Prøv avisen

Russerne vælger selv deres religionsundervisning

Størstedelen af den russiske befolkning vælger undervisning i religionerne fra. De nyeste tal viser, at 42 procent har valgt kurset i sekulær etik. Foto: JENS NØRGAARD LARSEN Nordfoto

Religionsundervisning i Rusland er et ømtåleligt emne på grund af landets politiske fortid. Et nyt undervisningsfag prøver at dele sol og vind lige, men det går ud over landets fælles identitet

Hvad er det vigtigste i skolernes religionsundervisning?

At eleverne lærer om de religioner, der har spillet en rolle i en nations historie? Eller at de bliver fortrolige med deres individuelle religion?

Det er et spørgsmål, som bliver diskuteret i skolernes religionsundervisning mange steder i verden og diskussionen foregår også i Rusland, efter at et nyt obligatorisk religionsfag er blevet indført. Faget blev indført forsøgsvis sidste år i 19 af de russiske regioner, og fra skoleåret 2013 skal faget indføres i hele landet med titlen Det russiske folks grundlæggende moralske og spirituelle kultur.

LÆS OGSÅ: Det hellige Rusland i dag

Men selvom der er tale om ét fag, er der ikke tale om ét kursus. Eleverne skal vælge mellem seks forskellige kursusudbud. Enten i en af fire religioner: ortodoks kristendom, islam, buddhisme eller jødedom. Alternativt kan vælges et kursus i verdensreligionerne, og endelig kan eleverne vælge et kursus i sekulær etik.

Som det ene yderpunkt kan eleverne altså vælge udelukkende at få undervisning i deres egen religiøse tradition, mens de som det andet yderpunkt kan vælge overhovedet ikke at få undervisning i religion.

En del af forklaringen ligger i den russiske historie. Før revolutionen i 1917 var kristendom knyttet til kirken, og undervisningen blev foretaget af den lokale præst. Religionsundervisningen i skolerne var således en del af den religiøse opdragelse.

Ved revolutionen i 1917 blev skolen skilt fra kirken, og i stedet for religionsundervisning blev der indført undervisning i videnskabelig ateisme. I stedet for en religiøs opdragelse var sigtet her at opdrage eleverne til at betragte religion som et levn fra mindre udviklede, kapitalistiske samfund.

I årene efter Sovjetunionens sammenbrud kom religionsundervisningen lidt efter lidt tilbage. Mange skoler udbød religion som valgfag, og ofte blev det igen præster, som forestod undervisningen, men det var tilfældigt, på hvilken måde og i hvilken grad der blev undervist i religion.

Det er dette, den russiske stat med det nye fag prøver at rydde op i.

Ruslands særlige historie og befolkningsmæssige sammensætning spiller derfor ind på fagets udformning.

Dels er Rusland i dag en multireligiøs stat, så de fire religioner, der udbydes undervisning i, er de samme religioner, som i russisk religionslovgivning anses for at være Ruslands traditionelle religioner. Dels har Rusland en ateistisk arv, som tilgodeses ved udbuddet af sekulær etik. Og endelig er Rusland en sekulær stat, hvor forfatningens paragraf 14 påbyder, at ingen religion må få status af statsreligion eller af at være obligatorisk. Denne lov tilgodeses ved kurset i verdensreligioner.

Eleverne har således frit valg på alle hylder. Men det betyder samtidig, at eleverne ikke får en fælles baggrund for, hvad religion betyder i en russisk sammenhæng.

Andrej Livitskij fra Institut for Uddannelsesudvikling fortæller:

I lærebogen til islam er ortodoks kristendom, jødedom og buddhisme kun nævnt en enkelt gang. Og i lærebogen til ortodoks kristendom bruges begrebet ortodoks over tusind gange, mens begrebet kristen kun bruges fire gange i hele bogen. Børn i en given klasse er delt op i små grupper, som studerer forskellige kurser. De samles kun to gange om året. I den første time og til allersidst.

I det nye fag vægtes den individuelle overbevisning således på bekostning af en fælles national forståelse.

Og størstedelen af den russiske befolkning vælger undervisning i religionerne fra. De nyeste tal viser, at 42 procent har valgt kurset i sekulær etik. Derefter følger 30 procent, der har valgt ortodoks kristendom, 18 procent, der har valgt verdensreligioner, 9 procent, der har valgt islam, og mindre end 1 procent, som har valgt buddhisme og jødedom. Frit valg af religion betyder i denne sammenhæng fravalg af religion.

Annika Hvithamar er lektor i religionsvidenskab på Syddansk Universitet