Hvilken rolle kommer religion, religiøse aktører og retten til trosfrihed til at spille i Danmarks nye udviklingspolitiske strategi? Det venter trosbaserede udviklingsorganisationer spændt på at finde ud af nu, hvor strategien skal forhandles på plads af regeringen og Folketingets partier i den kommende tid.
At området vil blive prioriteret i strategien, slog udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) fast på et zoom-møde i tirsdags, som var arrangeret af Netværk for Religion og Udvikling.
”Lokale trosaktører og netværk er vigtige aktører i udviklingssamarbejdet. De har, som I jo ved, stor betydning og forankring i lokalmiljøer. Derfor skal de være naturlige samarbejdspartnere på lige fod med andre lokale aktører (...) Samlet set er det for mig klart, at vi skal udnytte det potentiale, der ligger i at samarbejde med trobaserede aktører i udviklingsbistanden, ikke mindst når det handler om at fremme demokrati og menneskerettigheder,” lød det blandt andet fra ministeren på mødet, hvor repræsentanter fra en række trosbaserede udviklingsorganisationer deltog.
En af dem var Filip Buff Pedersen, der er politisk rådgiver i Center for Kirkeligt Udviklingsarbejde. Han har tidligere rettet kritik mod skiftende regeringers tilgang til området, men forholder sig umiddelbart positivt til udviklingsministerens udmeldinger på mødet i tirsdags.
”Som jeg hørte det, understregede ministeren klart og tydeligt, at religiøse aktører ikke bare er toppen af kransekagen, men at de er en nøgle til god udvikling, fordi de har lokalbefolkningernes tillid. Samtidig bed jeg mærke i, at han viser støtte til arbejdet for tros- og religionsfrihed, og at han anerkender rettens centrale placering i arbejdet for demokrati, menneskerettigheder, fred og forsoning. De overordnede meldinger fra ministeren er noget, vi har hørt før, men detaljegraden og den faglige forståelse af, hvor vigtigt det er at tænke religion ind, er jeg imponeret over,” siger Filip Buff Pedersen, der nu håber, regeringen er i stand til at sætte handling bag ordene.
Det samme håber Maria Krabbe Hammershøy, generalsekretær for Caritas Danmark, der også var til stede på mødet.
”I udviklingslande og i svage stater er det trossamfundene, som driver skolerne og hospitalerne, passer på de gamle, de forældreløse og de fattige. Det gør de i gode tider, og når stater bryder sammen, krige bryder ud og naturkatastrofer og pandemier hærger. Ofte er det også trossamfundene, der kæmper for rettigheder, demokrati og fred. Det virker det, som om ministeren har forståelse for, og jeg håber, det kommer til at afspejle sig i strategien,” siger Maria Krabbe Hammershøy.
Man skal dog være varsom med at glæde sig for tidligt. Marie Juul Petersen, der blandt andet forsker i sammenhængen mellem religion og udvikling ved Institut for Menneskerettigheder, ser egentlig også en udviklingsminister, der virker lydhør på området. Hun tror dog ikke, man skal forvente, at det følges op af ”lange kapitler” i den nye strategi, eller at det nødvendigvis vil kaste flere penge af sig til trosbaserede udviklingsorganisationer eller lokale, religiøse aktører.
”Selvfølgelig er det et kæmpe skridt, at vi er begyndt at sætte ord på de her spørgsmål, men Danmark er kommet sent ind i en udvikling, som har været i gang globalt i op mod 20 år. Andre steder i verden har man allerede særskilte retningslinjer for, hvordan man arbejder med lokale, religiøse aktører, og man uddanner folk, der arbejder med udviklingsbistand, i netop det. Så langt er vi slet ikke herhjemme. Men at vi får lidt mere fokus på religion og religiøse aktører i udviklingsstrategien vil være et skridt i den rigtige retning,” siger Marie Juul Pedersen.
Socialdemokratiets udviklingsordfører, Daniel Toft Jakobsen, der også var med på tirsdagens møde, kan da heller ikke komme nærmere ind på, hvad den nye strategi konkret skal udmønte sig i – hverken i forhold til, om der kommer mere fokus på religion i end tidligere, eller om trosbaserede organisationer skal tilføres flere penge.
”Så langt er vi slet ikke kommet endnu. Jeg kan kun sige, at det er et hjertebarn for mig, at vi ser, hvad religiøse aktører kan bidrage med, og at vi tænker tros- og religionsfrihed med, når vi taler demokrati og menneskerettigheder. Nu begynder forhandlingerne, og jeg håber, at vi får formuleret en klar strategi, som kan sætte en retning.”