Protestanter minder om papegøjer. Buddhister minder om høns. Og Putin får de fleste til at tænke på en ravn. Mens den ortodokse kirke bringer billedet af såvel en due som en svane frem på nethinden hos russerne. Fugleassociationerne er blot en enkelt af de oplysninger, der er kommet frem, efter at det uafhængige analyseinstitut SREDA har analyseret russernes religiøsitet. I en ny bog fremlægger de tallene, som på mange områder minder os om, at russerne ikke er så forskellige fra skandinaverne. Og så alligevel.
LÆS OGSÅ: Russisk kirkeleder får pris for billedfusk
87 procent af russerne svarer ja til, at de tror på Gud, og 78 procent af russerne regner sig for at være døbte. De religiøse dogmer er det derimod så som så med. Kun 26 procent af russerne tror på en opstandelse efter døden, og 43 procent af dem, som erklærer sig som ortodokse kristne, har aldrig nogensinde modtaget nadver.
Disse tal er sammenlignelige med lignende undersøgelser af danskerne, hvor tro på Gud og formelt tilhørsforhold som dåb også har høje tal, mens dogmerne kun har lille tilslutning. For eksempel tror 36 procent af danskere på et liv efter døden, mens 19 procent tror på Paradiset, og kun 9 procent på Helvede.
Kun 42 procent af russerne svarer bekræftende på, at de tilhører den ortodokse kirke. Tallet sniger sig op på 52 procent, hvis der medregnes svar, hvor respondenterne siger, at de er ortodokse, men ikke bekender sig til Moskvapatriarkatet. For her har historien i Rusland udviklet sig anderledes end i Danmark. Hvor dåben i Danmark samtidig indebærer en indmeldelse i folkekirken, har kirke og stat siden revolutionen i 1917 været formelt adskilt i Rusland, og der er ikke formelle medlemsregistre. Dette forklarer også, at den næststørste svarkategori i spørgsmålet om religiøst tilhørsforhold er jeg tror på Gud, men tilhører ikke en bestemt religion. For den sovjetiske fortid sætter sig stadig spor. Religion i det offentlige rum var fraværende i flere generationer. Et indgående kendskab til en konkret religion skete i kraft af opdragelse hjemmefra, ikke gennem religionsundervisning i skolerne.
Men det lave medlemstal er kun umiddelbart meget forskelligt fra det danske. For selvom folkekirken kan mønstre næsten 80 procent medlemmer i Danmark, viser sociologiske undersøgelser, at det kun er 60 procent, som føler et tilhørsforhold til folkekirken.
Danskerne og russerne er således fælles om at tro på en religiøs dimension, og for de kristnes vedkommende at blive døbt ind i en kristen kirke. Men de er også fælles om, at deres religiøsitet tolkes individuelt, og at den nationale kirke kun i vag grad afgrænser deres religiøsitet.
Andre ligheder er, at tilliden til kirken er forholdsvis høj. 68 procent har tillid til kirken (63 procent i Danmark).
Tilliden gælder dog ikke så langt som til, at russerne ønsker at få den ortodokse kirke tilbage som statsreligion. Kun 30 procent støtter denne løsning, mens 48 procent mener, at kirke og stat bør være adskilt.
Der er dog også forskelle. Måske er det også fortidens tradition for censur, som viser sig i en overraskende accept af denne. 42 procent af befolkningen mener, at det er helt eller til en vis grad i orden, at kirken øver censur over for massemedierne.
Tilliden til den ortodokse kirke strækker sig i det hele taget langt videre end danskernes tillid til folkekirken. Mens 48 procent af russerne mener, at det er i orden, at den ortodokse kirke blander sig i politik, er danskerne lodret imod 78 procent af danskerne mener ikke, at præster bør blande sig i regeringsbeslutninger.
Samlet viser der sig et billede af russerne, som på mange måder er genkendeligt. En stor del af befolkningen regner sig for at høre til en bestemt kirke, men de kommer der sjældent og tror ikke på de centrale dogmer. En høj grad af individualisme er også fælles. Og endelig er et manglende kendskab til andre konfessioner formentlig også fælles for såvel danskere som russere: at protestanter minder om papegøjer, tyder på, at teleprædikanter og rockmusik giver anderledes associationer i Rusland end i Vesten. Til spørgsmålet om, hvorvidt splittelsen mellem ortodokse, katolikker og protestanter er en historisk fejl, som bør heles, er det da også sigende, at en svargruppe på 39 procent er langt større end de andre. Dem, som ikke ved, hvad de vil svare.
Annika Hvithamar er lektor i religionsvidenskab på Syddansk Universitet.