Prøv avisen

Rockmusik blev nynazisternes pengemaskine

Hvid Magt-musik er blevet brugt i skoling af rekrutter til ny-nazistiske bevægelser - men har også været en god indtjeningskilde

skriver fra Stockholm Mens hætteklædte og stenkastende autonome skaber overskrifter gennem optøjer i Danmark, er de nynazister, de demonstrerer imod, ved at etablere en stærkt racistisk og antisemitisk hjemlig musikscene, der i andre lande har vist sig at skaffe nazistbevægelserne betydelige pengesummer og nye medlemmer i massevis. Alene det sidste halve år har de danske nynazister i den voldsforherligende udbrydergruppe Blood & Honour Denmark gennemført seks nynazistiske koncerter i danske småbyer med deltagelse af tilrejsende åndsfæller fra Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Polen, Schweiz, Tjekkiet og Slovakiet. Paradoksalt nok kommer det danske gennembrud for den såkaldte White Power-musik samtidig med, at samme musikgenre i Storbritannien, hvor den blev opfundet, og Sverige, hvor den blev gjort til en effektiv pengemaskine for nynazisterne, omsider er ved at sygne hen. - Et af de vigtigste formål med denne Hvid Magt-musik har været den ideologiske skoling af de unge mennesker, der er blevet tiltrukket af miljøet, forklarer den svenske journalist og nynazisme-ekspert Per Wikström, der sidste år udgav bogen »Vit Makt och Blågula Drömmar«. - Denne musik angriber nynazisternes foretrukne hadobjekter: jøderne, liberale, homoseksuelle, indvandrere og så videre. De beskriver, hvordan racekrigen skal komme. Og man skal tænke på, at de unge, der tiltrækkes af denne musik, ofte er personer, der læser meget lidt. Så de er lette ofre, siger Wikström. Blod og ære Oprindeligt opstod den nazistiske rockmusik i Storbritannien i begyndelsen af 1980'erne omkring den racistiske punkgruppe Screwdriver. Det var gruppens leder, Ian Stuart Donaldson, der var den første, der for alvor så de økonomiske muligheder i den nye musikstil, der dengang blev kaldt Oi-musik. Han dannede derfor i 1987 musik- og koncertselskabet Blood & Honour - blod og ære. Da Donaldson døde ved en trafikulykke i september 1993, var den ekstremt voldelige, nynazistiske gruppe Combat 18 hurtig til at gribe chancen. Den overtog Blood & Honour-selskabet, satte sig på hele den hastigt ekspanderende racistiske musikscene i Storbritannien og gjorde den dræbte Donaldson til en kultfigur. Folkene i Combat 18 begyndte at distribuere Screwdriver-cd'ere så hurtigt, de kunne få dem fremstillet. Cd'ere med numre, der talte for fordrivelse af de fejlfarvede, besang den forestående racekrig og stillede et hvidt og frit Europa i udsigt. Til Sverige Det var omkring denne tid, White Power-musikken også bredte sig til Sverige. - Frem til den 15. august 1993 var Hvid Magt-musikken ikke noget problem i Sverige. Men den dag underskrev et højreorienteret riksdagsmedlem, Bert Karlsson, en kontrakt med et ukendt band ved navn Ultima Thule, forklarer Stieg Larsson, medarbejder ved den antiracistiske organisation Expo i Stock-holm. - Hidtil havde dette været et garageband med en tilhængerskare på måske 100 mennesker. Karlsson fik som promotor for gruppen placeret den på toppen af de svenske hitlister, hvor de inden årets udgang havde sikret sig tre guldplader, siger Larsson. Grunden til, at Ultima Thule solgte så godt, var, at Karlsson var så smart ikke at lancere gruppen som nynazistisk, men som en eksponent for en ny, fædrelandskærlig musikform, han snedigt kaldte »vikingerock«. Ultima Thule viste nynazisterne, at der kunne laves penge, endog mange penge, på en musikgenre, der hyldede gamle nationale begreber og den vikingemytologi, som højreekstremisterne i forvejen sværmede for. - Nazirockbevægelsen var og er i sin natur, religiøs, mytisk. Vældig meget følelse og tro, og meget lidt hjerne, siger Per Wikström, der påpeger, at da bevægelsen var på sit højeste i Sverige, blev der på et enkelt år dannet 30 nye nazirockbands. Og unge mennesker, der ikke som udgangspunkt var fremmedfjendske, strømmede til koncerterne. Helt op til 700 ved enkelte af arrangementerne. - Hvid Magt-musikken i sig selv gør stort set, at man efter en enkelt koncert er troende, forklarer kriminalinspektør Sten Axelsson, svensk politis ledende ekspert på nynazisme. Skummer fløden I 1994 dannedes der i