Under Sovjetunionens ateistiske regime blev Jaroslav Sivulskijs forældre sendt 15 år til Sibirien for at prædike om Gud. Nu frygter det 49-årige medlem af Jehovas Vidner at lide samme skæbne.
”Det kan ske når som helst. Historien gentager sig her i Rusland,” siger han.
Noget egentligt medlem er han egentlig ikke længere, efter den russiske højesteret i april erklærede Jehovas Vidner for ”ekstremistisk” og bandlyste trossamfundet og alle dets aktiviteter. Siden har adskillige af bevægelsens cirka 175.000 russiske medlemmer oplevet chikane og forfølgelse: Brandstiftere har sat ild til medlemmers huse, børn af Jehovas Vidner er blevet ydmyget af skolelærere, den russiske sikkerhedstjeneste har foretaget razziaer under deres møder, og for nylig blev et dansk medlem, Dennis Christensen, fængslet. Han risikerer op til 10 års fængsel for at organisere ”en ekstremistisk organisations aktivitet”.
”Det eneste, han gjorde, var at læse i Bibelen,” siger Jaroslav Sivulskij, som er Jehovas Vidners talsmand i Sankt Petersborg. Det er chokerende, at myndighederne nu officielt betragter bevægelsen på linje med al-Qaeda og Islamisk Stat, mener han.
”Vi er lige så langt fra ekstremisterne, som himlen er fra jorden. Vi er fredelige mennesker, som elsker vore naboer. Det er derfor, at vi prædiker for dem. For at dele noget meget vigtigt med dem,” siger han.
Selvom bevægelsen – i hvert fald officielt – har indstillet sine aktiviteter, og ansatte på kontorerne i Moskva og Sankt Petersborg er begyndt at lede efter andre job, vil chikanen ikke høre op, mener han:
”Det ville ikke overraske mig, hvis politiet eller efterretningstjenesten fabrikerer sager mod os, for vi er blevet konfronteret med anklager i årevis. Der er ingen retfærdighed til.”
Jehovas Vidner er den første registrerede religiøse organisation, der stemples som forbudt af en russisk domstol, men langtfra det eneste trossamfund, der alene det seneste år har fået regimets stærke hånd at føle. Religionsfrihed er sikret i landets forfatning. Men siden præsident Vladimir Putin i juli 2016 underskrev en lov om restriktioner af ”missionsaktiviteter”, som officielt er et led i en kampagne mod ekstremisme og terrorisme, har russiske myndigheder slået hårdt ned på kristne og religiøse grupper uden for den russisk-ortodokse kirke. Myndigheder har rejst flere end 50 sager på baggrund af lovene, muslimer fra en studiegruppe er blevet retsforfulgt, og en har fået næsten fire års fængsel, mindst tre protestantiske præster har fået bødestraf, og mindst to kristne missionærer er blevet udvist.
Presset har skabt bekymring og frygt blandt kristne missionærer og menigheder, ikke mindst efter forbuddet mod Jehovas Vidner, fortæller Pavel Tokartjuk, leder af den russiske afdeling af den protestantiske missionsorganisation Mission Eurasia.
”Mange spørger nu sig selv om, hvem der bliver den næste. Kirkeledere og præster forsøger at finde måder at undgå den slags problemer fra myndighederne på. Men det er ikke nogen nem proces, eftersom der ikke er nogen garanti eller fornemmelse af sikkerhed i forhold til, hvad de kan finde på.”
Bekymringen lader til at være velbegrundet.
Rusland er et af 17 ”særligt bekymrende lande”, der krænker religionsfriheden, skriver ”United States Commission on International Religious Freedom”, en komité om religionsfrihed, som rådgiver den amerikanske regering og kongressen om overtrædelser af religionsfriheden, i sin årlige rapport fra april. Dommen over Jehovas Vidner er foruroligende, fordi den kan danne præcedens, konkluderer menneskerettighedsaktører.
”Ved at definere ekstremisme så løst og subjektivt baner den vej for, at regeringen kan afvikle bogstaveligt talt enhver religiøs organisation, den vælger at gå efter,” sagde Maina Kiai, en FN-rapportør, i april til menneskerettighedsorganisationen Forum 18.
Det er allerede stort set umuligt for evangelikale missionærer og andre protestantiske kristne at udføre mission i Rusland, vurderer Roman Lunkin, leder af center for religiøse studier ved forskningsinstituttet Institut for Europa, Det Russiske Videnskabsakademi i Moskva. Samtidig har den russisk-ortodokse kirke udviklet et tæt samarbejde med den russiske stat, siger han.
