Folketinget skal diskutere, om forfulgte kristne skal have særlig opmærksomhed, når Danmark skal bekæmpe forfølgelse.
Står det til De Konservatives udenrigsordfører Naser Khader, skal regeringen nemlig officielt anerkende, at kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe, og ikke blot tale generelt om forfølgelse af religiøse mindretal, som det er tilfældet i dag.
Derfor har han bedt om en såkaldt forespørgselsdebat i Folketinget og foreslået en resolution til vedtagelse. Formålet med resolutionen er, at regeringen skal forpligte sig på at fortsætte indsatsen for trosfrihed samt at få italesat kristenforfølgelser som et særskilt problem, sagde han i går i Kristeligt Dagblad.
Men der er umiddelbart ikke stor opbakning til forslaget hos udenrigsordførerne i partierne til venstre for midten. En af dem er De Radikales Martin Lidegaard, der mener, at det kan give bagslag at have særligt fokus på én religiøs gruppe i indsatsen mod forfølgelse.
”Jeg tror, at man bedst kæmper kampen for forfulgte religiøse mindretal på den principielle bane ved at tale om problemet bredt. Jeg er bange for, at vi kan bidrage til den sekteriske tankegang, undertrykkerne har, hvis vi kæmper særligt for vores egen religion. Der er ingen tvivl om, at kristenforfølgelser er et kæmpe problem, men jeg mener, at den principielle kamp er vejen frem,” siger han.
Det er bredt anerkendt, at kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe på verdensplan. Tidligere på året stod der for eksempel i en rapport bestilt af det britiske udenrigsministerium, at 80 procent af alle verdens forfulgte troende er kristne.
Men det ville være forkert at fokusere indsatsen for trosfrihed på de kristne af den grund, mener Alternativets udenrigsordfører, Rasmus Nordqvist.
”For mig at se er menneskerettighederne ukrænkelige, også for religiøse mindretal. Jeg synes ikke, at man skal arbejde for at give mere beskyttelse til én gruppe end en anden. Menneskerettighederne er universelle.”
Kan man ikke gå ind for det og samtidig anerkende, at problemet med kristenforfølgelser i omfang er det største?
”Jeg synes bare, at det er en farlig vej at gå, hvis man begynder at kæmpe særligt for menneskerettigheder for én gruppe. Vi skal tale om forfulgte kristne, hvilket er en reel udfordring, men jeg synes ikke, at man særligt skal nævne denne ene gruppe,” siger han.
Hos Socialdemokratiet har man samme holdning. Det siger partiets udenrigsordfører, Annette Lind.
”Vi tager meget gerne diskussionen op, for religionsfrihed er meget vigtig for Socialdemokratiet. Umiddelbart vil jeg dog mene, at det er bedst at tale om forfølgelse bredt frem for udelukkende at tale om forfulgte kristne. Muslimer, ateister og andre bliver også forfulgt ude i verden.”
De Konservative mener ikke, at der udelukkende skal tales om kristenforfølgelser. Men at man skal anerkende, at kristne er den gruppe, der i størst omfang bliver forfulgt. Kan man ikke det?
”Jeg mener, at vi skal kæmpe for tros- og religionsfrihed, uanset om det er kristne eller muslimer, det drejer sig om. For mig handler det om beskyttelse af mindretal, der er forfulgt. Derfor er jeg mest opsat på at tale om det bredt, selvom vi på ingen måde er imod at anerkende, at der er et stort problem med forfølgelse af kristne.”
Mere positiv er Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, der synes, det er den rigtige vej at gå i højere grad at have fokus på kristenforfølgelser som et særskilt problem.
”Jeg synes, det er et rigtig godt forslag. Forfølgelse af kristne bliver et større og større problem, og det skal vi ikke fortie. Vi kan for eksempel bruge vores nye plads i FN’s Menneskerettighedsråd til at få dette problem højere på dagsordenen.”
Hvorfor sørgede I så ikke for at give forfulgte kristne særlig opmærksomhed, da I selv var i regering?
”Vi åbnede et kontor i Udenrigsministeriet, der skulle arbejde for trosfrihed og mod forfølgelse af religiøse mindretal. Det var første skridt. Nu synes jeg, det er på sin plads at tage næste skridt og øge fokus på den gruppe, der er mest forfulgt, nemlig de kristne,” siger han.8