Prøv avisen

Retssag mod den danske folkekirke

Første retssag om folkekirkeordningens mulige diskrimination af andre trossamfund på vej

Den danske folkekirkeordning skal for retten. I begyndelsen af det nye år skal Vestre Landsret tage stilling til, om danskere uden for folkekirken diskrimineres, når de blandt andet tvinges til at betale til folkekirkepræsters lønninger over skatten og skal betale ekstra for begravelse på folkekirkens kirkegårde.

»Katolikker for lighed blandt trossamfund i Danmark« har siden 2001 arbejdet på at ændre det, de mener, er folkekirkeordningens diskrimination af andre trossamfund. Først henvendte de sig til politikere og kirkeminister, men mødte ingen lydhørhed. Derfor bliver det nu retten, der skal tage stilling i en række sager om folkekirkeordningen.

I den første retssag om folkekirkeordningen har en katolsk kvinde fra Vejle-området nu fået fri proces til at sagsøge staten for via folkekirkeordningen at diskriminere ikke-medlemmer. Advokat Tyge Trier, der fører sagen, vil også kræve, at kvindens ekstraudgifter til ægtefællens begravelse og skattebetaling til forkyndelse til folkekirkens præster betales tilbage.

Tyge Trier, siger, at han har forståelse for, hvis almindelig skattebetaling gik til bevaring af folkekirkens historiske bygninger.

- Men vi mener, det er i strid med religionsfriheden og grundlovens bestemmelser at betale almindelig, tvungen skat til folkekirkens forkyndelse, siger han.

Han glæder sig over, at der er givet tilladelse til fri proces, fordi det efter hans mening er et signal om, at Vejle Statsamt, som har givet tilladelsen, dermed også signalerer, at udfaldet kan blive, at sagsøgeren vinder sagen. Og tilføjer, at det ikke er en mulig tilbagebetaling af penge til den katolske kvinde, der er mest interessant.

- Sagens kerne er at få domstolen til at vurdere, om det ikke er på tide at få luftet ud i de gamle ordninger for folkekirken. Derfor skal det interne danske system vurderes i forhold til internationale konventioner, især Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er ikke sikkert, sagen når til Strassbourg, for de danske retter skal inddrage internationale konventioner i deres afgørelser, siger han og understreger, at dette ikke er en sag om den politiske proces, der har tegnet den danske folkekirkeordning, men en juridisk bedømmelse af, om den ordning holder i det moderne danske - flerreligiøse - samfund.

Lisbet Christoffersen, der er forskningslektor i religion og ret ved Københavns Universitet, mener, at sagen har en mere national interesse.

- Det er ikke i nyere tid afprøvet ved domstolene, hvilken betydning religionsfriheden har på en række konkrete områder. Blandt andet betaling til forkyndelse i folkekirken. Det bliver interessant at få en vurdering af grundlovens intension om at lovgive om folkekirkens forhold i forhold til den faktiske retlige virkelighed, som er, at grundlovens krav om at lovgive om både folkekirkens forhold og forholdene for andre trossamfund aldrig er opfyldt, siger hun.

Hidtil har staten dog vundet alle retssager om folkekirken, selvom de tidligere sager ikke har været så omfattende.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere i Kirke og tro