Prøv avisen

Sådan har fem kirker sparet sig ud af en skrantende økonomi

ARKIVFOTO. Danske F16 fly har i det forløbne døgn angrebet mål blandt andet øst for Muammar Gaddafis hjemby, Sirte, hvor Gadaffis regeringstro styrker tirsdag tvang oprørsstyrkerne på tilbagetog. --One of the six Danish F16 fighter jets based in Italian m Foto: – illustration: Peter M. Jensen.

Folkekirken mister medlemmer, udgifterne er steget med 1,7 milliarder kroner på 20 år, og kirken kritiseres for ikke at reagere. Men rundt om i landet er der kirker, som formår at spare sig ud af den skrantende økonomi og frigøre penge til kirkens liv. Kristeligt Dagblad har fundet en række eksempler

Fra kirkeblade til avisannoncer

Frem til 2007 brugte Syddjurs Provsti cirka 1 million kroner årligt på kirkeblade. Formodningen var, at cirka halvdelen af bladene blev smidt i skraldespanden. Provstiet drøftede og regnede på, om kirkernes aktiviteter kunne formidles billigere og mere effektivt. Man besluttede sig forsøgsvist for i stedet at indrykke annoncer i lokalaviser. Forsøget blev permanent i 2009 og har medført en årlig besparelse på cirka en halv million kroner. Erfaringen er, at annoncerne bliver læst af flere, end tilfældet var med kirkebladene. Vi har brugt en del af besparelsen på et påskemagasin og på at annoncere ekstraordinært op til påske. Nogle præster sagde efterfølgende, at de aldrig før har set så mange i kirke til påske. Vi har også brugt nogle af pengene på at købe kunstværker til Kirkens Korshær, som de udstiller og sælger, siger provst Søren Peter Hansen.

LÆS OGSÅ:
Kirkefolk: Vi kan spare en milliard kroner om året

Ét fælles kirkekontor

I 2011 begyndte fire bysogne i Herning Søndre Provsti at deles om ét kirkekontor. Kontoret står også for personregistrering for fem andre og mindre sogne. Kordegn Per Damgaard kan ikke sætte tal på besparelserne, men bekræfter, at det har medført store besparelser. Der er ikke noget mere kedeligt end administration. Det får man ikke mere kirke for. Nu har vi formået at frigive penge. Det giver både en bedre og mere levende kirke, siger han.

Papirarbejde samlet på ét bord

I 2005 besluttede Fredericia Provsti sig for at regne ud, hvad det ville koste at samle sognenes papirarbejde, herunder regnskab og bogføring, på ét sted. Det bliver nu administreret i Kirkernes Hus i Fredericia, hvor også al personregistrering i forbindelse med for eksempel fødsel, begravelse og dåbsattester bliver klaret for seks af 10 pastorater. I alt vurderer man, at de nye tiltag samt kirkegårdsadministration og personalerådgivning fra Kirkernes Hus har resulteret i en besparelse på 700.000 kroner årligt, som nu kan bruges på andet kirkeligt arbejde. De sparede penge kunne frigives fra administration til andre opgaver som eksempelvis skole-kirkesamarbejdet, undervisning af minikonfirmander og lokalt finansierede præstestillinger, siger provst Børge Munk Povlsen.

Kirkegårdsleder til deling

I Hjallese Provsti på Fyn slog man for to år siden to kirkekontorer sammen for at spare en kordegnestilling væk. Nogle år forinden havde fire af provstiets sogne indgået et samarbejde om at dele en kirkegårdsleder.

Den samlede årlige besparelse vurderes at være 750.000-850.000 kroner. Besparelserne er en øvelse i at flytte penge fra form til indhold. Samlet set har besparelserne givet penge dels til en pulje til visionsarbejde i sognene og til ansættelse af lokalfinansierede præster, siger provst Paw Kingo Andersen. Han tilføjer, at sognene ikke har oplevet besvær i forbindelse med besparelserne.

Billigere blomster på kirkegårdene

Siden 1991 har Garnisons Kirkegård stået for at indkøbe blomster for en lang række kirkegårde i området. I 2007 omfattede det 22 begravelsessteder. Det fælles indkøb førte til en direkte kontakt med leverandøren. Kirkegårdene oplevede, at kvaliteten blev bedre, og at der samtidig var penge at spare. På for eksempel sommerblomsterne stedmoderblomst og begonie har man sparet henholdsvis 80 og 95 øre pr. stk., når man tager højde for prisudviklingen. I 2007 indkøbte kirkegården 250.000 sommerblomster, og det vurderes derfor, at den årlige besparelse på det tidspunkt lå på 200.000-237.000 kroner i forhold til 1991. Kristeligt Dagblad kunne i går ikke fremskaffe nyere tal.