Prøv avisen

Så længe han lever, vil han gale

UGENS PROFIL: Forfatteren Egon Clausen mener, at fundamentalisme er som hussvamp: utrolig svær at komme af med. Efter en uge i modvind er han langtfra færdig med at skrive om emnet

Han kan være kærlig som en hundehvalp og arrig som en bulldog.

Sådan beskrives den 62-årige forfatter og debattør Egon Clausen af en af sine venner. I øjeblikket er den bogaktulle radiomand mest bulldog.

For godt en uge siden udkom hans seneste bog »Øje for øje. En beretning fra det modernes bagside«. Anmeldernes modtagelse har været blandet, men selv er han mere end godt tilfreds med bogen. Han kalder den noget af det bedste, han har begået.

Læserne tages med til en lille amerikansk by i staten Texas, hvor en ung, sort mand dømmes til døden for et mord. Historien om den unge mands dom er den dramatiske nerve i bogen, der handler om, hvad Egon Clausen kalder »kristen fundamentalisme«. Flere anmeldere har fremhævet Egon Clausens skildring af dommen i Texas for at være spændende som en kriminalroman, men Clausen er også blevet kritiseret for sin måde at jonglere med ordet »fundamentalisme« på.

Det er særligt bogens sidste afsnit »Kristen fundamentalisme i Danmark«, der har fået anmeldere og iagttagere til at råbe op. På godt 20 sider frembringer han et billede af, hvad han oplever som kristen fundamentalisme i Danmark. I afsnittet bliver Indre Mission, Lu-thersk Mission, baptister, pinsefolk, Ordet og Israel, Den Danske Israelsmission og Tidehverv betegnet som fundamentalister. En anmelder kalder det for uanstændige, sensationelle antydninger. I Kristeligt Dagblad har Den Danske Israelsmissions formand, dr.theol. Kai Kjær-Hansen, taget til genmæle:

»Afsnittet om kristen fundamentalisme i Danmark er et makværk - noget af det dårligste, jeg længe har læst, Clausen udstiller her sig selv på en ynkelig måde. Dem, Clausen ikke kan lide, er fundamentalister. Så enkelt er det for ham«.

Egon Clausen tager kritikken med ro. Han griner meget, når han taler om de kritiske mails og ophidsede indlæg, hans bog har affødt.

- Som vi sagde på landet, hvor jeg kommer fra: Det er en dårlig landmand, der ikke kan tåle at se en død gris.

En hjertesag

Han vil dog gerne medgive, at enkelte detaljer i det omdiskuterede afsnit kunne have være mere præcise. Der er en forkert årstalsangivelse, og et andet sted nævner han pinsemenigheder, baptister og frikirker i flæng. Han har derimod fulgt Indre Mission, Den danske Israelsmission og Ordet og Israel gennem flere år, og den overordnede kritik af disse bevægelser forsvarer han.

- Jeg læser deres blade med en blanding af skræk og forbavselse, siger han.

- Det er en hjertesag for mig, at der bliver kastet lys på de her fænomener, der er mere udbredte, end mange tror: Den der fundamentalisme, som kryber ind med sit stærkt forenklede verdensbillede mange steder. Når for eksempel Den Danske Israelsmission tager til genmæle, er det fordi det her rammer dem dybt, siger Egon Clausen med hentydning til Kai Kjær-Hansens læserbrev tidligere på ugen.

Men hvordan definerer Egon Clausen selv fundamentalisme?

- Det er en påstand om, at der findes et uforanderligt værdigrundlag, som vi har forladt, og at al vores ulykke skyldes, at vi har forladt det, og derfor skal vi søge tilbage til det egentlige fundament. Fundamentalisme er en bred, samlende betegnelse med mange nuancer. Fundamentalisme kan være muslimsk, hinduistisk, nationalistisk, politisk eller kristen. Den kristne fundamentalisme ser jeg som den værste, fordi den har mest magt. I bogen viser jeg, hvordan ånden fra Texas blæser ud over hele verden. Vil man forstå, hvad der sker i verden i dag, må man vide noget om de her ting.

Egon Clausen mener ikke, man kan beskrive dansk fundamentalisme uden at nævne bevægelsen Tidehverv. En af dens kendte fortalere er Søren Krarup, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti og sognepræst. Han sidder i øjeblikket i præstegården i Seem og skriver på en replik til næste nummer af Tidehverv om »Øje for øje«. Tonen vil være skinger, forudsiger han.

- Clausens bog er underlødig, politisk korrekt propaganda fra en kreds, der vil mistænkeliggøre det Danmark, vi har efter systemskiftet i 2001, siger Søren Krarup.

Opgør med fortiden

De seneste dages debat kan ligne et déj-vu fra episoder, der har udspillet sig flere gange, siden Egon Clausen i 1991 skrev bogen »Under dine vingers skygge«. Her tog han læserne med til sit barndomsland: et indremissionsk husmandssted på heden i Hemmet Sogn i Vestjylland, som han brød op fra. Siden har han kredset om missionsfolk i en stor del af sit forfatterskab, og hver gang har det skabt debat. Debatten nåede orkanstyrke, da han skrev om Santalmissionens pionerer Børresen og Skreftsrud, fordi han fremhævede deres mindst sympatiske sider.

For tre år siden kom bogen »Guds knaldepisk«, der er et portræt af Indre Missions gamle leder Vilhelm Beck. Den bog har professor Hans Aage fra Roskilde Universitetscenter i »Kirkehistoriske Samlinger« kaldt for et smædeskrift fuld af udokumenterede, subjektive vurderinger.

Egon Clausen vedgår gerne, at han gennem sit forfatterskab har gennemgået et opgør med sin fortid offentligt. Det er i høj grad Clausens eget liv, han arbejder med, når han skriver.

- Det har jeg haft det helt godt med, men nogle har måske syntes, at min stil var for personlig, siger han.

Ind i folkekirken

Siden Egon Clausen skrev »Under dine vingers skygge«, har han meldt sig ind i folkekirken igen. Han er gift med sognepræst Hanne Sander Harbsmeier i Jægersborg og går jævnligt i kirke. Man kan næsten høre hans smil, når han fortæller om glæden ved at være til gudstjeneste. Så hvordan vil han selv definere sin tro?

Egon Clausen er ikke meget for at svare på spørgsmålet. Han er blevet opfordret til at skrive en bog om sin tro. Muligvis bliver det til en kronik i stedet. I »Øje for øje« er der flere henvisninger til den amerikanske teolog John Shelby Spong. Her finder Egon Clausen nogle formuleringer om kristendom, som han føler sig hjemme i.

- Jeg er ikke færdig med at skrive om fundamentalisme. Fundamentalisme er som hussvamp: Utrolig svær at komme af med. Det er muligt jeg vil skrive en bog om fundamentalisme i Danmark. Nu ser jeg frem til de debatmøder, der er arrangeret. Jeg stiller gerne op til debat, siger Egon Clausen.

Han har gjort Indre Missions høvding Vilhelm Becks valgsprog til sit:

- Så længe jeg lever, vil jeg gale.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Blå bog

Egon Clausen, er 62 år, forfatter, foredragsholder og programmedarbejder på Danmarks Radios P1. Oprindelig er han uddannet lærer og nåede at læse på universitetet, inden han i 1970 blev knyttet til Danmarks Radio, hvor han står for programmet »Læst og påtalt«. Egon Clausen er netop blevet udnævnt til ekstern lektor på Roskilde Universitetscenter. Han er gift og har to voksne børn fra et tidligere forhold.