Prøv avisen

Russere i kø for at se gudsmoderens bælte

Flere end tre millioner russere har set Guds moders bælte, som er et relikvie, der normalt befinder sig på den græske ø Athos. Foto: Krasilnikov Stanislav.

Er relikviedyrkelse overtro og massehysteri, eller er det et eksempel på det guddommeliges møde med den menneskelige verden?

Gudsmoderens bælte, der er et af den ortodokse kirkes vigtigste relikvier, har i de seneste uger været på besøg i Rusland. Besøget har været en kirkelig begivenhed af hidtil usete dimensioner. I løbet af de to uger, hvor relikviet har rejst rundt over hele Rusland ledsaget af munke fra Athos, hvor bæltet hører til, har flere end tre millioner russere set relikviet. De besøgende kommer fra alle lag af det russiske samfund. Kvinder og mænd, gamle og børn, premierminister Putin og borgmestrene i de store byer, Patriark Kirill og den kirkelige ledelse, syge og handicappede, gamle og børn. Alene i Moskva har over en million mennesker stået i kø.

LÆS MERE: Den ortodokse kirke

Samtidig bølger diskussionen blandt russerne. For hvorfor er bæltet så vigtigt? Hvordan kan en stump kameluld i en forgyldt æske skabe kilometerlange køer? Hvad får mennesker, der ikke til daglig er til at drive hen i kirkerne (den russiske gudstjenestedeltagelse er på niveau med den danske det vil sige, at ganske få procent går regelmæssigt i kirke), til at vente udendørs op til et døgn blot for at få et glimt af relikviet?

Den kyniske forklaring er over devisen, hvor godtfolk er, kommer godtfolk til. Begivenheden har været massivt dækket af den russiske presse og har uden tvivl ført til det, som man kunne kalde kendskabsgraden af bæltet. På den anden side er det en alt for simpel forklaring til at beskrive intensiteten.

I krogene har der også været røster, som påpeger, at de bidrag, som gives af pilgrimmene, bliver til en betragtelig sum, når selv småpenge ganges med tre millioner. Men bidragene er frivillige, og det store antal besøgende har netop været bemærkelsesværdigt, fordi de besøgende er kommet af sig selv det enorme antal besøgende havde ingen forventet.

Ifølge den ortodokse overlevering blev bæltet givet til Thomas. Ligesom disciplen ikke troede på Jesu genopstandelse, før han havde rørt ved hans sår, troede han ikke på Marias direkte optagelse i himlen, før Maria mirakuløst sendte sit bælte til ham tre dage efter optagelsen.

Ifølge den folkelige overlevering kan besøg ved bæltet udøve mirakler særligt for syge og ufrivilligt barnløse. For mange af de besøgende var dette formålet med deres besøg. En 65-årig kvinde forklarede til sit barnebarn, mens de ventede: Mange års lykke og godt helbred. Forestil dig, hvordan far og mor vil få færre problemer, hvis du ikke bliver syg. Så behøver de ikke at bruge penge på medicin. En anden kvinde beretter: Jeg er fra Ukraine! Jeg er rejst hertil for at bede til, at vores præst bliver rask, for han er syg. Og ved du hvad, jeg er lige blevet ringet op og blevet fortalt, at han har fået det bedre.

Historier som sådanne har fået kirkeanalytikere som Andrej Kuraev, professor ved Moskvas teologiske universitet, til at tale om overtro og religiøs egoisme. For er der ikke en nedre grænse for, hvad man beder Gud om, og tror folk virkelig, at han behøver et bælte for at hjælpe?

Kuraev er imidlertid blevet irettesat af andre kirkefolk. For Jesus helbreder jo kvinden, der lider af blødninger (Matt. 9, 18), og hvis ikke kristne må forvente mirakler hvad må de så?

For patriark Kirill var netop det vigtigste ved begivenheden, at så mange russere tror på, at mødet med relikviet kan ændre deres liv: Berøringen med det mirakuløse det er virkelighed i kirken. Hvis ikke denne berøring finder sted, findes erfaringen af, at Gud eksisterer, og følelsen af det, der er umuligt at føle, heller ikke.

De mange besøgende i Ruslands kirker har haft forskellige grunde til at komme til kirken: dyb tro, ønsket om at få løst et problem, forventning om, at der vil ske et mirakel, nysgerrighed eller blot det at slutte sig til mængden. I ritualet skaber deltagerne selv betydningen. I netop denne begivenhed har ikke blot mødet med relikviet, men selve det fælleskab, som skabes ved at vente sammen med tusindvis af ligesindede, skabt identitet.

Der er mange definitioner af, hvad religion er. En af de korte er, at religion er det, som giver mening og et sted at høre til. Dette har gudsmoderens bælte i disse uger formidlet til millioner af russere.