Islamforsker: Religion er ikke et problem, man kan løse

Religiøse fundamentalister skal ikke bekæmpes, men forstås og tøjles af de samfund, de optræder i. Det mener den anerkendte franske islamforsker Olivier Roy, der lige nu gæster Danmark

Olivier Roy er i Danmark som hovedtaler på en konference om kultur, samfund og religion på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. –
Olivier Roy er i Danmark som hovedtaler på en konference om kultur, samfund og religion på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. – . Foto: Jean-Pierre Muller/Scanpix.

Der er nok at tage fat på for én som Olivier Roy for tiden.

Den anerkendte franske islamforsker er i øjeblikket i Danmark som hovedtaler på en konference om kultur, samfund og religion på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Men det er kun et stop på en evig rejse for at udrydde fejlslutninger om muslimer og islam i Europa. Ja, om religion og religiøsitet i det hele taget.

Med bøger som ”Holy Ignorance” og ”Globalized Islam” har Olivier Roy argumenteret for, at verdenssamfundet af muslimer er en broget flok, der tolker Koranen vidt forskelligt, og at graden af ekstremisme inden for flere forskellige trossamfund ikke nødvendigvis følger kurven for, hvor troende man er.

Men pointerne har svære vilkår i en tid, hvor maskerede mænd for nogle måneder siden råbte ”Allahu akhbar” i Paris’ gader og dræbte 130 mennesker. Og bare i sidste uge tog et nyt terrorangreb i Bruxelles, sandsynligvis udført af muslimer, livet af 30 civile og sårede flere hundrede.

I Frankrig har angrebene forstærket et negativt syn på islam, som rammer den enkelte muslim, siger Roy, da Kristeligt Dagblad møder ham i København.

”Muslimerne er under pres for enten at blive sekulære eller holde deres tro privat og samtidig tage offentligt afstand fra muslimsk radikalisme. Og der er et øget pres på moskéerne for at tage stilling.”

Vi sidder og taler få hundrede meter fra synagogen, hvor den jødiske vagt Dan Uzan blev skudt under et terrorangreb udført af en muslim i februar sidste år. Siden da har der været heftig debat om overvågning af moskéer og radikaliserede muslimske miljøer.

Roy kan godt lide at vende begreberne om. I stedet for ”radikaliseret islam” kalder han det, der sker i Frankrig nu, for en ”islamisering af radikaliseringen”.

”Der findes radikaliseret islam, og hvis vi skal finde det, må vi se efter de salafistiske prædikanter. Men ser vi på terroristernes løbebane, så er den ikke religiøs. De her fyre benytter sig af et islamisk narrativ, der matcher salafisternes, men de kommer ikke fra det samme sted.”

Herhjemme har især Grimhøjmoskéens rolle i rekrutteringen af unge syrienskrigere vakt debat, og senest har TV 2 med dokumentaren ”Moskéerne bag sløret” vist, hvordan fundamentalistiske holdninger til børn og kvinder lever i bedste velgående i imamernes taler, hvilket fik integrationsministeren til at udtale, at hun ønskede sig Grimhøjmoskéen ”jævnet med jorden”.

”Religion er ikke et problem, man kan ordne. Problemet med salafisterne er, at de ikke ligefrem opfordrer til fredelig sameksistens. Og det må selvfølgelig begrænses,” siger Roy.

Han spørger, om imamen i Grimhøj taler på dansk eller arabisk.

Han talte arabisk. Hvorfor?

”Hvis han taler arabisk, så rammer han kun med sikkerhed førstegenerationsindvandrerne. I Frankrig er der ikke ret mange moskéer tilbage, hvor der tales arabisk, for de ved, at ungdommen bedst forstår fransk. Når sproget bliver det nationale, kan alle forstå, hvad der bliver sagt.”

Du talte om at begrænse salafisterne – hvordan gør man det bedst?

”Der er flere måder at lægge pres på, der bør være klare signaler. Hvis det er en statsligt støttet moské, så skal den lukkes, og vi skal adressere dem, der sender beskederne. Hvis de fortsætter, må de udvises. Men det er vigtigt at være varsom, for selv den meget konservative imam kan tale imod jihad. Vi må prøve at undgå at se dem, der er radikale politisk som radikale i troen. Vi begår en stor fejl, når vi siger: Jo mere liberale folk er i troen, jo mere liberale er folk. Vi bruger fejlagtigt den samme skala for radikal tro og radikal politik.”

Nogle danske politikere mener, at vi er naive, når vi lukker så mange muslimer ind i landet. Er det ikke naivt at tro, at salafisterne ikke vil gøre alvor af det?

”Vi er nødt til at anerkende, at man godt kan have forskellige værdier og stadig acceptere spillets regler. Man har lov til ikke at dele værdier. Derfor bør man heller ikke forbyde fundamentalistisk tale, men man kan prøve at formatere den.”

Der er også en frygt for islam som en religion, der ønsker at underlægge sig Danmark som et kristent land...

Olivier Roy sukker.

”Der findes intet islam som en helhed. Der findes muslimer, og hvis du ser på, hvordan majoriteten af muslimer har det, så er de ikke ude på at erobre noget som helst. De er under stort pres.”

”Det er klart, at hvis vi ser på de seneste terrorangreb, så var det muslimer. Men hverken før eller efter angrebene har der været muslimer på gaden med støtte til angrebene og store skilte, hvor der står: ’Vi støtter ISIS’. Det er ellers noget, man har set efter terrorangreb i Israel/Palæstina-konflikten. Men de europæiske muslimer er lige så bange for ISIS, som vi er.”