Russere kan sætte kryds ved ortodoks kristendom

Ortodokse præster kan nu vælges ind i Dumaen. Men kun, hvis de repræsenterer kirkens verdenssyn

På billedet ses den russisk ortodokse kirke Bogojavlenskaja-kirken i Moskva.
På billedet ses den russisk ortodokse kirke Bogojavlenskaja-kirken i Moskva. Foto: A Keeler Sygma.

Hvis den russiske ortodokse kirkes værdier er truede, må kirkens ansatte nu stille op til kommende valg i Rusland. Dette vedtog bispekoncilet, den russiske ortodokse kirkes lovgivende forsamling, ved sit kirkemøde i februar.

Det kan forekomme overraskende, at denne rettighed indtil nu ikke har omfattet kirkens ansatte. Men i modsætning til et land som Danmark, hvor selveste Grundtvig var en del af den grundlovgivende forsamling, og hvor præster siden dengang har været en aktiv del af det partipolitiske liv, har Rusland en anderledes tradition.

Før revolutionen var den ortodokse kirke statskirke og havde således indflydelse på landets lovgivning. Helt frem til 1905 var det for eksempel strafbart at skifte religion eller at missionere for andre religioner. Kirkens og statens tætte samarbejde var formentlig en af grundene til, at den sovjetiske religionsforfølgelse vandt så stor genklang i befolkningen.

Da den russiske ortodokse kirke efter Sovjetunionens sammenbrud på ny skulle definere sit forhold til staten, tog man afstand fra deltagelse i det politiske liv. Det blev vedtaget, at kirkens ansatte ikke kunne stille op til valg. Kirken skulle repræsentere hele folket, aldrig blot en delmængde.

Set med danske øjne er det en klar begrænsning af en demokratisk rettighed. Men det er værd at bemærke, at modstanden mod kirkelig deltagelse i politik er en holdning som vækker genklang langt ind i det russiske samfund. Også i dag er det en udbredt opfattelse, at kirkens mænd først og sidst skal beskæftige sig med den åndelige dimension af tilværelsen, ikke den hverdagsagtige og materielle.

Det er således en udbredt kritik af patriark Kirill, at han ikke er åndelig nok – men er alt for optaget af realpolitik i forhold til hvad der passer sig for en ortodoks patriark.

Dette ser dog ikke ud til at tynge den nuværende patriark nævneværdigt. Med det nye udspil viger målet om at repræsentere hele det russiske folk, og dermed at se hele folket som kirkens anliggende, til fordel for en kamp for kirkens værdier.

For retten til at stille op ses ikke som en personlig rettighed. Det er kun i tilfælde af, at den russiske ortodokse kirkes værdier er truede, at dens repræsentanter er valgbare. Og hele pointen er, at de stiller op som repræsentanter for kirken. Ikke som enkeltpersoner, der tilfældigvis arbejder som præster. Disse er stadig forment valgretten.

Der er således tale om, at den ortodokse kirke, som et politisk parti, nu ønsker direkte at påvirke den politiske proces. Det er også grunden til, at kirkens nye kurs har vakt bekymring blandt den russiske liberale oppositions medlemmer. Her ses kirkens nye udspil som endnu et tegn på, at den er ved at udvikle sig til et russisk kirkeministerium.

Noget kunne tyde på, at de har ret. I sin indledningstale til koncilet sagde patriark Kirill, at "det er uacceptabelt, at antireligiøse ideologier, der stiller såkaldte 'universelle værdier' og 'verdslig humanisme' op som modsætning til et religiøst verdensbillede, styrkes i lovgivningen.

Den russiske ortodokse kirke går således til kamp mod de liberale værdier og retten til selv at vælge verdensanskuelse. Med andre ord for en verdensopfattelse, hvor man, for at vende Grundtvigs ord om, først og fremmest er kristen – og derefter menneske.

Kristeligt Dagblad lader hver uge frem- trædende kirkefolk analysere og vurdere aktuelle forhold inden for troens og kirkens verden. Annika Hvithamar, der er adjunkt i kristendomshistorie og ph.d. i religionssociologi, Syddansk Universitet, har skrevet denne uges analyse.