Retfærdigheden er sket fyldest, sagde USA's præsident, Barack Obama, efter Osama bin Ladens død. Retfærdig var aktionen også ifølge Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, Kenyas præsident, Mwai Kibaki, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Selv buddhisternes åndelige leder, Dalai Lama, og FN's generalsekretær, Ban Ki Moon, brugte ordet "retfærdighed" i deres pressemeddelelser. Men den anglikanske ærkebiskop, Rowan Williams, var uenig. Drabet på en ubevæbnet mand gjorde ham ilde til mode, og hele forløbet harmonerede ikke med hans forståelse af "retfærdighed".
LÆS OGSÅ: Religiøse ledere uenige om reaktioner på bin Ladens død
I Tyskland har mange politikere kaldt det ukristeligt, at forbundskansler Angela Merkel var "glad for, at bin Laden er død". Dommer Heinz Uthmann gik skridtet videre og indledte et retsligt efterspil, idet han tilføjede, at "kommentaren fra en datter af en kristen præst var forbløffende og uforenelig med værdier som menneskelig værdighed og næstekærlighed". Samtidig har en meningsmåling vist, at et flertal af tyskerne ikke ser noget at fejre.
Mange danske teologer – formentlig de fleste – bruger heller ikke ordet retfærdighed om terrorlederens død.
Hvad er det for mønstre, der kan ses i de kirkelige udmeldinger?
I dag har nordeuropæerne en forståelse af retfærdighed, der lægger langt mindre vægt på straf, end folk gør flest i verden. Det kunne friste til at se reaktionerne som en luthersk arv, for på vore breddegrader er kristendommen blevet tolket i en retning, hvor "noget for noget" er blevet til "nåde for alle" de seneste århundreder.
Men man finder lignende kirkelige reaktioner uden for lutherdommen.
Vatikanet reagerede på al-Qaeda-lederens død med at sige, at det er Gud, der skal dømme forbryderen, ikke os mennesker. Det var ikke de retfærdige toner, der blev slået an fra pavens talsmand.
Der er til gengæld en vigtig og klar forskel mellem protestanter i USA og Europa, der er dybt uenige om retfærdigheden.
De 70 gange 7 gange, du skal tilgive i Bibelen, vejer tungt i europæisk kristendom. Det gør de ikke altid i USA, hvor mange protestanter er tilhængere af hårde straffe. Også af den hårdeste straf.
"Jeg kan ikke sige god for mord, men jeg siger god for retfærdighed", lød for eksempel reaktionen på bin Laden-mordet fra baptistpræsten Rickey Harvey fra Mount Olive-kirken.
Det hænger i høj grad sammen med, at amerikanerne vægter Det Gamle Testamente langt højere end europæerne.
Denne forskel kan ses helt ned i sproget, der er præget af de mange århundreders tale og tænkning, hvor kristendommen havde monopol på moraludlægning.
Retfærdighed ville aldrig komme med i en dansk oversættelse af udtryk som "We will bring bin Laden to justice". Det ville højst kunne blive "Vi vil stille bin Laden til regnskab for hans forbrydelser".
De konservative former for protestantisme adskiller sig voldsomt på tværs af Atlanten. USA's evangelikale er for hårde straffe. Danmarks missionsfolk er det ikke. Hvordan kan det være?
De missionsbevægelser i Danmark, der tit kaldes fundamentalistiske, er det i virkeligheden ikke, når det gælder Det Gamle Testamente og alle dets påbud og forbud. De læser Bibelen med hovedvægt på Det Nye Testamente, der gør op med Det Gamle Testamente.
Til gengæld finder man i USA mange kristendomsformer, der tager Bibelens ældste skrifter bogstaveligt, som for eksempel Adventistkirken, der står fast på at efterleve bogens 3000 år gamle spiseregler.
Forståelsen af Bibelen får konkret betydning for moralforståelsen, som igennem århundreder lagrer sig i sprog og tanke, og det er en vigtig del af forklaringen på, at klodens kristne er dybt splittede på, om en militær likvidering kan kaldes retfærdighed.
ellebæk@k.dk