Prøv avisen

Respekten for afdøde glemmes på sociale medier

”Vi bor i et land, der bygger på en kristen kulturtradition, og deri er der en sørgeperiode. Det er en del af almindelig dannelse, at man respekterer den periode, når et menneske er gået bort," siger Signe Wenneberg om kommentarerne på de sociale medier, efter Mogens Camre afgik ved døden mandag aften. Foto: Claus Bonnerup/Polfoto

Tidligere folketingsmedlem Mogens Camres død har resulteret i en række hårde kommentarer på de sociale medier. Det er endnu et eksempel på et værdiskred, som bryder med vores sørgetraditioner, siger medlem af Det Etiske Råd

”Gascamre, som han retteligt blev kaldt, var en hadefuld, ondskabsfuld og modbydelig racist”, ”Rådn op i helvede” og ”Han vil ikke blive savnet.”

Det er bare nogle af de udmeldinger, der florerede på de sociale medier, da det kom frem, at tidligere folketingsmedlem Mogens Camre afgik ved døden mandag aften. Og de hårde kommentarer er ikke enestående.

Da den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen døde tidligere på året, skrev Liberal Alliances Joachim B. Olsen eksempelvis på engelsk på sin Facebookprofil, at ”Nu ved jeg, hvad en statsmand er. Han er en død politiker. Vi har brug for flere politikere.”

Og da Cubas tidligere leder Fidel Castro døde i slutningen af november, var daværende udenrigsminister og nuværende finansminister Kristian Jensen (V) også ude med en klar udmelding:

”Jeg håber, at hans død vil kunne igangsætte en frihedsrevolution på Cuba,” skrev ministeren, som yderligere kaldte Cuba ”en benhård diktaturstat, hvor oppositionsgrupper ikke kan gå frit.”

Ifølge Signe Wenneberg, der er forfatter, foredragsholder og medlem af Det Etiske Råd, er der sket et værdiskred i måden, vi udtaler os på på de sociale medier.

”2016 har været en milepæl. Aldrig er der blevet spredt så meget vås og had. Som konsekvens ser vi Brexit og Trump. En, der ansøger om et af verdens højeste embeder, taler grimt om handicappede veteraner, kvinder og afdøde, og dermed bliver alt okay. Det virker til, at der ikke er nogen nedre grænse, men vi burde finde kammertonen igen,” siger hun.

Det er dog ikke kun politikere, der tyr til hårde ord, når visse afdøde omtales på de sociale medier, og ifølge Signe Wenneberg bryder de negative udtalelser med vores sørgetraditioner.

”Vi bor i et land, der bygger på en kristen kulturtradition, og deri er der en sørgeperiode. Det er en del af almindelig dannelse, at man respekterer den periode, når et menneske er gået bort. Man kan være uenig med Mogens Camre, men han var et menneske, og han efterlader sig børn i sorg over at have mistet deres far. Det er foragt for vores traditioner, når man på dagen og i ugen for hans død taler grimt om ham.”

Ifølge Stine Gotved, der er lektor ved IT-Universitetet i København og blandt andet beskæftiger sig med døden på nettet, er en forklaring på vores både positive og negative udtalelser om afdøde på de sociale medier et behov for at udtrykke følelser.

”Vi startede med at dele alt det gode på Facebook. Nu er det et sted, hvor vi udtrykker alle vores følelser. ’Jeg føler, ergo deler jeg’, synes at være devisen. Personer som Mogens Camre er så eksponerede, at de betragtes som offentlig ejendom. Det har vi også set i år, da henholdsvis Leonard Cohen og Mopper (kendt fra dansk reality-tv, red.) døde. De vækker følelser i os, og derfor vil vi gerne give vores besyv med. Mogens Camre var en anden slags person, som man enten elsker eller hader, og derfor undrer det mig ikke, at mange føler et behov for at udtale sig om ham,” siger hun.

Stine Gotved mener, at tonen i det offentlige rum generelt er blevet hårdere, men med de skriftlige medier glemmer vi modtageren og modtagerens følelser.

Men vi er også ligeglade med, hvad modtageren tænker, siger Niels Jørgen Cappelørn, der er teologiprofessor ved Søren Kierkegaard forskningscenteret, Københavns Universitet. For vi har for travlt med at være meningsmaskiner.

”Hvad afdødes pårørende tænker, vedkommer os ikke. Det vigtigste er, at vi får vores mening ud i verden, for det er blevet smart at producere meninger. Men problemet er, at ægte meningsformidling bør handle om kvalitative meninger, der er kontrollerede og gennemtænkte. Det ser vi ikke her,” siger han og tilføjer, at Mogens Camre ganske vist selv var en mand, der kom med mange hårde kommentarer.

”Men at andre siger grimme ting, berettiger ikke gengældelse. Sådan hænger etikken ikke sammen.”

Biskop over Ribe Stift Elof Westergaard mener, at de mange hårde kommentarer viser et behov for mere digital dannelse i Danmark.

”Vi misbruger den her forestilling om, at man har frihed til at sige, hvad man vil. Det har vi, men de digitale platforme er et fællesrum, og der må man forvente en vis digital Emma Gad. Det gælder også respekten for de døde.”

En af meningsdannerne på Twitter i går var debattør og tidligere folketingspolitiker Özlem Cekic. Hun skrev, at Mogens Camre var død, ”men hans generaliserende, stigmatiserende og desværre også racistiske holdninger om muslimer vil leve videre.”

Özlem Cekic vil ikke kommentere opslaget, men henviser til en mere uddybende version af Twitter-kommentaren, som hun har lagt på Facebook.