Sådan forholder biskopperne sig til kirkelukninger

Kristeligt Dagblad har spurgt folkekirkens biskopper, hvordan de hver især forholder sig til lukning af kirker i Danmark. Biskopperne valgte at svare i samlet flok. Læs svaret nedenfor

Bispevielse af sognepræst Marianne Christiansen i Haderslev Domkirke søndag 12. maj 2013. (Foto: Palle Peter Skov/Scanpix 2013)
Bispevielse af sognepræst Marianne Christiansen i Haderslev Domkirke søndag 12. maj 2013. (Foto: Palle Peter Skov/Scanpix 2013). Foto: Palle Peter Skov Denmark.

Ifølge eksperter er det sket færre end 10 gange før i folkekirkens historie, at et samlet bispekollegium blander sig i en offentlig, politisk debat. Her er deres svar på, hvordan de forholder sig til lukning af kirker i Danmark.

1. Er du generelt for eller imod, at kirker eventuelt lukkes/tages ud af brug?

Det er folkekirkens første og vigtigste opgave at forkynde evangeliet, forvalte dåb og nadver, undervise i kristendommen og øve sjælesorg i landets ca. 2.200 sogne. Derfor skal vi kunne være til stede overalt. Naturligvis skal folkekirken kunne foretage nødvendige strukturelle tilpasninger, men dette bør ikke ske på bekostning af vores egentlige formål.

Men det er ikke muligt at svare generelt på spørgsmålet. Dertil er sognenes situationer for forskellige. Man kan ikke blot sige, at alle kirker med under et vist antal folkekirkemedlemmer skal lukkes, for der er mange andre forhold end folketal, der er afgørende, for eksempel brugen af kirken, lokale forhold i øvrigt og afstanden til nabokirkerne. Men før vi overhovedet går videre i denne diskussion må lovgiverne sørge for klare regler og retningslinjer for hvem, der har myndighed til eventuelt lukning af kirker.

2. Er du for eller imod, at kirker eventuelt lukkes/tages ud af brug i dit eget stift?

I alle stifter pågår der en løbende dialog mellem menighedsråd, provsti og stift om den kirkelige struktur. Nogle kirker har fået færre gudstjenester, andre har fået flere. Forslag om helt at tage kirker ud af brug er sjældne i landdistrikterne, men de forekommer, og i sådanne tilfælde må man vurdere sognets brug af kirken samt afstanden til nabokirken. Der er også forskel på situationen i København og andre storbyer, og forholdene i landdistrikterne. Men vi hverken kan eller vil diskutere lukning af kirker, før folketinget har skabt regler og retningslinjer. Vi går som en selvfølge ud fra, at kirken, herunder biskopperne høres og inddrages i dette arbejde.

3. Bør der til enhver tid være andre løsninger end at tage kirker ud af brug?

Ja, der er mange andre løsninger, som alle praktiseres: nedsat gudstjenestefrekvens, sammenlægning i større pastorater og kirkens brug som lejlighedskirke, hvilket indebærer, at kirken bruges til højtiderne samt til bryllupper og begravelser.

4. Sparer man så meget ved at lukke kirker, at det er pengene værd? Eller vil besparelse ved lukning af middelalderkirker, som fortsat skal vedligeholdes, være for lille til, at det giver mening?

Det er ikke kun et spørgsmål om økonomi, men naturligvis bør de økonomiske aspekter vurderes nøje. Middelalderkirker og andre ældre kirker er en del af kulturarven, og skal derfor vedligeholdes. Men alt dette kan først diskuteres, når der er skabt regler og retningslinjer for området. Det beder vi som sagt lovgiverne sørge for.

Underskrevet: Marianne Christiansen, Elisabeth Dons Christensen, Tine Lindhardt, Henning Toft Bro, Peter Fischer-Møller, Peter Skov-Jakobsen, Steen Skovsgaard, Karsten Nissen, Kjeld Holm, Lise-Lotte Rebel