Misforstået Brorson Hartvig Wagner, Revlingens Kvarter 74, Herning, skriver: I sin kommentar i Kristeligt Dagblad den 10.april mener pastor Margaret L. Hammer at have fundet et eksempel på, at H.A. Brorson anvender et overset billede af Gud som moder i salmebogens nr. 336. I vers 3 hedder det: »Vor moder her oventil mener det samme / og favner os alle i kærligheds flamme«. I vers 1 taler Brorson om »Vor Fader i Himlen«, men »Vor moder her oventil« er ikke en afbalancering af faderbilledet i vers 1. I noterne til salmen gør Brorsonforskeren L.J. Koch rigtigt opmærksom på, at »Vor moder her oventil« er det himmelske Jerusalem (Gal. 4,26), den sejrende kirke. Brorson anvender her det velkendte udtryk, at Gud er vor Fader, Jesus vor broder, og kirken er vor moder. (Se salmebogen nr. 97; 123 v. 5 og 288). Når Brorson også hyppigt bruger det bibelske billede på kirken og den troende som en brud (Åb. 19,7; 21,2), forudsætter det, at han umuligt kan forestille sig Gud eller Kristus som et moderligt væsen. Tribunalet i Haag Anker Randsholt, 40200 St Paul-en-Born Landes, Frankrig, skriver: I tilslutning til Kristeligt Dagblads kronik den 3. maj, der påviste den politisk partiske fremgangsmåde anvendt af anklageren ved krigsforbryder-tribunalet i Haag, kommer det helt apropos, at tribunalets egen præsident, Claude Jorda, også selv beklager den manglende alsidighed ved anklagebeslutningerne. Det sker i et svar på spørgsmål fra det franske tidsskrift Le Nouvel Observateur. Et af disse spørgsmål drejer sig om, hvorfor tribunalet har afvist at anklage NATO for de civile ofre ved bombardementerne i Kosovo (som i øvrigt foreslået af FN's menneskeretskommisær, Mary Robinson). Præsidenten svarer, at beslutningen er truffet af anklageren Carla Del Ponte efter indstilling fra et udvalg af eksperter - ønsket af hende selv, og fortsætter så: »Men det er rigtigt, at den internationale ret er udelelig. Der er ikke menneskeret for nogen og ret til at føre væbnet konflikt for andre. Ydermere kan jeg personligt beklage, at det udvalg af eksperter, som anklageren har krævet, ikke er mere alsidigt i sin sammensætning.« Kunne man så ikke blot ophæve uretten i Haag med den åbent erklærede nyttesløshed og anvende de spildte og til skade anvendte kæmpesummer til noget, der i hvert fald var nyttigt? Tribunalet i Haag Anker Randsholt, 40200 St Paul-en-Born Landes, Frankrig, skriver: I tilslutning til Kristeligt Dagblads kronik den 3. maj, der påviste den politisk partiske fremgangsmåde anvendt af anklageren ved krigsforbryder-tribunalet i Haag, kommer det helt apropos, at tribunalets egen præsident, Claude Jorda, også selv beklager den manglende alsidighed ved anklagebeslutningerne. Det sker i et svar på spørgsmål fra det franske tidsskrift Le Nouvel Observateur. Et af disse spørgsmål drejer sig om, hvorfor tribunalet har afvist at anklage NATO for de civile ofre ved bombardementerne i Kosovo (som i øvrigt foreslået af FN's menneskeretskommisær, Mary Robinson). Præsidenten svarer, at beslutningen er truffet af anklageren Carla Del Ponte efter indstilling fra et udvalg af eksperter - ønsket af hende selv, og fortsætter så: »Men det er rigtigt, at den internationale ret er udelelig. Der er ikke menneskeret for nogen og ret til at føre væbnet konflikt for andre. Ydermere kan jeg personligt beklage, at det udvalg af eksperter, som anklageren har krævet, ikke er mere alsidigt i sin sammensætning.« Kunne man så ikke blot ophæve uretten i Haag med den åbent erklærede nyttesløshed og anvende de spildte og til skade anvendte kæmpesummer til noget, der i hvert fald var nyttigt? De »kirkeligt indforståede« Helga Thomsen, Rosenvej 3, Ullerup, Sønderborg, skriver: Jeg betvivler stærkt, at en subsistensløs på gadeplan (enten det drejer sig om narkomani eller druk) går rundt med en salmebog i lommen til brug i en ekstrem situation. Jeg betvivler det ud fra det faktum, at størsteparten af børn og unge mennesker i dagens Danmark aldrig er blevet gjort bekendt med salmebogen eller dens brug. Jeg ved godt, det er for billigt købt at kommentere, at det er hjemmene, der har svigtet. Men det er dog der, grundlaget for en god opvækst lægges. Det kan en nok så god institution ikke ændre meget på, hvis først »skaden« er sket. Altså er det os, vi »kirkeligt indforståede«, der må tage vor del af skylden og ansvaret. Og mange tager dette ansvar på sig og udøver nødhjælpsarbejde. Men for os, som har passeret de fire snese, ser jeg ikke nogen anden opgave end at blive på vor vagt, indtil der kommer »afløsning«. Kirken er for mig mit åndelige hjem på jorden, og uden den ville mit jordeliv være totalt kaos. Jeg går ikke i kirke for »hyggens« skyld, men for at befries fra mig selv til at leve et menneskeliv på Guds ansvar. Og selvom jeg hører til de »kirkeligt indforståede«, er jeg stadig nybegynder på kristenlivets område. De »kirkeligt indforståede« Helga Thomsen, Rosenvej 3, Ullerup, Sønderborg, skriver: Jeg betvivler stærkt, at en subsistensløs på gadeplan (enten det drejer sig om narkomani eller druk) går rundt med en salmebog i lommen til brug i en ekstrem situation. Jeg betvivler det ud fra det faktum, at størsteparten af børn og unge mennesker i dagens Danmark aldrig er blevet gjort bekendt med salmebogen eller dens