Prøv avisen

Russernes jul er en religiøs fest

Juletræerne står stadigt rankt i det russiske gadebillede. Kommunisterne gjorde godt nok nytårsaften til vinterens store fest i Rusland, men efter kommunismens sammenbrud har den russisk-ortodokse jul, som fejres mellem den 6. og 7. januar, fået en renæssance. – Foto: Lystseva Marina/ITAR-TASS

Så blev det jul i Rusland. Læs, hvordan den ortodokse januarjul foregår

Godt nytår og god jul står der på alle butikkernes farvestrålende kort. Og det er ikke en forvirret sjæl, der har vendt om på rækkefølgen. Her i Rusland er julefreden først netop ved at indfinde sig, for den dominerende russisk-ortodokse kirke i landet følger stadigvæk den julianske kalender. Det betyder, at julen først falder natten mellem den 6. og 7. januar med midnatsmesser overalt i landets kirker.

Juleaften begynder med aftengudstjeneste ved 22.30-tiden den 6. januar og fortsætter hele natten, fortæller danskeren Connie Meyer, der er udsendt medarbejder for foreningen Hjælp til Rusland (tidl. Paulus Samfundet). Hun har boet i Rusland siden 1992 og har set, hvordan landet er opblomstret spirituelt igen efter over 70 års ateistisk kommunisme.

Der kommer altid masser af mennesker til kirkens højtider. Der er en vrimmel af mennesker i kirken ved midnatstid julenat, hvor folk kommer for at høre juleevangeliet. De fleste tager hjem bagefter, mens en mindre skare bliver til nadvergudstjenesten ved 3-4-tiden om morgenen. Klokken 10 den 7. januar er der så en julegudstjeneste for familier med børn, uddyber hun.

Den ortodokse jul er imidlertid ikke det store nummer for mange russere, på trods af at over tre fjerdedele af befolkningen i dag betegner sig som ortodokse kristne. I løbet af Sovjetårene blev julen erstattet af en vinterfest, der kulminerede nytårsaften. Her blev der pyntet juletræ, lagt gaver under og danset og sunget. Den religionsfrihed, som perestrojka og endelig Sovjetunionens sammenbrud i 1991 bragte med sig, har nok formået at genoplive julen, men ikke at gøre den til den dominerende fest.

Selv blandt yngre kristne familier er det stadigvæk nytårsaften, der fejres, og juletræet bliver pyntet den 31. december ikke den 6. januar. Men der kommer alligevel flere nye familier i kirken til jul, fortæller Connie Meyer, der er tilknyttet en ortodoks kirke i Moskva.

Hun forklarer, at netop fordi alt det kommercielle gaveræs i Rusland er knyttet til nytåret, er julen blevet bevaret som en rigtig religiøs fest.

Nytårsaften i Rusland er en blanding af jul, nytår og karneval, siger hun med henvisning til, at mange russere fejrer nytåret med venner frem for udelukkende med familien.

De unge går ud og fester og fyrer fyrværkeri af efter maden, og det russiske svar på julemanden fader Frost og hans hjælper Snegurotjka deler gaver ud ved et væld af juletræsfester op til den store dag. Nytårsaften er kulminationen på en december med trafikpropper og stressede mennesker med indkøbsposer i begge hænder og rundsave på albuerne. Meget som i Vesten, hvor det er julen, der er blevet kommerciel.

Man kan sige, at fordi den russiske jul i januar ikke er kommerciel, så er den mere i harmoni med den religiøse fest, den burde være, siger Connie Meyer.

Blandt flere af de troende russere fastes der fra den 28. november til den 7. januar, hvorefter Kristi fødsel fejres ved, at man besøger venner og bekendte, spiser god mad og giver små gaver. Festlighederne fortsætter indtil Kristi dåb den 19. januar, forklarer Meyer.

Selvom det altså i høj grad er en religiøs fest, så er julen dog på fremmarch blandt den gruppe russere, der kalder sig for kulturelt kristne. Mange har gjort julen til en lille familiefest, hvor der spises god mad og gives en enkelt gave.

rodgers@kristeligt-dagblad.dk