Når Rusland i dette efterår har kastet bomber over Syrien, er det formentlig ikke bare et realpolitisk anliggende. Meget tyder på, at konflikten også har religiøse perspektiver for landets leder, præsident Vladimir Putin. Det bliver tydeligt, hvis man kigger tilbage på hans historiske standpunkter om at støtte kristne rundtom i verden.
Under sin præsidentkampagne i januar 2012 lovede han, at han ville prioritere beskyttelsen af kristne minoriteter i verdens brændpunkter, hvis han vandt præsidentvalget.
Knap fire år senere, den 30. september 2015, sendte Rusland sine første bombefly ind over Syrien. Patriark Kirill udtalte samme dag til de russiske medier, at han flere gange har opfordret den russiske regering og andre landes regeringer til at beskytte syrerne.
”Den politiske proces har desværre ikke ført til en forbedring af de uskyldige menneskers forhold. De har brug for militær beskyttelse,” sagde patriarken og roste den russiske regering.
Vladimir Putin har brug for den russiske kirkes opbakning til bombningerne i Syrien. Vesten har kritiseret Putin for at have en allieret i den brutale præsident Bashar al-Assad, som selv terroriserer den syriske befolkning. Putin har derimod igennem flere år kritiseret USA's politiske og militære indgreb i fremmede staters ”indre anliggender”. Hjemme i Rusland skal Putins egne bombetogter gerne fremstå som et moralsk modbillede til Vestens intervention.
Moskva-patriarkatets talsmand, Vsevolod Tjaplin, uddybede kirkens holdning til Ruslands militære engagement i Syrien under et interview på den ortodokse tv-kanal Soyuz den 10. oktober:
”Beskyttelsen af syrerne er vores moralske pligt,” sagde Tjaplin.
Både Vsevolod Tjaplin og patriark Kirill har understreget, at bekæmpelsen af IS ikke er en krig mellem kristne og muslimer.
”Muslimerne lider ikke mindre end de kristne på disse steder, som er hellige for alle Abrahams religioner”, sagde patriark Kirill til de russiske medier den 30. september.
Ikke desto mindre har patriark Kirill især kritiseret Vesten for at have svigtet Mellemøstens kristne. Den 10. november bemærkede han under et møde med den vestsyriske kirkes patriark, Ignatius Afrem den Anden, at de syriske og irakiske kristne er ”chokerede og skuffede over, at Vesten har overladt dem til at blive sønderflået af bødler og mordere fra den såkaldte Islamiske Stat og andre radikale grupper”.
På baggrund af Vestens ligegyldighed kan Putin nu fremstå som en beskytter af de kristne i Mellemøsten. Den 18. november kaldte Bashar al-Assad i et interview i den franske avis Valeurs actuelles præsident Putin for den kristne civilisations eneste beskytter.
Forestillingen om Rusland som kristenhedens beskytter er førrevolutionært tankegods, som siden Sovjetunionens sammenbrud har vundet udbredelse i Rusland. I løbet af de seneste 10 år har en intellektuel patriotisk neokonservatisme vokset sig stærk. Fra at have været et begrænset fænomen på den politiske og kirkelige højrefløj har tankegangen bevæget sig ind mod midten af russisk politik.
1990'ernes junglekapitalisme og nullernes fokus på økonomisk vækst formåede ikke at udfylde det ideologiske tomrum, der var opstået efter Sovjetunionens sammenbrud. I Putins tredje præsidentperiode har Kreml i stigende grad fået øjnene op for potentialet i den neokonservative ideologi og omfavnet nogle af dens begreber.
Et af begreberne er det byzantinske teologiske begreb Katechon, som lagde navn til en russisk neokonservativ filosofisk diskussionsklub i 2007. Ifølge den svenske Ruslandsforsker Maria Engström forstår de neokonservative ideologer Rusland som Katechon: som verdens skjold mod de apokalyptiske kræfters kaos.
Engström påpeger, at idéen om Rusland som Katechon har rod i 1500-tallets forestilling om Moskva som det tredje Rom. Det første Rom faldt til barbarerne, det andet Rom, Konstantinopel, til osmannerne, ”men det tredje står, og et fjerde vil ikke findes”, som munken Filofej skrev til fyrst Vasilij den Tredje i begyndelsen af 1520'erne.
Alt afhang således af Rusland. Som Konstantinopels arvtager var Moskva den sande ortodokse kristendoms sidste bastion. Faldt Moskva, faldt hele verden.
Som Katechon har Rusland pligt til at beskytte Mellemøstens forfulgte kristne, men Ruslands forpligtelser retter sig ifølge de konservative ideologer også mod Vesten: Rusland skal med sit fokus på traditionelle værdier være et skjold, der skærmer Vesten og resten af verden mod det værdisammenbrud, som finder sted i Vesten i dag.