Prøv avisen
Interview

Forsker: Der er ikke blevet mindre religion i Danmark

Tidligere har forskerne peget på, at der blev mindre religion. Men nu kan man dokumentere, at det gør der ikke, fortæller Peter Birkelund Andersen, der er lektor i religionssociologi ved Københavns Universitet og en af forskerne bag ny stor undersøgelse af danskernes forhold til religion. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Summen af religion i samfundet er konstant, men danskernes religiøsitet tager nye former, lyder det fra en af forskerne bag en ny undersøgelse

I en tid, hvor folkekirkens medlemstal svinder, og hvor det kan være nærmest kontroversielt at tro på Gud, skulle man tro, at danskerne blev mindre og mindre religiøse. Den udvikling har religionsforskere da også tidligere kunnet spore, men måske er Danmark alligevel ikke så sekulariseret et land.

Det er en af de store konklusioner i Den Danske Værdiundersøgelse, som udkommer i slutningen af denne måned, fortæller Peter Birkelund Andersen, der er lektor i religionssociologi ved Københavns Universitet og en af forskerne bag den nye undersøgelses afsnit om danskernes religiøsitet.

”Man, og jeg selv inklusive, har tidligere været fokuseret på en teori om sekularisering i dansk sammenhæng – altså at der blev mindre religion. Men nu kan vi dokumentere, at det gør der faktisk ikke. Og noget nyt, vi har opdaget, er, at danskernes religiøse værdier ser ud til at udvikle sig i et samspil med andre værdier,” siger han.

Hvor forskerne også tidligere troede, at der i forbindelse med danskernes trosliv var tale om en høj grad af individualisering – altså, at det enkelte menneske tog alle mulige forskellige værdier ned fra hylderne uden en samlet retning, viser den nye undersøgelse, at der faktisk er mønstre at spore. De mønstre har Peter Birkelund Andersen og hans kolleger kategoriseret i seks værdipakker (se ovenfor, red.). Kategoriseringen betyder, at de nu også kan se, hvilke værdipakker der er i svind, og hvilke der vokser, fortæller han. Hvor der eksempelvis i dag er færre traditionelt troende end tidligere, er der flere, der tror på Gud som en åndelig kraft og dermed falder inden for kategorierne ”alternativt gudstroende” og ”spirituelle”.

I værdiundersøgelsen er der blandt andet spurgt til accepten af homoseksualitet, kvinders ligestilling og tolerance over for indvandrere samt arbejdsløse, og det er værdier som disse, der viser sig at have en relation til, hvad danskerne tror på. Religion ser altså ud til ikke at være lige så løsrevet fra det øvrige samfund, som man tidligere har ment.

For eksempel viser den nye undersøgelse, at de danskere, man kan kalde for traditionelle religiøse – dem, der tror på en personlig Gud og de fleste dogmer inden for den religion, de tilslutter sig – har en lav accept af homoseksualitet. Det gælder både for kristne og muslimer.

”Men hvad der er mere overraskende, er, at ’de traditionelle’ er mere tolerante over for indvandrere og arbejdsløse end den næste gruppe, de ’individualistisk traditionelle’. Det kan se ud til, at det skyldes, at de, der for eksempel er traditionelt kristne, forstår lignelsen om den barmhjertige samaritaner og hele næstekærlighedsbuddet sådan, at det også har konsekvenser for deres syn på andre mennesker. Man kan altså ikke entydigt sige, at de, der er mest religiøse, også er mest politisk højreorienterede,” forklarer han.

Omvendt har også de mindst religiøse i undersøgelsen en høj tolerance over for indvandrere og arbejdsløse, og det kan næppe have at gøre med et menneskesyn, der er forankret i et kristent næstekærlighedsbud, mener Peter Birkelund Andersen.

”Her skal forklaringen nok nærmere findes i en tilslutning til et mere generelt menneskerettighedsbegreb. Derfor er det vigtigt at nævne, at man ikke kan sige, at religion nødvendigvis går forud for andre værdier, men når vi kan se, at der er et samspil, viser det også, at religiøsiteten omvendt kan blive præget af de politiske værdier, man har,” siger han.