”Den nuværende politik er fuld af konspirationer og uden logik, idet man støtter den ortodokse kirke, men undertrykker kristendom. Enhver aktivitet, der har at gøre med at missionere eller prædike eller uddele litteratur er under mistanke. Den ortodokse kirke har formået at uskadeliggøre protestanter og det missionsarbejde, de har oparbejdet gennem adskillige år. Ved hjælp af massepropaganda, der spiller på frygt for andre trossamfund, har myndighederne med den ortodokse kirkes støtte gjort Rusland mere sekulært og den ortodokse kristendom mere ideologisk,” siger han.
Den russiske stat har formentlig ikke en overordnet plan om at forfølge religiøse mindretal, mener Sergej Tjapnin, tidligere chefredaktør for den russisk-ortodokse kirkes officielle magasin, ”Moskva-patriarkatets tidende”, forfatter til bogen ”Kirken i post-sovjetisk Rusland” og forsker ved Innsbruck Universitet i Østrig.
”Vi har ingen reel idé om, hvorfor disse love blev lavet. Jeg finder det mærkeligt, at de blev vedtaget, for paragrafferne er noget makværk. Det er virkelig svært at sige, om de har til hensigt også at ramme kristne missionærer og protestantiske samfund. Jeg vil helst tro, at de kun blev lavet for at slå ned på radikale islamistiske grupper, og at de havde utilsigtede bivirkninger. Vi kan se, at de fleste af de retlige sager bliver rejst lokalt, så der er ingen seriøs kampagne fra statens side,” siger han og tilføjer, at Jehovas Vidner er en undtagelse, da landet har en lang historie med at forfølge dem.
Andrej Desnitskij, professor ved institut for orientalske studier ved Det Russiske Videnskabsakademi i Moskva og kommentator af religiøse og politiske forhold, er af en anden overbevisning. Lovene handler dybest set ikke om at bekæmpe terrorisme, men er blot et påskud for at kunne tage drastiske midler i brug mod alt, man måtte betragte som fjendtligt, siger han.
”Den egentlige dagsorden er langt større og er forbundet med en u-vending i russisk politik, som fandt sted med annekteringen af Krim,” siger han med henvisning til Ruslands erobring af den ukrainske halvø i 2014. Da Vladimir Putin kom til magten i 2000, var forholdet til EU præget af imødekommenhed og pragmatisme, men med årene voksede den gensidige mistillid, og krisen kulminerede med konflikten i Ukraine, påpeger Andrej Desnitskij.
”Derfor har Rusland en dagsorden om at udvide og styrke grænserne, bekæmpe ydre fjender og udvise indre fjender. Der er opstået en ny idé om national konsensus, hvor enhver form for aktivitet, der afviger fra den officielle politik, bliver betragtet som mistænkelig eller endda kriminel. Det gælder også religiøse grupper og missionærer, men kontrollen begrænser sig langtfra kun til det religiøse. Det har ikke gjort Rusland til et totalitært samfund som i Stalin-tiden, men taktikken er at skabe en fornemmelse af, at du er i fare, hvis du er uenig med Kreml. De nye love skal netop markere de grænser,” siger Andrej Desnitskij og tilføjer:
”Det eneste, man kan være sikker på, er, at regimet er fuldstændigt uforudsigeligt.”
I teorien er der dog stadig en mulighed for, at Jehovas Vidner igen kan få lov til at virke i Rusland. Den 17. juli vil den russiske højesteret lytte til trossamfundets anke mod forbuddet. Men hvis domstolen opretholder forbuddet, vil bevægelsen gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Forbuddet kan dermed få storpolitiske konsekvenser, da menneskerettighedsdomstolen formentlig vil dømme til fordel for Jehovas Vidner, som domstolen før har gjort i sager om religiøse minoriteter. Det mener James T. Richardson, som er professor emeritus i sociologi og retlige studier ved det amerikanske Nevada Universitet og forfatter til adskillige bøger om religionssociologi. Han har fulgt udviklingen i Rusland.
“Det er vanskeligt at begribe, hvorfor Rusland har taget denne tilgang til sig, og det er samtidig meget foruroligende,” siger han og fortsætter:
“Hvad sker der, hvis Rusland vælger at ignorere en afgørelse truffet af denne vigtige domstol? Vil Europa-rådet så udelukke Rusland eller straffe landet på anden vis?”
Forbud eller ej, Jehovas Vidner skal nok overleve i Rusland, mener talsmand i Sankt Petersborg Jaroslav Sivulskij.
”Hvis domstolen endeligt beslutter sig for at bandlyse os, bliver det meget vanskeligt at fortsætte med at prædike og udøve vores religiøse aktiviteter. Nogle af os kommer sikkert i fængsel. Men historien viser, at vi ikke er til at stoppe. Hitler forsøgte at udrydde os, og Stalin sendte mine forældre til Sibirien. Men Hitler og Stalin er døde nu, min far lever stadig, og Jehova er med os.”