Prøv avisen

Retssag antænder debat om blasfemi

Nu skal der føres sag mod en nordjysk mand, der i december 2015 publicerede en video på Facebook, hvor han satte ild til Koranen. Der rejses tiltale mod manden efter straffelovens paragraf 140, den såkaldte blasfemiparagraf. Arkivfoto. Foto: Gorm Branderup

En mand tiltales efter blasfemiparagraffen for at have brændt et eksemplar af Koranen. Retseksperter er delte, når man spørger dem, om sagen er på sin plads

Der er langt imellem retssager om blasfemi i Danmark. Men nu skal der føres sag mod en nordjysk mand, der i december 2015 publicerede en video på Facebook, hvor han satte ild til Koranen. Her mere end et år senere rejses der tiltale mod manden efter straffelovens paragraf 140, den såkaldte blasfemiparagraf.

”Det er vores opfattelse, at omstændighederne i denne sag indebærer, at der bør rejses tiltale, sådan at domstolene nu får lejlighed til at tage stilling til sagen,” skriver statsadvokat i Viborg Jan Reckendorff i en pressemeddelelse.

Tiltalen bakkes op af professor i strafferet på Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

”Statsadvokatens beslutning om at rejse tiltale er helt i overensstemmelse med gældende lovgivning. I Straffelovrådets udtalelse om blasfemiparagraffen antages det, at en offentlig afbrænding af Bibelen eller Koranen efter omstændighederne vil være udtryk for en sådan spot eller forhånelse, at de ansvarlige for afbrændingen vil kunne dømmes for overtrædelse af straffelovens § 140,” lyder det i en mail fra professoren, der ikke har været tilgængelig for yderligere spørgsmål.

Den omstridte paragraf, der har været genstand for meget debat de seneste år, bliver kun brugt i meget få tilfælde. Og ifølge professor ved Center for Retskulturelle Studier Ditlev Tamm er det heller ikke korrekt at bruge den her.

”Det er en utidig måde at håndhæve straffeloven på, og man kan kun håbe på en frifindelse,” siger han.

I USA har højesteret afgjort, at det eksempelvis ikke strider mod den amerikanske forfatning at brænde det amerikanske flag, der ellers som bekendt er helligt, forklarer Ditlev Tamm, der mener, Danmark sender et uheldigt signal med denne sag, hvis der ender med at falde dom.

”Det vil vise, at vi ikke accepterer den samme frihed som i et land som USA. Handlingen har intet med blasfemi at gøre. Det er ikke en forhånelse mod en religion, det er en tingsødelæggelse,” siger han.

Han bakkes op af direktør i tænketanken Justitia Jacob Mchangama. Retssystemet leverer med tiltalen et problematisk budskab, mener han.

”Man genopliver en stendød juridisk paragraf uden stærke juridiske holdepunkter,” siger han.

Jacob Mchangama henviser til den seneste sag i Danmark, hvor blasfemiparagraffen var i brug. Det var i 1971, og sagen endte uden dom. Bemærkelsesværdigt er det ifølge Mchangama, at der ikke blev rejst tiltale, da forfatteren Søren Mosegaard i 1997 brændte en bibel af i DR-nyhederne. Politianmeldelsen kom, men statsadvokaten valgte efter forelæggelse for rigsadvokaten ikke at rejse sigtelse.

Det er et spørgsmål om frygt, der gør, at man i denne sag handler modsat, mener Jacob Mchangama.

”Man er simpelthen bange for de internationale reaktioner, for en ny Muhammedkrise, hvis man ikke skrider ind over for afbrændinger af Koranen. Det viser, at hensynet til religiøse følelser står over ytringsfriheden,” siger han.

I ferbruar 2015 valgte den daværende regering ikke at stille forslag om at ophæve forbuddet mod blasfemi. Det skete, efter Straffelovrådet havde anbefalet at bevare den omdiskuterede paragraf om blasfemi.