Ordet ”sædelighed” giver ingen mening i dag, og det kan indskrænke religionsfriheden. Sådan sagde teologiprofessor Svend Andersen, da han holdt oplæg i mandags ved møde i Selskab for Kirkeret i Studenterhuset i Aarhus. Mødets tema var religionsfriheden og dens grænser.
Problemet er relevant, fordi ordet sædelighed indgår i Grundlovens paragraf 67, der sikrer borgerne religionsfrihed, så længe intet strider mod ”sædeligheden eller den offentlige orden”.
Men når ingen aner, hvad sædelighed betyder, kan der lægges hvad som helst i begrebet. Derfor mener teologiprofessoren og formand for Selskab for Kirkeret, at man bør blive enig om en ny formulering af, hvilke rammer der mere præcist er for religionsfriheden i Danmark.
”I den politiske debat har man for tiden enormt fokus på danske værdier. Og det lyder nogle gange, som om visse politikere har oversat det gamle ord sædelighed til danske værdier og antyder, at efterlevelsen af disse værdier skal gå forud for religionsfriheden. Det er problematisk og vidner om behovet for at finde et andet ord end sædelighed til at markere rammen for religionsfrihed,” sagde han og foreslog, at man eventuelt kunne tale om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i stedet.
Blandt de fremmødte var tidligere ombudsmand og juraprofessor Hans Gammeltoft-Hansen, som var formand for udvalget bag den nye trossamfundslov. Han er enig i, at man ikke kan bruge begrebet sædelighed til noget i dag.
”Alf Ross (afdød retsfilosof, red.) skrev i 1960, at et trossamfunds praksis ville stride mod sædeligheden, hvis promiskuitet og bakkantiske orgier indgik i dets gudsdyrkelse. Da jeg sad og læste det mange år efter, tænkte jeg, at man ser bakkantiske orgier alle mulige andre steder i samfundet. Og promiskuitet også. Det viser, at begrebet sædelighed simpelthen ikke er anvendeligt i dag, og at trossamfundenes retsgaranti er overladt til smagsdommeri. Vi må prøve at erstatte ordet med et helt fast kriterium,” sagde han.
Folketingsmedlem Daniel Toft Jakobsen (S) var inviteret til at fortælle de fremmødte om begrebet åndsfrihed. Han er bestyrelsesmedlem i foreningen Åndsfrihed og indledte sit oplæg med at undre sig over, hvorfor religionsfriheden i hans øjne ofte vurderes som mindre vigtig end andre frihedsrettigheder:
”Det ser jeg for eksempel, når mange mennesker siger, at religion er en privat sag. Det ville man aldrig sige om politisk observans for eksempel – og i så fald ville vi få nogle kedelige valgkampe. Jeg har hørt politikere sige, at hvis ytringsfriheden støder sammen med religionsfriheden, vinder ytringsfriheden. Som om der er et hierarki for de forskellige frihedsrettigheder. Mange herhjemme kritiserer med rette Ruslands homolov, hvor man gerne må være homoseksuel, men ikke skilte med det. De fleste kan se, at det er problematisk, men hvorfor er det så i orden at kræve, at religiøse mennesker skal holde deres tro for sig selv?”, lød det fra Daniel Toft Jakobsen.