Hvad ville du sige, hvis nogen fortalte dig, at en åndelig person kan hjælpe dig til at finde meningen med livet? Og at du kan blive lige så oplyst som ham, hvis du altså til gengæld melder dig ind i hans religiøse fællesskab og gør, hvad han siger.
Er du interesseret? Sandsynligvis ikke. For tiden, hvor danskerne i højere grad lod sig forføre af lukkede, religiøse samfund, der var bygget op omkring karismatiske ledere og stramme regler, er i det store og hele forbi, siger iagttagere og eksperter.
Dermed er der også færre, der fanges i noget, de ikke kan komme ud af, siger lektor på Århus Statsgymnasium Jesper Nymann Madsen, som siden 1985 har beskæftiget sig med de nyreligiøse bevægelser, der særligt strømmede til Danmark for 30-50 år siden. I begyndelsen arbejdede han for det kristne tiltag Dialogcentret, som netop blev grundlagt, fordi flere henvendte sig for at få hjælp til at komme ud af indiske bevægelser som Transcendental Meditation og Hare Krishna.
”Dengang blev vi kontaktet af enkeltpersoner, der sad fast, og af psykiatere, som havde patienter, der ikke kunne komme videre efter at have forladt det religiøse samfund. Men i dag hører vi ikke noget,” siger han.
I dag er Jesper Nymann Madsen ansat i organisationen IKON under Danmission, som arbejder med nyreligiøsitet og viderefører opgaver fra det nu lukkede Dialogcentret, men ikke har fokus på sekter. For selvom der stadig er grupper i Danmark, som mange vil betegne som sekter, for eksempel Scientology, lader de ikke til at appellere til danskerne på samme måde som tidligere.
”Vi har fået en mere robust religiøsitet efter at have levet 30 år i et miljø, hvor vi har hørt og måttet forholde os til nye religioner af alle mulige slags. Så når folk møder lukkede, religiøse miljøer i dag, bliver de ikke på samme måde væltet omkuld af det,” siger Jesper Nymann Madsen.
Der findes ikke et overblik over nye religiøse bevægelser eller sekter i Danmark eller antallet af medlemmer i dem. Men intet tyder på, at antallet er stigende, siger sognepræst i Korsvejskirken ved København Martin Herbst. Fra 1978 til 1996 var han selv en del af Moon-bevægelsen, hvis nu afdøde sektleder Sun Myung Moon blev set som Messias. Han har siden holdt foredrag og skrevet bøger om sunde og usunde fællesskaber og får stadig henvendelser fra folk, der vil bryde med en sekt. Men omfanget er meget begrænset i forhold til tidligere og drejer sig oftere om børn, der er født ind i en sekt.
”Før henvendte forældre sig, fordi deres børn var endt i en sekt. Nu er det folk, der vil bryde med den sekt, de er vokset op i. Det bekræfter, at der i dag sidder en fast skare tilbage i sekterne, men ikke er nogle nye, der går ind i dem,” siger han og kalder det et udtryk for, at vi ikke længere har den samme fællesskabsorienterede kultur.
En anden forklaring er, at danskerne ikke længere behøver at dedikere sig til åndelige ledere og bevægelser for at få adgang til deres spirituelle teknikker, siger Jørn Borup, der er lektor i religionsvidenskab med speciale i Østens religioner ved Aarhus Universitet. Selvom 7000 danskere eksempelvis mødte op, da guruen Amma besøgte Danmark i oktober, medfører interessen for de færreste et medlemskab af hendes bevægelse.
”Omkring 1970’erne var der en tendens til, at man måtte købe hele pakken, hvis man ville abonnere på noget religiøst eller spirituelt. Man måtte derfor også fysisk være en del af et fællesskab ligesom tidligere tiders klostersamfund. I dag kan du dyrke mindful-ness og yoga uden at kalde det religion, og du kan læse religiøse guruers budskaber og tillægge dem den betydning, du vil,” siger han.
Ifølge sognepræst i Fredens-Nazaret i København Niels Underbjerg, der i over 35 år har hjulpet folk ud af nyreligiøse sekter, har tidligere sager om svindel og hjernevask også fået mange til at se mere kritisk på guruerne. Dette er dog ikke kun positivt, siger han.
”Det, at folk ikke vil have noget i klemme, kan også forhindre en søgen efter sund religiøsitet og de tilhørende fællesskaber. Dermed risikerer vi, at unge, der vokser op i sekulære hjem, tager afstand fra al religion pr. automatik.”