Sverige et nynazistisk musikselskab, der fik navnet Nordland. Nogenlunde samtidig så et søsterselskab, Resistance Records, dagens lys i USA. I konkurrence med engelske Blood & Honour skulle disse selskaber de kommende år skumme fløden fra den nazirock-scene, der kastede millioner af kroner af sig. Der er blandt nynazisteksperter nogen uenighed om, hvor mange penge nazirocken har indbragt de nynazistiske musikselskaber. Men Per Wikström vover et bud. - For et par år siden foretog jeg en beregning, der viste, at de svenske nynazister det år producerede 30.000 cd'ere. Og sælger man dem til omkring 120 kroner stykket, så tjener man tre millioner kroner. Tager man indtægterne fra deres mange professionelt-udformede nazirocktidsskrifter og entré-indtægterne fra koncerterne med, så var det en årsomsætning på måske fem millioner kroner, siger han. Det var vel at mærke under svenske Nordlands storhedstid. Den toppede omkring 1995/96. Herefter begyndte de svenske myndigheder - efter pres fra antinazister, fagbevægelser og meningsdannere - at blive stadig mere opmærksomme på den trussel, nazirocken udgjorde. Men kriminalinspektør Axelsson fra politiet i Västerås påpeger, at svensk politi sad signalerne overhørig. - Grunden til dette var manglende kendskab til miljøet. Og dette manglende kendskab gav passivitet. Det er det, som er farligt. Har vi i politiet ikke haft kendskab til, hvordan nynazisterne hverver nye medlemmer, og hvordan de organiserer sig, så vil vi altid blive taget på sengen, siger han. Svensk politi begyndte at slå til mod de mange nazirock-koncerter rundt om i landet. - For os gjaldt det om at sikre, at så få unge mennesker som muligt kom til disse Hvid Magt-koncerter, disse »rock-prædikener«, fortæller Axelsson. Dette skete ved at svensk politi slog til mod koncerterne. Forhindrede nynazisterne i at leje spillesteder. Fik skattemyndighederne til at kigge de økonomisk set lyssky, nynazistiske musikselskaber efter i sømmene. Men mens den svenske nazirockscene i dag er en skygge af, hvad den var midt i 1990'erne, har søsterselskabet Resistance Records i USA kronede dage. - Resistance så i nogle år ud til at være afgået ved døden, fordi dets leder, George Burdi, blev sat i fængsel for et groft overfald på en kvinde. Og fordi det amerikanske skattevæsen begyndte at interessere sig for selskabet, forklarer Jordan Kessel, nazi-rockekspert ved Anti-Defamation League (ADL), en amerikansk-jødisk organisation, der bekæmper antisemitisme. - Men nu har William Pierce, leder af den amerikanske, nazistiske organisation National Alliance købt Resistance, fortæller Kessel, der videre forklarer, at Pierce antageligt er »den mest magtfulde nazist i USA, hvis ikke Nordamerika, hvis ikke i hele verden«. Racekrig og musik William Pierce er forfatter til den bog, som nynazister verden over betragter som deres »bibel« - en roman ved navn ÒThe Turner DiariesÓ, der i detaljer udpensler, hvordan man indleder og gennemfører en racekrig. Siden Pierce har overtaget den amerikanske nazirockscene, er der ikke noget, der tyder på, at den er på snarlig tilbagegang. - Der findes tonsvis af amerikanske Internet-sider, der helliger sig denne musik. Logikken er til at få øje på: Al deres fokus er rettet mod, hvordan man hverver nye, unge mennesker til bevægelsen. Og findes der noget, der er mere velegnet til at tiltrække unge end rockmusik, forklarer ADL's Jordan Kessel. - Og denne White Power-musik er rockmusik, der, medmindre man kigger godt efter, er meget lig meget af den rockmusik, der i øvrigt er populær her i USA. Det er som heavy metal, punk eller death metal. Gruppens medlemmer har guitarer. De har ragede hoveder. De har tatoveringer. Stilen svarer til, hvad man ellers kender, fortæller Kessel. Akkurat som de rockkoncerter, Blood & Honour Denmark de seneste seks måneder har haft held til at gennemføre i danske landsbyer med navne som Kædeby, Sneslev, Himlingøje og senest i Torup ved Randers. Ofte hjulpet af massivt politiopbud til at holde demonstranter på afstand. Ifølge den danske Blood & Honour-afdelings Internet-side venter bevægelsen sig meget af Danmarks første nazirockband nogensinde, det nyligt dannede Chamber 88. Tallet 88 står for to gange H - det ottende bogstav i alfabetet. Som igen står for Heil Hitler. /ritzau/