Prøv avisen

Risengrød er ikke kun for nisser

I mange familier er der stadig tradition for at spise risengrød som forret til andestegen eller flæskestegen. -- Foto: Leif Tuxen.

Risengrød, som mange vil spise i morgen aften, er den eneste julemadstradition fra almuen, der har overlevet

Risengrød lyder i de fleste menneskers ører formentlig ikke særligt luksuriøst. Men indtil midten af 1800-tallet var det en eksklusiv ret, der kun blev serveret ved finere lejligheder – som for eksempel til jul.

Det fortæller Bi Skaarup, der er madhistoriker, og som har forsket i danskernes madvaner gennem flere hundrede år.

– Tidligere var mælk en mangelvare, fordi køerne ikke gav nær så meget mælk som i dag. Den jævne befolkning spiste til daglig grød kogt på vand, siger Bi Skaarup.

I løbet af 1800-tallet fik det københavnske borgerskab både økonomisk og kulturelt stor betydning for samfundsudviklingen og fik derfor også behov for at adskille sig fra de mere jævne lag i samfundet. Også når det gjaldt julemad.

– Borgerskabet ville ikke spise den samme mad som bønderne, og derfor fandt man på at komme flødeskum og mandler i risengrøden. Den pæredanske ret fik et fransk navn – risalamande – for sådan var det dengang: Hvis det skulle være fint, skulle det hedde noget på fransk. Fragilité og Sarah Bernard-kagen har fået navn efter samme princip, fortæller Bi Skaarup.

Også den historiske udvikling i Danmark i 1800-tallet fik betydning for julen og julens traditioner.

– Efter krigen i 1864, som Danmark jo tabte, skulle det hele være meget dansk. Danskerne fik behov for at gøre noget sammen, og denne stærke nationalfølelse satte også sit præg på julen, som især borgerskabet begyndte at gøre meget ud af. Derfor ser man for eksempel, at gåsestegen blev pyntet med dannebrogsflag, fortæller Bi Skaarup.

1800-tallets borgerskabs julemad med flæskesteg, gås og and fyldt med æbler og svesker og serveret med hvide og brunede kartofler samt rødkål præger stadig de danske juleborde. I dag er risengrød faktisk den eneste julemadstradition fra almuen, der har overlevet.

Selvom risengrød er blevet overhalet af risalamande som favorit ved julemiddagen, er der i mange familier stadig tradition for at spise risengrød som forret til andestegen eller flæskestegen, ligesom nogle har tradition for at sætte en skål risengrød op på loftet til eventuelle nisser for at vinde deres sympati.

Risengrød:

2 dl grødris

3 dl vand

1 l mælk

tsk salt

Kog grødrisene sammen med vand og salt i cirka 10 minutter. Tilsæt mælken og bring grøden i kog under omrøring. Kog ved svag varme i cirka 45-50 minutter, afhængig af hvor fast man ønsker grøden. Husk at røre indimellem, så grøden ikke brænder på.

Risengrøden serveres med kanelsukker og en smørklat.

madsen@kristeligt-dagblad.dk