brug. Jeg ved godt, det er for billigt købt at kommentere, at det er hjemmene, der har svigtet. Men det er dog der, grundlaget for en god opvækst lægges. Det kan en nok så god institution ikke ændre meget på, hvis først »skaden« er sket. Altså er det os, vi »kirkeligt indforståede«, der må tage vor del af skylden og ansvaret. Og mange tager dette ansvar på sig og udøver nødhjælpsarbejde. Men for os, som har passeret de fire snese, ser jeg ikke nogen anden opgave end at blive på vor vagt, indtil der kommer »afløsning«. Kirken er for mig mit åndelige hjem på jorden, og uden den ville mit jordeliv være totalt kaos. Jeg går ikke i kirke for »hyggens« skyld, men for at befries fra mig selv til at leve et menneskeliv på Guds ansvar. Og selvom jeg hører til de »kirkeligt indforståede«, er jeg stadig nybegynder på kristenlivets område. Michael Unna, Bjødstrup Mose 28, Højbjerg, skriver: Jeg synes, Peter Grønlykke i sit ellers berettigede angreb på nazismen i sin artikel onsdag 2. maj skyder spurve med kanoner, når han i samme åndedrag inddrager nationalismen (hvorfor ikke også så socialismen? Det hedder jo national-socialisme). Det nationale er rammen, hvorfra vore rødder udgår. Vi bestemmer selv, hvad vi vil putte i rammen (så længe der er demokrati). Det kan være godt som skidt. Nazismen var det værst tænkelige vulgære i forrige århundredes Europa (rammen fyldte hele billedet), men det er altså med nationalismen som med en kniv. Mange er slået ihjel med knive, men de er også praktiske til at skære brød med. Desuden er det ikke kniven som sådan, der kan være ond, men manden som fører den. Desuden, Peter Grønlykke. Hvad er alternativet? Rodløsheden? Venstres skattepolitik Jacob Bjerregaard Jørgensen, Formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Nørrebro, skriver: Uden at overdrive kan man vist roligt hævde, at Venstre er ved at grave deres egen grav. Det begyndte med påfundet af det såkaldte skattestop, som efter alt at dømme blev lanceret uden de helt store overvejelser over, hvilke praktiske problemer det kunne tænkes at medføre. Siden hen har man forsøgt at sælge sig selv som et moderne parti, der vil føre pragmatisk politik, og derfor har måttet distancere sig fra den oprindelige ideologi. Hvor er sammenhængen mellem at være blevet et moderne parti, der vil føre pragmatisk politik, og samtidig binde sig selv op på hænder og fødder med det besynderlige »skattestop«! Pragmatisme består jo netop i, at man må føje sig af og til for at få nogle kompromiser i hus. Med andre ord regulere en afgift op for at få en anden ned. Her har man i den grad afskåret sig selv fra at kunne deltage i politiske forlig. Jeg forstår da så inderligt, at Venstre længes efter taburetterne, men deres problem er jo, at det er nødvendigt at favne bredt for at opnå regeringsmagten. Nuvel, samtidig med indførslen af skattestoppet, er man - som sædvanligt - gået til angreb på ventelisterne. Hvor mange danskere tror mon på, at man med den ene hånd kan skrue ned for skatten og med den anden helbrede flere mennesker samt reducere uligheden? De burde have lært lektien fra foregående valg. Vælgere er altså ikke så dumme, som Venstre forsøger at gøre dem til. De danske borgere kan heldigvis godt regne ud, at et skattestop betyder mindre service. Meget tyder på, at Venstre har trængt sig selv op i en krog, hvor man i den økonomiske politik har tvunget sig selv ud i en lang, defensiv kamp, som synes meget svær at vinde i det lange løb. Venstres skattepolitik Jacob Bjerregaard Jørgensen, Formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Nørrebro, skriver: Uden at overdrive kan man vist roligt hævde, at Venstre er ved at grave deres egen grav. Det begyndte med påfundet af det såkaldte skattestop, som efter alt at dømme blev lanceret uden de helt store overvejelser over, hvilke praktiske problemer det kunne tænkes at medføre. Siden hen har man forsøgt at sælge sig selv som et moderne parti, der vil føre pragmatisk politik, og derfor har måttet distancere sig fra den oprindelige ideologi. Hvor er sammenhængen mellem at være blevet et moderne parti, der vil føre pragmatisk politik, og samtidig binde sig selv op på hænder og fødder med det besynderlige »skattestop«! Pragmatisme består jo netop i, at man må føje sig af og til for at få nogle kompromiser i hus. Med andre ord regulere en afgift op for at få en anden ned. Her har man i den grad afskåret sig selv fra at kunne deltage i politiske forlig. Jeg forstår da så inderligt, at Venstre længes efter taburetterne, men deres problem er jo, at det er nødvendigt at favne bredt for at opnå regeringsmagten. Nuvel, samtidig med indførslen af skattestoppet, er man - som sædvanligt - gået til angreb på ventelisterne. Hvor mange danskere tror mon på, at man med den ene hånd kan skrue ned for skatten og med den anden helbrede flere mennesker samt reducere uligheden? De burde have lært lektien fra foregående valg. Vælgere er altså ikke så dumme, som Venstre forsøger at gøre dem til. De danske borgere kan heldigvis godt regne ud, at et skattestop betyder mindre service. Meget tyder på, at Venstre har trængt sig selv op i en krog, hvor man i den økonomiske politik har tvunget sig selv ud i en lang, defensiv kamp, som synes meget svær at vinde i det lange løb.