Prøv avisen

Rusland massefængsler Jehovas Vidner forud for VM

Op til VM har hustruerne til 17 fængslede Jehovas Vidner i Rusland skrevet et åbent brev til Mikhail Fedotov, rådgiver for præsident Vladimir Putin og formand for det præsidentielle råd for civilsamfund og menneskerettigheder: ”Til gengæld for frihed og et trygt liv er vi blevet tilbudt at forkaste vores tro. Foto: Mladen Antonov/Ritzau Scanpix

International opmærksomhed under Ruslands VM-værtskab har ikke bremset russiske myndigheders forfølgelse af Jehovas Vidner. Mindst 17 er anholdt ud over danskeren Dennis Christensen

Forholdene i russiske fængsler er berygtede for at være elendige, og der er næppe mange fjernsyn. Men hvis der var, kunne det danske medlem af Jehovas Vidner Dennis Christensen sidde der bag tremmerne og følge festlighederne under det russiske værtskab for verdensmesterskabet i fodbold. Han kunne se en storsmilende russisk præsident, Vladimir Putin, og måske endda få et glimt af Danmarks kulturminister, Mette Bock (LA), som er på officielt besøg, mens han på 13. måned venter på de russiske myndigheders dom over ham.

Dennis Christensen, som for et år siden blev anholdt af kampklædt politi under et bibelstudie og anklaget for ekstremisme, risikerer 10 års fængsel. Sagen mod ham er en af de mest spektakulære straffesager mod et medlem af et trossamfund i nyere russisk historie og finder sted, efter Ruslands højesteret sidste sommer erklærede trossamfundet ”ekstremistisk”. Mindst 17 andre vidner er blevet anholdt. Jehovas Vidner havde håbet på, at myndighederne ville mildne forfølgelsen i forbindelse med VM-slutrunden i Rusland, som begynder i dag, og som har skabt international bevågenhed omkring landet, fortæller talsmand for Den Europæiske Sammenslutning af Jehovas Vidner, Jaroslav Sivulskij.

”Men det bliver kun værre, og vi ved ikke, hvornår myndighederne vil høre op med disse forfølgelser,” siger han.

Myndighederne har netop udført yderligere razziaer flere steder i landet, så antallet af anholdte kan være endnu højere, tilføjer Jaroslav Sivulskij.

”Vi kan ikke gøre andet end at forsøge at vise verden, hvad der foregår her i det moderne Rusland – at mennesker bliver forfulgt alene for deres tro. Vi har intet med ekstremisme at gøre,” siger han og tilføjer, at han ikke vil diktere, hvordan officielle VM-gæster skal reagere over for de russiske myndigheder:

”Men enhver, som har mulighed for at hæve stemmen på vegne af de fængslede, kan vise myndighederne, at verden faktisk kigger med.”

Kulturminister Mette Bock har imidlertid understreget, at hun ikke har planer om at udtrykke kritik af Rusland.

”Det er sådan i Danmark, at vi ikke ønsker at spænde idrætten for en politisk vogn,” siger hun ifølge TV 2.

Regeringsfæller fra Venstre og De Konservative har kritiseret hende for at deltage i det, de har kaldt for ”præsident Putins propagandashow”. Men ministeren afviser, at hun sender et forkert signal.

”Jeg tager til Rusland som sportens minister – på regeringens vegne – for at støtte de danske drenge. De fortjener al den moralske støtte, de kan få,” siger hun i et skriftligt svar på kritikken.

Men ministeren burde netop bruge anledningen til at sætte fokus på krænkelser, mener menneskerettighedsorganisationen Amnesty Internationals danske generalsekretær, Trine Christensen.

”Helt overordnet har vi længe opfordret ministeren til at mødes med russiske myndigheder eller i det mindste med landets pressede menneskerettighedsgrupper, hvis hun valgte at tage af sted, og det er derfor rigtig ærgerligt, at hun ikke bruger denne anledning,” siger hun og påpeger, at der i den konkrete sag om Dennis Christensen er tale om en dansk statsborger, som udelukkende er anholdt, fordi han praktiserer sin religion.

”Det er en ekstremt bekymrende udvikling mod tidligere tiders repressive religionspolitik i Rusland. Her kunne et møde fra ministerens side med hans advokat eller familie i Rusland også sende et signal til myndighederne om, at det her er noget, Danmark tager alvorligt,” siger hun.

Ligesom andre iagttagere betragter Trine Christensen myndighedernes hårde kurs som led i en generelt tiltagende kontrol med det russiske samfund. Andre religiøse grupper har også fået regimets stærke hånd at føle. Præsident Vladimir Putin underskrev i juli 2016 en lov om restriktioner på ”missionsaktiviteter”, som officielt er et led i en kampagne mod ekstremisme og terrorisme, og som blandt andet forbyder at praktisere religion andre steder end ved anerkendte institutioner såsom russisk-ortodokse kirkebygninger.

Siden er flere end 50 sager rejst på baggrund af loven, og mindst to missionærer er blevet udvist. Op til VM har hustruerne til 17 fængslede Jehovas Vidner i Rusland skrevet et åbent brev til Mikhail Fedotov, rådgiver for præsident Vladimir Putin og formand for det præsidentielle råd for civilsamfund og menneskerettigheder:

”Til gengæld for frihed og et trygt liv er vi blevet tilbudt at forkaste vores tro. Det er ikke bare en talemåde – efterforskere har direkte opfordret os til at underskrive dokumenter, så vi undgår straf for ’ekstremisme’. Hvis ikke, vil ingen advokat kunne redde os, siger de. Men vi kan ikke holde op med at tro på Gud. Det er en rettighed, alle har fra fødslen.”