Religionernes revolution

INTERVIEW: Religiøsitet er blevet til, at selve livet er helligt, sådan som det udfolder i den enkelte. Det fører dog ikke nødvendigvis til selvoptagethed, men også til omsorg for andre, påpeger engelsk professor

Professor Paul Heelas siger, at en spirituel revolution ryster den traditionelle kristendom og vil ændre billedet af religion i løbet af 30-40 år. -- Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus.
Professor Paul Heelas siger, at en spirituel revolution ryster den traditionelle kristendom og vil ændre billedet af religion i løbet af 30-40 år. -- Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus.

Han begynder med at pege på damebladene. Den adrætte professor med de livlige øjne siger, at damebladene så tydeligt viser det, han mener: at der sker en spirituel revolution i Nordeuropa. En revolution, hvor helliggørelsen af selve livet, sådan som det udfolder sig i den enkelte, erstatter troen på en personlig gud.

– Den spirituelle revolution har for længst fundet sted i damebladsverdenen. For hvor mange artikler her handler om, hvordan den kristne tro kan bidrage til kvinders hverdagsliv? Kun få, hvis overhovedet nogen. Til gengæld er der altid artikler om eksempelvis yoga, tai-chi, alternativ terapi og den holistiske velvære ved at tage spabad, påpeger Paul Heelas.

Han er professor i religions- og modernitetsforskning på Lancaster University i England. Og han har netop været en af hovedtalerne på den 18. nordiske konference for religionssociologi på Aarhus Universitet.

– Den spirituelle revolution har fundet sted, når deltagerne i krop/sind/ånd-aktiviteter, der handler om individets indre spiritualitet, overhaler antallet af deltagere i aktiviteter, der har fokus på en gud uden for mennesket. Revolutionen har også fundet sted, når flere tror på gud som en spirituel livskraft, der gennemstrømmer alt levende, end på en personlig gud uden for mennesket, fortsætter han.

– I løbet af en uge i England er der flere yogadyrkere, end der er kirkegængere i Church of England. Tæller vi alle typer kristne kirker med, er der dog stadig flere kirkegængere. Pointen er imidlertid, at kirkerne mister medlemmer, mens de holistiske miljøer vokser. Jeg gætter på, at om cirka 30-40 år vil den spirituelle revolution være helt gennemført, forslår Paul Heelas og sætter religionen i sundhedssystemet på spidsen.

– Den spirituelle revolution er allerede gennemført blandt de praktiserende læger i England. Halvdelen af dem henviser nogle af deres patienter til holistiske, alternative behandlere. Men næppe nogen henviser til healere i en pinsemenighed. Des-uden benytter hver fjerde læge selv holistiske metoder. Blandt sygeplejersker og på hospices er det holistiske også klart fremherskende. Sygeplejersker er ikke længere bare optagede af, at operationssåret skal heles, de ønsker at sørge for hele patientens velbefindende.

– Hospices begyndte som en kristen bevægelse, men nu er de kristne aspekter mere eller mindre droppet til fordel for meditation, opløftende musik, terapeutisk maling og andre aktiviteter, der handler om, at de døende skal opleve deres liv som en helhed. Selvfølgelig tilkaldes præster, hvis nogen ønsker det. Men folk bliver i stigende grad fremmedgjorte over for kirken, siger han.

Paul Heelas har flere eksempler på den spirituelle revolution: at salget af bøger i krop/sind/ånd-genren sælger langt, langt bedre end bøger, der handler om de traditionelle religioner med deres personlige gudsbillede. Og at uddannelsessystemet og erhvervslivets kurser også dyrker individet og dets potentialer.

– Det er en del af den generelle samfundstendens, som kaldes "den subjektive vending". Individet selv bliver den unikke ressource for betydning, mening og autoritet. Den yderste konsekvens af denne tankegang er at sige som amerikaneren Shirley McLaine: "I am God" ("Jeg er Gud", red.), forklarer professoren og fortsætter:

– Det er klart, at "den subjektive vending" fører til selvoptagethed og nydelsessyge for nogle menneskers vedkommende. Men udviklingen fører også til omsorg. Sygeplejersker og lærere bliver bedre til at tage sig af den enkelte patient og den enkelte elev. Mange erhvervsledere er blevet mere humane over for deres medarbejdere. Tankegangen er, at hvis ens egen individualitet er hellig, så er andres det også. Gud er i menneskeheden. Og man får det selv bedre ved at hjælpe andre til at få det bedre.

Mens nogle forskere ser den holistiske bølge som religiøsitetens sidste vejrtrækning, mener Paul Heelas i stedet, at den er en genoplivning af det religiøse, men på en ny måde. For folkekirken og andre traditionelle kristne kirker betyder det, at medlemstallet vil blive ved med at falde.

– Hvis folkekirken vil undgå medlemsflugt, så må den opmuntre og motivere folk til at leve som kristne. Folk i dag vil hverken belæres eller moraliseres over for, men de vil inspireres og gøres i stand til at leve deres liv engageret, siger Paul Heelas og afslutter:

– Det er ikke så underligt, at vi ser den spirituelle revolution i netop de nordeuropæiske lande. De er reformationens hjemsted. På grund af reformationen lærte individet selv at læse i bibelen. Gudsforholdet blev mellem den enkelte og Gud. Og så er der hele den nordeuropæiske, socialdemokratiske bevægelse, hvor alle skal sikres lige adgang til tingene. Den nye spiritualitet er om noget lige adgang til Gud. For Gud bor i det enkelte individ.

kirke@kristeligt-dagblad.dk