Prøv avisen
Bibelsk arkæologi

Romersk teater fundet i jagten på levn fra jødernes templer

Efter to års udgravning under området ved Grædemuren finder israelske arkæologer til deres egen overraskelse et lille romersk teater bygget til byens romerske elite

Det siges at kræve god fantasi at være arkæolog, gerne tilsat lidt sans for drama. Hvordan ellers få en bunke gamle sten og potteskår til at tale om historiens krige og ødelæggelser? De israelske antikvitetsmyndigheder i Jerusalem udviste sans for begge dele, da de i denne uge indkaldte til et pressemøde otte meter under jorden ud for Vestmuren, også kendt som Grædemuren.

Her løftede de sløret for, eller måske mere præcist i dette tilfælde lod tæppet falde for, hvad de selv betegner som ét af de vigtigste fund i Jerusalem i mange år: et romersk teater bygget klos op ad den vestlige mur rundt om Tempelpladsen otte meter under den synagoge, der i dag ligger i forlængelse af mændenes plads foran Vestmuren. Teatret er ganske lille og har kunnet rumme 200-300 tilskuere.

Da arkæologerne for to år siden begyndte udgravningerne, havde de nu ikke med selv deres vildeste fantasi drømt om at finde et teater. Målet var i stedet at finde spor efter et af de to jødiske templer, der ifølge vores his-toriske kilder har stået på Tempelpladsen. Netop på dette sted er der en konstruktion, der er den eneste tilbageværende intakte struktur fra templet på Jesu tid, den såkaldte Wilsons bue, der understøttede en bro fra den øvre bydel mod vest hen til Tempelpladsen. Kan det tænkes, at der under dens fundament findes spor, der kan relateres til de jødiske templer?

Da romerne ødelagde templet og dele af Herodes’ gigantiske mur rundt om Tempelpladsen efter sejren i år 70 e.Kr., blev broens fundament nemlig forseglet af murbrokker. Århundreders senere byggerier lagde lag på lag, sådan at det nuværende plateau ved Vestmuren er mange meter over fortovsniveauet på Jesu tid.

Sådan en forseglet rodebunke er enhver arkæologs drøm. I virkeligheden er hele Tempelpladsens vestlige mur, der er cirka 500 meter lang, én stor arkæologisk skatkiste. Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at finde levn efter et af pladsens tre templer, der foruden de to jødiske tæller et romersk tempel til deres øverste gud, Jupiter, er dette område et af de bedste skud i bøssen.

Derfor har israelske arkæologer også næsten uden ophør gravet uden for Tempelpladsens vestlige og sydlige mure, siden Israels erobring af Jerusalem i 1967.

Fra palæstinensisk side bryder man sig bestemt ikke om disse udgravninger. Rygter har svirret i luften om, at israelerne i virkeligheden bevidst forsøger at underminere Tempelpladsen ved ikke blot at grave langs den, men ind under den. I 1996 kom det til flere dages blodige kampe i gaderne i Jerusalem og på Vestbredden, da israelerne åbnede en del af disse udgravninger for besøgende. Urolighederne efterlod over 1000 sårede og 100 døde.

Heldigvis tyder intet på, at denne uges offentliggørelse fører den form for drama med sig. Vi nøjes taknemmeligt med den type, det fundne teater i sin tid lagde rammer til. Arkæologerne daterer det til perioden efter Jerusalems ødelæggelse i år 70, da romerne havde overtaget kontrollen med byen. Det føjer sig til rækken af nye fund, gjort de senere år, der kaster lys over den fest, den romerske elite udstationeret i byen søgte at give sig selv oven på krigens anstrengelser. Også et romersk bad med tilhørende latrin er blevet fundet i området.

Som en lille sidegevinst har udgravningerne på vej ned mod fortovsniveauet indtil videre afdækket otte meters højde af det helt igennem fantastiske murværk, Herodes den Stores folk byggede omkring Tempelpladsen. Man forstår, hvorfor galilæiske godtfolk fra udkants-Israel tabte pusten ved dette syn, rykkede deres ”mester” i kjortlen og sagde: ”Se alle de store sten og alle de store bygninger!”.

Morten Hørning Jensen er lektor på Menighedsfakultetet og redaktør af det arkæologiske tidsskrift TEL