Prøv avisen

Særgudstjenester vinder frem i folkekirken

Flere kirker arrangerer særgudstjenester for at nå nye grupper. I Bjerringbro har man blandt andet forsøgt sig med "Flad ud med Gud"-gudstjenester for at nå de unge. Foto: Preben Madsen Denmark

Særgudstjenesterne er afgørende for kirkens overlevelse - men kan fjerne fokus fra det kristne budskab, lyder kritikken

Når Lyndby Kirke i Roskilde inviterer til valentinsgudstjeneste søndag, indtages kirkebænkene af en helt særlig målgruppe – ægtefolk og forelskede kærestepar.

Gudstjenesten skal få de mennesker i kirke, som ellers kun kommer den dag, de bliver viet, forklarer kirkens præst, Mette Griffenfeldt Merrald.

Og Lyndby Kirke er langtfra ene om at bejle til udvalgte grupper for at få folk ind på de ofte halvtomme kirkebænke. Over hele landet har højmessen de seneste år fået skarp konkurrence fra jagtgudstjenester, gourmetgudstjenester og rockgudstjenester.

For nylig holdt Harndrup Kirke på Fyn eksempelvis en øl- og mandegudstjeneste i en propfyldt kirke.

– Det viser jo bare, at det ikke er kirkens produkt, der er noget galt med, men folks fordomme over for kirken. Særgudstjenester kan bryde med de fordomme, siger kirkens præst, Mikkel Holme-gaard Larsen.

Den vurdering deler ph.d. og lektor i religionspædagogik ved Teologisk Pædogogisk Center-Løgumkloster, Povl Götke, som spår en helt enorm vækst i antallet af særgudstjenester de kommende år.

– Folkekirken er begyndt at indse, at den må gøre noget for at imødegå tabet af medlemmer, og vi vil derfor se mange flere gudstjenester stilet mod meget præcise målgrupper, siger han og påpeger, at særgudstjenesterne er afgørende for at få moderne danskere i kirke.

– Kirken har navnlig svært ved at få tag i unge og folk i parforhold – ikke fordi de er negativt stemt over for kirken, men fordi de har hamrende travlt. En gudstjeneste for eksempel på valentinsdag er en glimrende anledning til at få fat i de målgrupper, siger han.

Ifølge lektor i teologi ved Aarhus Universitet Johannes Nissen bør kirken opfinde så mange typer særgudstjenester som overhovedet muligt.

– Målgruppegudstjenester er blevet en del af folkekirkens liv, og det er vigtigt, at de ikke bliver betragtet som andenrangs-gudstjenester, der blot skal pege hen på højmessen, siger han.

Kommentator og tidligere programdirektør i DR Mette Bock frygter, at de nye alternativer til højmessen vil splitte folkekirken og føre til en dyrkelse af mennesker frem for evangeliet:

– Højmessen har det kristne evangelium som centrum og samler alle mennesker uanset alder og status. I særgudstjenesten flyttes opmærksomheden fra evangeliet til en bestemt målgruppe – og derved kommer mennesket i centrum. Der er en betydelig risiko for, at den folkekirkelige højmesse mister sin betydning, fordi det er mere attraktivt at gå til særgudstjeneste med mennesker, man i forvejen deler interesser med.

johansen@kristeligt-dagblad.dk