Skolebibelen, som Bibelselskabet sidste år udgav til brug i landets folkeskoler, er missionerende og ikke en faglig oversættelse, lyder kritikken fra religionshistorikere.
Den er en religiøs tekst designet til mission, ikke en faglig oversættelse af en oldtidstekst, skriver Mikael Rothstein, religionshistoriker ved Københavns Universitet, i en mail til Kristeligt Dagblad.
LÆS OGSÅ: En stationær bibel til skoleelever
Han bakkes op af religionshistoriker Jens-André Herbener fra Syddansk Universitet.
Hvad laver Bibelselskabets litteratur i folkeskolen? Synes vi, det er fint, at vores børn udsættes for religiøs mission skjult eller åbenlys skal den forblive der. Men så må vi også acceptere, at andre religioner missionerer, skriver Jens-André Herbener i sin blog på Politiken og fortsætter:
Ønsker vi derimod vandtætte skotter mellem religiøs og faglig undervisning, skal bøgerne ud. Jo før, jo bedre.
Skolebibelen består af fire dele: Bibelen i den autoriserede oversættelse fra 1992, Den Nye Aftale Det Nye Testamente på nudansk samt en illustreret bibelguide og et bibelleksikon, der begge er skrevet til folkeskoleelever.
Jens-André Herbeners kritik går både på, at folkeskolen bruger materiale fra Bibelselskabet, samt at oversættelsen fra 1992 ifølge ham bærer præg af, at kirkens højrefløj har haft for store fingeraftryk på oversættelsen, så Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente i højere grad fremstår som en helhed.
Videnskaben måtte altså vige for religionen, således at den autoriserede version på centrale nøglepunkter kom til at stemme overens med kristen tradition og dogmatik,skriver Jens-André Herbener, der finder det problematisk, når oversættelsen bruges uden for kirkens rækker, i dette tilfælde i uddannelsessystemet.
Før Skolebibelen udkom sidste år, blev den forudbestilt af flere menighedsråd, der ønskede at forære den i klassesæt til sognets skoler. I øjeblikket har Skolebibelen solgt i 4500 eksemplarer og er udkommet i andet oplag.
Morten Thomsen Højsgaard, generalsekretær i Bibelselskabet, mener, at kritikken er skudt over målet og overdreven.
At de to kritiserer Bibelselskabet, kan ikke overraske ret mange, siger han.
Den autoriserede oversættelse fra 1992 er selvfølgelig en religiøs tekst. Det er Bibelen i udgangspunktet. Uanset oversættelsen gør teksten selv krav på at være religiøs. Men derfor kan man ikke bare partout kalde udgivelser med og om Bibelen for missionske. Det er hamrende unuanceret, siger han og efterlyser konkrete punkter i udgivelsen, som kritikerne anser for at være missionske.
Han påpeger, at Skolebibelen allerede har fået kritik for det modsatte af folkekirkens højrefløj, som mener, at den er for videnskabelig i sin stil.
Morten Thomsen Højsgaard kan ikke se, hvorfor Bibelselskabet ikke skulle kunne stille materiale til rådighed i landets folkeskoler på linje med andre forlag.
Vi har løftet et ansvar for at stille teksten til rådighed for skolerne, og så er det lærernes ansvar at forholde sig til, hvordan teksten skal bruges. Alt materiale også religionshistorikeres egne bøger skal jo bruges med en kritisk tilgang.