Religiøse symboler opleves ikke som et problem

Det politiske ønske om at forbyde religiøse beklædningsgenstande handler mere om principper end vores praktiske virkelighed. Sådan siger sygeplejerske, hospitalspræst og foreninger om lovforslag i Region Syddanmark

Nasteha Ali Hussein har som sygeplejerske ikke oplevet at tørklædet har givet anledning til andet end nysgerrighed.
Nasteha Ali Hussein har som sygeplejerske ikke oplevet at tørklædet har givet anledning til andet end nysgerrighed. Foto: Bjørn Langkilde, borgerfotograf.

Nasteha Ali Husseins tørklæde har af og til givet anledning til samtaler i arbejdstiden. I sine år som sygeplejerske i Aarhus og senere som hjemmesygeplejerske i Kerteminde Kommune er hun blandt andet blevet spurgt, hvorfor muslimer skulle gå med det, og hvad det betød for hende.

”De fleste har spurgt af ren nysgerrighed, og det har ført til gode samtaler. Jeg har ikke oplevet, at tørklædet var et problem. Hvis en patient ikke kunne lide mig, skyldtes det oftere min hudfarve end mit tørklæde, og 99 procent af de patienter, jeg har haft, har bare set mig som sygeplejerske,” siger hun.

Lige nu er Nasteha Ali Hussein ansat som projektleder i Odense Kommune, men når projektet slutter, regner hun med at søge arbejde som sygeplejerske igen. Dermed kan hun blive ramt, hvis det forslag, som Region Syddanmark behandler i slutningen af april, bliver vedtaget.

Forslaget kommer fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige og går ud på at forbyde sundhedspersonale ansat i regionen at bære religiøse, ideologiske og politiske symboler. Argumentet er, at patienter ikke skal konfronteres med, hvad de, de behandles af, mener politisk og ideologisk. Men det argument forstår Nasteha Ali Hussein ikke.

”Når jeg er på arbejde, så handler det om mine kompetencer, ikke mine holdninger. Jeg er sygeplejerske, og så er det lige meget, hvad jeg har på hovedet.”

Flere ansatte og foreninger inden for sundhedssektoren peger på samme problematik i det nye forslag. Kristelig Lægeforenings formand Anne Bodilsen mener, at der er tale om en tænkt trussel.

”Nogle politikere forestiller sig, at det er et problem, at personale går med religiøse symboler, men jeg kender ikke til nogen konkrete eksempler på det, hverken blandt kolleger eller patienter. Det er desuden få, der går med tørklæde, kors eller lignende på afdelingerne,” siger hun og tilføjer, at forslaget falder i tråd med den generelle religionsforskrækkelse, hun i dag oplever i det offentlige rum.

”Jeg tror ikke, at et forbud ville få store problemer for det kristne sundhedspersonale, da et kors kan gemmes under blusen. Men overordnet er det trist, at vi begynder at ville forhindre en frihed, som ikke gør skade.”

Præst på Odense Universitetshospital Jens Buchwald Andersen oplever heller ikke noget problem og finder idéen om religionsneutralitet på sygehuse problematisk.

”Både sygepleje og lægegerning hviler i høj grad på åndelige, religiøse begreber som barmhjertighed og næstekærlighed, for slet ikke at nævne lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Hvis læger og sygeplejersker var neutrale i deres tilgang til deres eget fag, så tror jeg, vi ville have et langt ringere hospitalsvæsen, end det rent faktisk er tilfældet. Men vi tænker jo ikke på den hvide kittel eller kjole som et religiøst symbol, selvom det er udtryk for en bestemt holdning, nemlig at vi skal hjælpe vores næste, som er i nød, fordi vedkommende er syg.”

Formand for Dansk Selskab til Sikring af Lægers Ytringsfrihed Niels Høiby ville kunne forstå forbuddet mod religiøse symboler som tørklædet, hvis der var tale om risiko for dårlig hygiejne, eller hvis det påvirkede lægers måde at kommunikere med patienten på.

”Men her lader der til at være tale om noget kulturelt, som ikke vejer tungere end den enkeltes ret til at udtrykke sig gennem sin påklædning. Vi har at gøre med symboler, som befolkningen møder andre steder i deres hverdag, så hvorfor skal det være anderledes på hospitalet?”

Men bare fordi nogle sundhedspersoner ikke oplever et problem, betyder det ikke, at der ikke er et problem, siger rådsmedlem for Nye Borgerlige i Region Syddanmark Holger Gorm Petersen.

”Det er ikke politisk korrekt at stå frem og sige, at for eksempel tørklæder er et problem, så jeg tror, der skal meget til, før man hører om det. Vi har formuleret forslaget ud fra oplevelser fra nogle borgere, og selv hvis der ikke er et stort problem nu, er det godt at være på forkant med et problem i fremtiden.”