Hvad er din reaktion på, at 80 procent af de multikulturelle skoler fra undersøgelsen deltager i julegudstjenester, at 13,4 procent synger salmer, og at en fjerdedel fejrer påske?
Er der tale om skoler, der har en høj andel af børn med en anden religiøs baggrund, er det dybt problematisk, at skolerne indskriver dem i en gudstjenestesammenhæng. Har de en anden trosretning, eller hvis de ikke er medlem af folkekirken, er det meget problematisk, hvis der er gudstjenesteelementer i en sådan afslutning. Jeg forstår godt, at kirken tilbyder det. For kirken er det mission, men jeg mener ikke, at skolen skal tage børnene med.
Undersøgelsen fra Københavns Universitet har vist, at en række skoler ønsker, at kirken nedtoner det kristne indhold, hvis de skal deltage. Er det i orden, at skolerne beder kirken om at skrælle det kirkelige indhold væk?
I min optik er der stor forskel på at skrælle det kirkelige indhold væk og at sløjfe gudstjenesteelementerne. Kirken er mere end gudstjenesten og det forkyndende. Vi har en folkekirke, der styres af Folketinget. Vi har ikke en privat kirkelig institution, men en halvoffentlig institution, hvor synet på religiøs oplysning er vigtigere end det gudstjenestelige. Skolerne beder ikke om at skære det kirkelige væk, men om at skære gudstjenesten lidt til, fordi kirken er en del af dansk kultur.
Kan ikke-kirkelige børn slet ikke få noget ud af at deltage i en julegudstjeneste?
Hvis vi holder os til kategorien julegudstjeneste, og hvis der er tale om en regulær gudstjeneste, kan de i bedste tilfælde føle sig krænket ligesom deres forældre. Er der tale om, at de deltager i en juleafslutning i kirken, forholder tingene sig anderledes, så kan det være en del af den legitime kulturformidling.
Har kirken ikke en rolle at spille i forhold til integrationen?
Nej, snarere tværtimod, så kan deltagelse i en julegudstjeneste fremme, at flere flytter deres børn til en privatskole, fordi det viser, at skolen ikke er sin egen opgave voksen.
Undersøgelsen viser også, at kun tre skoler markerer de muslimske højtider eid og ramadan. Overrasker det dig?
Jeg hører ofte, at skolerne ser igennem fingre med det, hvis børnene beder om fri i ramadanens afslutning. At skolen ikke selv markerer ritualerne, ligger fint i tråd med skolens formålsparagraf: Eleverne skal være fortrolige med den danske kultur og have kendskab til andre kulturer. At have kendskab til andre kulturer dækker over fremmede og subkulturelle varianter, og her er ramadanen en af de største subkulturelle begivenheder.
Eleverne skal høre om det, men det ville være imod folkeskolelovens intention, hvis skolerne fejrede eller markerede det. I dag ligger vi på omkring 11-12 procent af børnene, der har muslimsk baggrund. Der er skoler, der har en højere kvotient, og lokalt kan muslimer være en majoritetskultur. Men det skal skolen ikke forholde sig til. Den skal forholde sig til det danske samfund.
