Prøv avisen

Støttepartier vil ændre kristendomsfaget

Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix

Regeringens støttepartier bakker nu op om Religionslærerforeningens formand, der vil ændre folkeskolens undervisning i kristendomskundskab til et bredt religionsfag. Børnene skal forstå kristendommens betydning, før de lærer om andre religioner, lyder det fra borgerlige partier

Når elever i de små klasser skal lære om livets store og eksistentielle spørgsmål, vil det være oplagt, at de får input fra mere end én religion. Det synspunkt har Religionslærerforeningens formand, John Rydahl, plæderet for længe, og nu håber han på at møde opbakning hos den socialdemokratiske regering og dens røde støttepartier.

”I skolernes religionsundervisning arbejdes der med almenmenneskelige grundspørgsmål om liv og død og godt og ondt. Men som det er nu, er lærere kun forpligtet til at give kristendommens svar på de spørgsmål i de små klasser. Det er en snæver tilgang at have, især når man tænker på, at vi lever i et åbent samfund og en globaliseret verden, hvor mange elever i folkeskolen i dag er muslimer,” siger formanden.

Derfor opfordrer John Rydahl til, at Folkeskoleloven ændres, så elever fra 1. til 6. klasse ikke kun undervises i kristendom, men også i andre religioner. I samme omgang foreslår han, at navnet ændres, så ”kristendomskundskab” erstattes med ”religion”, og at faget gøres obligatorisk. Han er bevidst om, at det kræver et bredt flertal i Folketinget, men tilføjer, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) måske vil kunne åbne for små ændringer.

Og det politiske flertal lader til at stå klart, hvis ministeren er interesseret i at gøre noget.

Hos De Radikale har man længe ønsket at brede faget ud, siger børneordfører Lotte Rod.

”Børn skal lære, at man kan tro på forskellige ting eller slet ikke på noget, så de får en forståelse for hinandens forskelligheder. Derfor synes vi i De Radikale, at det giver god mening, at kristendomsundervisningen bliver til religion.”

Så sent som i seneste valgperiode forsøgte SF at gøre faget bredere, så det stadig havde grundlag i kristendommen, men samtidig med et øget fokus på andre religioner. Det siger partiets børne- og undervisningsordfører, Jacob Mark.

”Hvis vi selv kunne bestemme, så vi gerne, at det blev et medborgerskabsfag. Men vi har tidligere forsøgt os med et kompromis og foreslået, at man ændrede navnet til ’kristendomskundskab og andre religioner’ eller bare ’religion’, og så til gengæld gjorde det obligatorisk. Desværre blokerede andre partier for det. Men det er helt sikkert noget, vi vil prøve på igen i denne periode.”

Hos Enhedslisten mener børne- og undervisningsordfører Jakob Sølvhøj ikke, at et fag som kristendomskundskab er berettiget i folkeskolen, når man ser på landets befolkningssammensætning.

”Udover at mange børn kommer fra hjem med andre religioner, er flere og flere også fra ikke-religiøse hjem. Derfor er det rigtigt at brede faget ud og koble det med medborgerskab, filosofi og livsværdier,” siger han.

I Alternativet ønsker man ifølge kirkeordfører Sikandar Siddique at gå længere endnu for at sikre større åndsfrihed i Danmark.

”Alternativet ønsker et erkendelsesfag, som der skal undervises i på alle klassetrin. Kristendom udgår som selvstændigt fag, og i stedet får vi et erkendelsesfag, der styrker elevernes livsdannelse, indsigt og udsyn. De skal lære om livssyn, både religiøse og ikke-religiøse, og om empati, moral, etik og filosofi,” siger han.

En ændring af kristendomsfaget er dog ikke noget, John Rydahl får De Konservatives undervisningsordfører Mai Mercado med på.

”Danmark står på et kristent grundlag og skal fortsætte med at gøre det. Derfor er det klogt at bevare faget, som det er i dag. Det er fint nok, at man lærer om andre religioner og etik og moral på de senere klassetrin. Men det er vigtigt først at kende kristendommens betydning for os og vores samfund,” siger hun og tilføjer, at hun desuden mener, at faget i sin nuværende form bør blive obligatorisk.

Dansk Folkepartis skoleordfører, Alex Ahrendtsen, mener også, man skal vente med at undervise i andre religioner til de ældste klassetrin, ligesom det fremgår af Folkeskoleloven.

”Det er altid godt at have kendskab til sin egen kulturs ståsted først. Hvis børn i 1., 2. eller 3. klasse skal forholde sig til andre religioner, vil de bare blande dem sammen. Der skal en vis modenhed til for at kunne skelne. Børn skal lære, at det er kristendommen, der er udgangspunktet, og når de så har fundamentet på plads, kan de lære om de andre religioner,” siger han.

Hos Nye Borgerlige ser børne- og undervisningsordfører Mette Thiesen opfordringen fra John Rydahl som udtryk for et ønske om at ligestille islam og kristendom i skolen:

”Det ønsker vi på ingen måde. Islam skal ikke have nogen indflydelse i samfundet. Kristendom er et kulturfag, og kristendommen er grundlaget for vores samfund, så selvfølgelig skal danske skoleelever have den kristne børnelærdom ind. Når de er ældre, kan de måske stifte bekendtskab med andre religioner i skolen.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).