Restriktionerne har ført folkekirken tilbage mod sine rødder

Coronatiden har peget på en løsning af et dilemma i folkekirkens liturgiske debat, fordi sognenehar haft flere og kortere gudstjenester. Den model giver mulighed forat få større liturgisk frihed og beholde en fælles gudstjenesteform

Corona-pandemien kom ind midt i den løbende liturgiske debat, og den har også haft liturgiske følger. Krisen har tvunget sogne og menigheden ud i megen liturgisk nytænkning på grund af skiftende krav om deltagerbegrænsning og gudstjenester af højst 30 minutters varighed.
Corona-pandemien kom ind midt i den løbende liturgiske debat, og den har også haft liturgiske følger. Krisen har tvunget sogne og menigheden ud i megen liturgisk nytænkning på grund af skiftende krav om deltagerbegrænsning og gudstjenester af højst 30 minutters varighed. Foto: Johanne Teglgård Olsen

Debatten om folkekirkens liturgiske debat er snart ved vejs ende i denne omgang. Processen blev sat i gang i 2016, tre debatoplæg fra fagudvalg blev udsendt til høring i foråret 2019, og fristen for at indsende høringssvar blev forlænget på grund af coronaen og udløber den 26. marts.

Artiklen fortsætter under annoncen