Prøv avisen

Sådan skaber du rum for samtaler om tro

Netop udkommet bog fra Grundtvig-Akademiet præsenterer et laboratorium, der skal skabe rum for trossamtaler alle steder, hvor mennesker mødes

Netop udkommet bog fra Grundtvig-Akademiet præsenterer et laboratorium, der skal skabe rum for trossamtaler alle steder, hvor mennesker mødes

Hvor religiøs er du på en skala fra 1 til 10?

Sådan kan indgangsspørgsmålet eksempelvis lyde i det nye troslaboratorium, som Grundtvig-Akademiet har taget initiativ til, og som netop nu præsenteres i bogform. Bogen Laboratorium Sprog for tro. Sådan skaber du rum for samtaler om tro er en udfoldelse af, hvordan der kan skabes rum for åben samtale om tro på arbejdspladsen, højskolen, i sognegården eller beboerhuset.

LÆS OGSÅ:Dannelse er evnen til at forholde sig til sig selv og sin omverden

Laboratoriet er en nytænkende form. Der er masser af eksempler på samtalefora om tro, men det, som udmærker sig ved troslaboratoriet, er, at det lægger op til, at helt almindelige mennesker kommer til orde troende eller ej. Det er deres erfaringer og ord om tro, der er i fokus ikke hvad man som præst eller kirkeperson måtte mene, siger Nicolai Halvorsen, studenterpræst ved Københavns Universitet, der er en af fire forfattere bag bogen.

Forfatterne har bestræbt sig på at give en praksisnær manual til, hvordan folk, der har lyst til at lave et laboratorium, nemt og enkelt kommer i gang. Lige fra forslag om, hvordan de fysiske rammer indrettes, til opbygning og indhold i de enkelte sessioner.

Formen lægger op til små grupper af tre-fem personer, så der hurtigt kan opstå en fortrolighed og intimitet, der gør, at den åbne samtale har optimale rammer. For Nicolai Halvorsen er det altafgørende, at rummet inviterer til åbenhed.

Meningen er netop, at det ikke er præster eller teologer, der fortæller om den sande kristendom. De kan sagtens lede et laboratorium, men vi ønsker et ikke-autoritativt rum, hvor vi hører, hvad folk selv tænker, fremhæver han.

Det betyder imidlertid ikke, at samtalen bare er fri og uden rammer.

Facilitatoren har en vigtig opgave i at sikre, at alle kommer til orde, og at samtalen forbliver personlig. Det handler ikke om, at folk skal sidde og fortælle, hvad Grundtvig eller Luther mener, men hvad der rører sig i dem selv.

Bogen tager afsæt i et allerede afprøvet troslaboratorium, som de to præster har gennemført som pilotprojekt. Målet er, at deltagerne skal have mulighed for at blive afklaret om deres tro at den kommer til at træde tydeligere frem. Formen er ikke missionerende, så hvis deltagerne går fra laboratoriet uden tro, er det lige så fint. En af deltagerne, Anne Katrine Holst på 43 år, fandt formen inspirerende.

Jeg er troende, men ikke en aktiv del af en menighed, og det er heller ikke naturligt for mig at gå i kirke hver søndag. Jeg oplevede det som en enorm styrke, at laboratoriet ikke var bundet op på en kirkelighed eller kirkens sprog om tro. Det gjorde, at samtalerne blev meget personlige og udbytterige, siger Anne Katrine Holst.

Hun oplever, at troen ofte er en meget privat sag, og at der ikke er mange steder, hvor den er fremme i det talte rum. For hende var det derfor en berigelse at få mulighed for at sætte flere ord på sin egen tro, ligesom hun følte sig stærkt beriget af at høre de andre deltageres ord.

Det var faktisk meget bevægende og tankevækkende. Det gjorde stort indtryk på mig, at der faktisk er nogen, der er flove over at fortælle om deres tro over for selv nære venner. Her blev skabt et fortroligt rum, hvor talen flød, siger hun.

Det nye laboratorium