, der bliver kritiseret for deres påklædning, men også henvendelser fra andre muslimer, der konstant oplever, at der sættes spørgsmålstegn ved deres religion.”

Han oplever ligesom Bent Lexner, at der er blevet mindre plads til religion i det offentlige rum.

”Som religiøst mindretal bliver man ikke inddraget i den offentlige debat, og det er, som om man ikke fortjener en plads i debatten. Det så man både med forbuddet mod rituel slagtning og med den debat, der er om omskæring. Politikerne sætter hele tiden spørgsmålstegn ved religion. Vi er ved at udelukke dem, der har et religiøst ståsted,” mener Imran Shah.

Indre Missions formand Hans-Ole Bækgaard oplever også, at der ikke længere er samme frihed for det kristne livssyn, han repræsenterer.Det kristne værdisæt er i stedet blevet afløst et filosofisk-humanistisk og sekulært værdisæt, mener Hans-Ole Bækgaard.

”I demokrati som styreform er der plads til åndsfrihed, men når demokrati bliver den altafgørende ideologi, fortrænges åndsfriheden. Det betyder, at flertallet altid har ret, og mindretal er tålt. Når demokrati udvikler sig til demokratisme, så bliver det totalitært, og så er det, at intolerancen - selvom man vil hævde at være tolerant - tydeligere viser sig, hvis man ikke er enig med flertallet,” siger Hans-Ole Bækgaard.

Han ser sidste års lovliggørelse af juridisk kønsskifte uden lovsikret frihed til ikke at vie i disse tilfælde som et eksempel på, hvordan politikere sætter en ny kurs i samfundslivet, der går imod en klassisk kristen måde at opfatte køn på.

”Det er en sekulær samfundsorden, der styrer i dag, og har man en klassisk kristen måde at se tingene på, kan man opleve at blive sat lidt til en side,” siger Hans-Ole Bækgaard.

Der er generelt flere områder, hvor religiøse minoriteters rettigheder begrænses i disse år, siger Brian Arly Jacobsen, lektor på institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet.

”Det gør sig for eksempel gældende i spørgsmålet om omskæring, hvor det diskuteres, om barnets rettigheder eller religiøse rettigheder skal vægtes højest. Så på den ene side ser man, hvordan man forsøger at begrænse religion i det offentlige rum, med den grund at religion skaber konflikt. Omvendt ser vi også, at man i offentlige institutioner som plejehjem og vuggestuer gør meget for at indrette sig til forskellige religioner, som når plejehjem åbner op for, at imamer kan komme ud på besøg. Man står lidt på to ben, fordi politikerne prøver at stramme, mens frontpersonalet, som er i kontakt med borgerne, måske i højere grad kan fornemme, at religion er noget, man er nødt til at forholde sig til,” siger Brian Arly Jacobsen.