For langt de fleste folkekirke-danskere, med den pragmatiske og ofte bløde tilgang til religiøse spørgsmål, vil det uden tvivl virke både fremmedartet og måske endda skræmmende, når den muslimske imam i København, Fatih Alev, giver sit bud på et fremtidigt dansk samfund, hvor islam og kristendom skal fungere side om side.
For selv om også Fatih Alev tror på, at der med tiden vil udvikle sig en særlig dansk-muslimsk identitet hos muslimerne, vil han aldrig acceptere eller ønske sig en islam, der kan fortolkes og forvaltes på samme måde, som kristendommen i dag bliver det i Danmark. Islam er islam. Koranens ord skal tages bogstaveligt, og sådan skal det vedblive at være, lyder det fra den 28-årige imam.
- I modsætning til kristendommen er islam en lovreligion, hvor religion og politik ikke kan skilles ad. Derfor giver det heller ikke mening at sige, at man for eksempel er kulturel muslim, for enten er man aktiv, praktiserende muslim, som lever efter Koranens ord, eller også er man overbevist om islam som den sande vej, selv om man af forskellige årsager ikke kan praktisere den. Hvis man ikke er overbevist om islam som Guds fuldkomne budskab, kan man ikke kalde sig selv muslim. Dette er Koranens definition på, hvem der er muslim, og hvem der ikke er. Derfor vil jeg heller ikke arbejde for en særlig dansk form for islam, for det vil være kunstigt. Men med tiden vil vi se islam udvikle sig til at blive en naturlig del af det danske samfund, lyder det fra Fatih Alev.
Som eksempel på, hvordan islam vil udvikle sig i Danmark, peger den unge imam på sproget.
- De unge muslimer taler bedre dansk end arabisk, tyrkisk, urdu og så videre, og danske prædikener er vejen frem. Vi lever vores liv i Danmark og føler os som danskere, men med en muslimsk baggrund. Så en prædiken i en dansk moske vil ikke ligne en prædiken i Mellemøsten eller Asien, men vil med tiden antage en særlig dansk form. Men selve indholdet, religionen, vil fortsat være baseret på Koranens ord. Vi vil også se menighederne blive samlet. Med tiden vil der ingen mening være i at holde den tyrkiske menighed adskilt fra de arabiske og pakistanske, for vi lever alle sammen i Danmark. Men vores religion vil altid være islam som den forkyndes i Koranen, siger Fatih Alev.
Ligesom Fatih Alevs meget principielle fortolkning af islam kan virke fremmed for mange danskere, har den unge muslim også svært ved at se danskernes version af kristendommen som særligt oprigtig og dybfølt.
- I Danmark siger en person jo nærmest undskyld og bliver pinligt berørt, hvis vedkommende vil tale om Gud. Danmark er grundlæggende et meget ukristeligt land, hvor religionen mere er blevet til en række traditioner end til en personlig overbevisning. Der er nærmest en ligegyldighed og en teologisk fornægtelse over for budskaberne i Bibelen, som jo ikke betyder noget for langt de fleste danskere. Det er jo også især de ældre, der går i kirke, mens de yngre ikke viser nogen særlig interesse, siger Fatih Alev.
Ordene flyder hurtigt og elegant fra Fatih Alev, når han skal diskutere de forskellige problemstillinger, der kan opstå i mødet mellem islam og kristendom. Overbevisningen i stemmen står næsten i modstrid med det høflige og lidt generte ydre, som kendetegner den danskfødte Fatih Alev med de tyrkiske aner.
- Jeg er ligeglad med, at jeg er fra Tyrkiet, og min mentalitet er faktisk meget dansk. Det, der betyder noget for min identitet, er, at jeg er muslim, og ikke hvor jeg kommer fra, siger han.
Fatih Alev nærer ingen særlige ønsker om at gøre Danmark mindre kristent og mere muslimsk.
- Jeg har ingen interesse i at forringe kristendommens position i Danmark, men jeg ser gerne forbedrede vilkår for islam og andre religioner. Det er nok de færreste kristne, der vil synes om at holde deres gudstjenester i nedlagte mejerier og gamle sportshaller, som vi ofte er nødt til i dag. Men selv om jeg er muslim, har jeg for eksempel ingen særlige ønsker om, at folkekirken og staten skal skilles ad, så længe jeg har mulighed for at praktisere min egen religion under de samme vilkår som kristne, siger Fatih Alev.
At mange danskere sandsynligvis har et meget negativt syn på muslimer og ofte sætter lighedstegn mellem islam og problemer, er Fatih Alev godt klar over.
- Når der netop er så meget kriminalitet blandt unge etniske minoriteter, skyldes det ikke, at de er muslimer, men tværtimod, at de er rodløse. De står mellem to kulturer og bruger ofte det værste fra både den danske og den mellemøstlige kultur. Men det har intet med islam at gøre, siger Fatih Alev, som tværtimod mener, at en større religiøs bevidsthed hos de unge kunne holde dem væk fra problemer.
- Min erfaring viser mig, at den bedste vej ud af kriminalitet og problemer ikke er offentlige projekter og aktivering, men derimod at gøre de unge bevidste og vidende om deres religion. De unge bærer rundt på en personlig tvivl om, hvor de hører til, og hvordan de skal forholde sig til verden omkring dem. De har en enorm usikkerhed, som bestemt ikke letter integrationen, fordi de ofte afreagerer for deres frustration på en meget ubehagelig måde. Men når de forstår, at de hører til hos Gud, bliver de blide som lam. De passer deres skole og får job. I dag render de rundt og spiller seje overfor hinanden, men man kan ikke være sej over for Gud, siger Fatih Alev.
rasmussenkristeligt-dagblad.dk
jeppesenkristeligt-dagblad.dk
Fakta
Den svære integration
Dette er den sidste artikel i serien »Den svære integration« hvor Kristeligt Dagblad har beskrevet en række af de udfordringer og konflikter, der opstår, når flere og til tider meget forskellige kulturer skal finde til rette i det samme samfund.
Igennem interviews, reportager og nyheder er en række af de problemer, fordomme og barrierer blevet skildret, som mennesker med anden etnisk baggrund møder i det danske samfund. Artikelserien har også taget fat i de barrierer, som findes internt i de forskellige etniske miljøer og som også kan virke hindrende for integrationen i det danske samfund.
Tidligere artikler i serien er bragt den 25. juni, 28. juni, 2. juli, 3. juli, 5. juli, 6. juli, 10. juli og 12. juli.