Jamen jeg sulter jo. Jeg DØR jo!.
Den hjemløse mand kigger bebrejdende på flokken af konfirmander, der sidder omkring ham. I hånden har han en pose med stjålne varer, og de unge skal nu vurdere, om de skal lade ham gå med tyvekosterne eller melde ham til politiet.
LÆS OGSÅ: Utraditionelle arrangementer skal holde på konfirmanderne
Men hvis vi lader dig gå med varerne, stjæler du jo bare igen, lyder det fra en, og flere stemmer i. En anden siger, at hun gerne vil lade ham slippe denne ene gang.
Tak, du er sød og barmhjertig ligesom Jesus var, siger den hjemløse med skinger stemme.
Den hjemløse tyv er ét af de dilemmaer, som konfirmandholdene fra Skanderborg Provsti står over for denne onsdag aften i Skanderborg Slotskirke. Alle sognets omkring 700 konfirmander er i fire hold inviteret til dilemmarollespillet Hvad koster nåde?, som er udarbejdet af Rollespilsakademiet. Klassevis sendes konfirmanderne rundt til poster, hvor professionelle rollespillere præsenterer dem for situationer, hvor de skal forholde sig til spørgsmål om synd, skyld og nåde.
Det er nogle tunge begreber, som kan være vanskelige at forstå. Derfor forsøger vi at gøre det aktuelt og relevant for konfirmanderne ved at sætte det ind i nutidige rammer, siger ungdomspræst i Skanderborg Provsti Peter Tast, der står bag arrangementet. Han har tre gange før været med til at arrangere særlige events for konfirmanderne og mener, at arrangementet er mere attraktivt for de unge:
Den direkte og pågående form, som rollespillerne anvender, gør skyld, synd og nåde nærværende for konfirmanderne. Det giver dem en fælles oplevelse og en oplevelse af et kirkeligt fællesskab.
Ud over dilemmaet med den hjemløse skal børnene også tage stilling til, om de vil hjælpe deres vens storebror med at tæve en fyr, der har tævet ham, og om de som redaktører på et magasin synes, at forskellige kendte personer skal tilgives for utroskab. Endelig spørges de, om de vil fortælle deres klasselærer, hvem der har snydt ved skolens afgangseksamen og dermed skal have frataget sit eksamensbevis.
Ved det sidste dilemma kan de unge vælge at dække over snyderen og melde sig selv, at lyve og sige, at de intet ved, at erkende, at de ved hvem, men nægte at fortælle det, eller at afsløre personen. Et valg, som de unge må erkende er sværere end ventet.
Jeg ville tage mulighed nummer to, svarer en af drengene.
Nå, så du vil simpelthen lyve!, udbryder lærerinden og kigger stift på ham.
Nej, så tager jeg fireren, svarer drengen. Men lærerinden er ikke mere tilfreds med, at han vil stikke en ven.
Nej, nej, nej, treeren, jeg vælger treeren, siger han nu, hvortil lærerinden spørger, om en halv løgn er bedre end en hel.
Drengen opgiver, og de unge griner og fortsætter diskussionen. En foreslår at pege på en tilfældig anden mindre god ven som synderen.
Er det særligt kristent?, spørger lærerinden.
Hvad har det her med kristendommen at gøre?, spørger pigen, hvortil læreren forklarer, at det handler om at tage en synd eller give den videre.
Det er nogle hårde opgaver, siger de unge bagefter.
Når man først havde valgt, stillede de bare nogle endnu sværere spørgsmål, siger 13-årige Anders fra 7.b på Niels Ebbesens Skole i Skanderborg. Klassekammeraten Maria på 13 giver ham ret.
Begge unge er også enige om, at arrangementet har været godt og en meget sjovere form for undervisning:
Det er meget bedre at lave noget i stedet for bare at sidde på sin flade og synge salmer, siger Maria.
Jeg kan slet ikke sidde stille så lang tid ad gangen, tilføjer Anders.
Efter at have været igennem alle fire poster er de unge spændte på at få de rigtige svar. Men til deres overraskelse er ingen af svarmulighederne korrekte. Pointen er nemlig, at det er op til den enkelte at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert.
Herefter modtager alle konfirmanderne nadveren og får derefter tegnet et kors i panden med en gennemsigtig tyk væske, som efter de unges mening er klam. De undrer sig over, hvad den skal gøre godt for.
Svaret får de kort efter, da alle konfirmanderne igen samles i kirkerummet, hvor Peter Tast prædiker for dem. Derefter slukkes lysene, så det kun er tre neonlysrør, der er sat op i anledningen, der lyser. Børnene hujer, klapper og griner, mens de peger på hinandens pander, hvor et selvlysende kors nu er kommet frem.
Jeg synes, det gik rigtig godt, vurderer Peter Tast, efter at den første flok elever har forladt kirken.
De virkede begejstrede og lærte også noget af det. Forhåbentlig har de fået en oplevelse, de kan huske mange år frem.